Anabolt steroid: Forskelle mellem versioner

Størstedelen af de anabole stoffer tilhører gruppen steroider, som er en række hormoner, der udgår fra den samme molekylære struktur. [[Testosteron]] og de kunstigt fremstillede steroider kaldes under ét for anabole androgene steroider, og er kendte for deres vævs- og muskelopbyggende effekt.

Anabole stoffers medicinske anvendelse er begrænset til sjældne tilfælde, hvor organismen ikke selv producerer testosteron og lignende hormoner. Dette kan være ved svær [[nyresygdom]], [[knogletab]], blodmangel, mangle på t-celler - på grund af kræft eller [[HIV]]/[[AIDS]] og [[dværgvækst]] hos børn.

Selvom anabole steroider ikke er tilladt at benytte i forbindelse med udøvelse af idræt, har man gennem mange år set et misbrug indenfor sportsverdenen. De fleste idrætsudøvere producerer naturligt mindre end 10 [[Gram (enhed)|milligram]] testosteron om dagen. Enkelte udøvere kan i løbet af dage med store kraftanstrengelser være i stand til at bruge flere hundrede milligram. En mængde, som overstiger selv den anbefalede dosis til syge patienter. Ved doping med anabole steroider indtages doser, der altså ligger 10, 100 og endda 1000 gange over det niveau, som benyttes i forbindelse med medicinsk behandling. Der anvendes typisk to til flere anabole steroider samtidig – såkaldt "stacking". Steroiderne kan indtages i tabletform eller i flydende form ved indsprøjtninger i muskler. Steroiderne indtages i kure, typisk seks til ti uger, hvorefter der holdes pause i uger til måneder. Ofte suppleres forbruget med f.eks. [[insulin]], [[væksthormon]] og [[stofskiftehormoner]] i et forsøg på at få en endnu større effekt på musklerne. Efter afsluttet kur ses et forbrug af andre stoffer, fx hCG og [[tamoxifen]], for at fjerne nogle af de uønskede bivirkninger, som fx nedsat produktion af testosteron i [[Testikel|testiklerne]] og brystudvikling.

Anabole steroider er kun udtalt virksomme i forbindelse med intensiv træning.{{kilde mangler|dato=december 2017}} Efter afslutning af en kur vil den øgede muskelmasse igen svinde ind. I nogle tilfælde tilbage til udgangspunktet og i visse tilfælde svinde endnu mere.{{kilde mangler|dato=december 2017}}

Nogle af de fysiske bivirkninger er ens hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om udvikling af bumser ([[akne]]), [[Leverskade|leverskader]], hurtig vægtforøgelse, [[Akut myokardieinfarkt|hjerteanfald]], stigning i kolesterolindholdet i blodet og nedsat [[forplantningsevne]]. Anabole steroider gør kroppen hurtigere modtagelig for træning, og den øgede aggressivitet gør, at man træner hårdere og længere tidsmæssigt. Dette medfører risiko for skader i muskler og sener[[sene]]<nowiki/>r, fordi styrken i muskulaturen øges hurtigere end den gør i sener og knogler.

Derudover er der en række fysiske bivirkninger, som kun ses hos mandlige brugere. Det drejer sig om [[impotens]], skrumpning af testiklerne, prostataforstørrelser[[prostata]]<nowiki/>forstørrelser ([[blærehalskirtlen]]), lysere stemme samt væskeophobninger i kroppen. Yderligere forringes sædkvaliteten kraftigt, så længe stofferne indtages - og i op til seks måneder efter. Det er eksempler på, at anabole steroider har medført varig [[sterilitet]].{{kilde mangler|dato=december 2017}}

Der eksisterer desuden en reel risiko for både fysisk og psykisk afhængighed af anabole steroider.{{kilde mangler|dato=december 2017}} Ved indtagelse af anabole stoffer kan kroppen helt eller delvist stoppe med at producere stofferne naturligt. Ved ophør af misbruget af anabole stoffer går der et stykke tid, inden kroppen genoptager produktionen af en normal mængde testosteron. I overgangsperioden opleves muskel- og mavekramper, sløvhed, [[forstoppelse]], [[hovedpine]] og kraftige depressioner.