Kasus: Forskelle mellem versioner

57 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
→‎Finsk-ugrisk: exit ''fed'' tilføjelse
(1) oblik kasus, 2) fra kasus til præposition)
m (→‎Finsk-ugrisk: exit ''fed'' tilføjelse)
Den [[finsk-ugriske sprog]]familie er berømt for at have et rigt kasussystem. [[Estisk (sprog)|Estisk]] har fjorten, [[Finsk (sprog)|finsk]] har femten og [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] har toogtyve. De femten finske kasus er: [[nominativ]], [[akkusativ]], [[genitiv]], [[partitiv]], [[inessiv]], [[illativ]], [[elativ]], [[adessiv]], [[allativ]], [[ablativ]], [[essiv]], [[translativ]], [[instruktiv]], [[komitativ]] og [[abessiv]].
 
Fordi de finsk-ugriske sprog er overvejende [[Agglutinerende sprog|agglutinerende'''''( = fordi de overvejende er agglutinerende)''''' (]] dvs. endelserne klæbes regelmæssigt på ordene som byggeklodser, kan man argumentere for, at de mange kasus egentlig er efterstillede [[præposition]]er (postpositioner), der er smeltet sammen med ordet.Nominativ/akkusativ vs. Absolutiv/ergativ
 
De anførte sprog har alle opereret med en modsætning mellem [[nominativ]] og [[akkusativ]]. Heroverfor står et andet udbredt kasussystem, hvor der skelnes mellem absolutiv og ergativ. Her står sætningens subjekt i [[transitiv (verbum)|transitive]] verbalkonstruktioner i ergativ, hvorimod sætningens subjekt i [[intransitiv (verbum)|intransitive]] verbalkonstruktioner står i absolutiv, og objektet står ligeså i absolutiv. Man kan med andre ord betegne den normale transitive sætning i absolutiv/ergativ-sprogene som parallelt til nominativ/akkusativ-sprogenes passiv, hvor der tages udgangspunkt i objektet i en aktiv sætning, og hvor subjektet enten kan udtrykkes ved en adverbiel konstrukion (agens) eller helt udelades.
114.185

redigeringer