Celle (biologi): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Fjerner version 9202978 af Anton vester (diskussion) |
|||
Linje 1:
{{harflertydig2|Celle}}
[[Fil:Epithelial-cells.jpg|right|thumb|[[Cellekultur]], farvet for [[keratin]] (rød) og [[DNA]] (grøn).]]
En '''celle''' er den mindste levende [[enhed]] i alle levende [[
[[Matthias Jakob Schleiden]] og [[Theodor Schwann]] var de første, der fremsatte teorien om, at alle organismer består af én eller flere celler, der alle er opstået ved deling af andre celler. En organismes vitale funktioner foregår primært inde i cellerne og styres og kontrolleres af arvematerialet, [[DNA]], der findes i alle celler.
Enhver celle er i en vis udstrækning i stand til at varetage sine egne vitale funktioner og derved opretholde sit eget liv. Cellen er således i stand til at optage [[Næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]], omsætte disse næringsstoffer til [[energi]] og nødvendige molekylære byggesten samt udskille de affaldsstoffer, der bliver tilovers ved disse processer. Ved disse processer, der kaldes [[
Celler deler sig ved [[celledeling]], hvor cellen videregiver en komplet kopi af sit arvemateriale til sine datterceller. Der findes to overordnende celletyper; plante- og dyreceller. Disse to overordnede grupper har dertil flere forskellige undergrupper.
== Anatomi ==
[[Fil:
Traditionelt skelner man mellem to typer af celler: [[
=== Prokaryoter ===
{{Uddybende|Prokaryot}}
Prokaryoter adskiller sig på flere punkter væsentligt fra eukaryoter, f.eks. har prokaryoten ikke en afgrænset cellekerne, prokaryoterne er som oftest meget mindre end eukaryoterne, og prokaryoterne har ingen membranafgrænsede organeller som eukaryoten har. Frem for at have mange specialiserede organeller har prokaryoten en plasmamembran, som varetager en stor del af prokaryotens livsnødvendige funktioner. Overordnet består prokaryoten af tre forskellige anatomiske regioner: vedhæng som [[
=== Eukaryoter ===
[[Fil:
{{Uddybende|Eukaryot}}
Eukaryoter er ofte meget større end prokaryoter. Udover størrelsesforskellen er en væsentlig forskel på de to typer af celler, at eukaryoter har afgrænsede organeller, hvori dele af eukaryotens stofskifte finder sted. Det enkelte organel er specialiseret til at varetage enkelte dele af cellens stofskifte. Den eukaryote celle har også en [[cellekerne]], nucleus, hvor cellens DNA ligger. DNA'et er hos eukaryoten længere end hos prokaryoten og ligger i eukaryoten organiseret i enkelte [[
<tr>
<tr>
<tr href="Protist">
<tr href="µm">
<tr>
<th href="Cellekerne">DNA</th>
<tr href="histon">
Proteinsyntese i cytoplasmaet</tr> <tr>
<tr>
<tr>
<tr href="flagellin">
<td href="mikrotubuli">Ingen</td>
<tr>
<tr>
<tr>
[[Meiose]] </table>
{{-}}
Line 81 ⟶ 83:
== Cellebestanddele ==
<p />Både prokaryoten og eukaryoten har en række bestanddele, som er fælles for begge celletyper. De har begge en cellemembran, der adskiller dem fra omverden. Indenfor cellemembranen findes cellens [[cytoplasma]]. Alle celler har desuden DNA, der indeholder cellens [[
=== Cellemembranen ===
{{Uddybende|Cellemembran}}
Cellen omgives af en cellemembran, der afgrænser og beskytter cellen for omgivelserne. Hos planter og prokaryoter er cellemembranen ofte dækket med en cellevæg, der yder ekstra beskyttelse og stivhed for cellen. Cellemembranen består af et dobbelt lag af [[
=== Cytoskelet ===
{{Uddybende|Cytoskelet}}
Cytoskelettet findes inde i cellens cytoplasma og er med til at opretholde cellens form. Udover at give cellen dens form er cytoskelettet også vigtigt for cellens evne til at bevæge sig og nødvendigt for den intracellulære transport af molekyler. Cytoskelettet er hos eukaryoten opbygget af tre forskellige trådformede proteinkomponenter kaldet [[
[[Fil:HumanChromosomesChromomycinA3.jpg
=== Arvemateriale ===
{{Uddybende|DNA|RNA}}
Organismer kan lagre deres arvemateriale på to forskellige måder, som DNA eller som RNA. Både eukaryoter og prokaryoter lagrer deres arvemateriale som DNA. RNA anvendes af nogle typer [[
Prokaryoter har deres arvemateriale liggende som et enkelt cirkulært DNA-molekyle. Eukaryoten har sit arvemateriale placeret i cellekernen, hvor det ligger i flere forskellige lineære DNA-molekyler kaldet kromosomer. Desuden findes der hos eukaryoten cirkulære stykker af DNA i enkelte organeller, såsom [[
=== Organeller ===
{{Uddybende|Organel}}
<p>Som organerne hos [[
==== Cellekerne ====
{{Uddybende|Cellekerne}}
Cellekernen findes kun i eukaryoter og huser cellens genetiske materiale, DNA. Cellekernen virker som cellens kontrolcenter, og det er i cellekernen, at [[Biosyntese|syntesen]] af DNA og RNA finder sted. Cellekernen er adskilt fra cellens cytoplasma af en kernemembran, der har til formål at beskytte arvematerialet inde i kernen og styre transporten af molekyler ind og ud af cellekernen. Inde i cellekernen ligger cellens DNA organiseret i kromosomer. De enkelte kromosomer er bygget op af [[kromatin]], der består af DNA og proteiner, som er med til at organisere de lange DNA-molekyler. Udover kromatin findes der i cellekernen proteiner og enzymer, der forarbejder DNA'et. Ved [[
==== Mitochondrier & chloroplaster ====
{{Uddybende|Mitokondrie|Kloroplast}}
Cellen er afhængig af energi for at kunne udføre de livsnødvendige processer i cellens stofskifte. Af denne årsag har de eukaryote celler særlige organeller, der er specialiseret i visse energidannende funktioner. Mitochondrier findes i cellens cytoplasma og er ofte aflange eller ovale i deres form. De er opbygget af to membraner, en ydermembran og en indermembran. Inde i mitokondriet findes mitochondriets matrix, der indeholder enzymer, der indgår i dannelsen af energi. Udover enzymer indeholder matrix også mitochondriets DNA (mDNA), der er forskellig fra cellens DNA, der findes i cellekernen. mDNA'et er mitokondriets arvemateriale og koder for alle de strukturer, der findes heri. Mitochondrierne danner en stor del af energien i form af [[ATP (kemi)|ATP]] ved [[krebs' cyklus]], hvor [[ilt]] og [[glukose]] omsættes; den indledende energidannelse finder sted i [[
==== Andre organeller ====
Eukaryote celler indeholder flere andre organeller:
* [[Endoplasmatisk reticulum]], der indgår i viderebehandlingen af proteiner og syntesen af lipider.
* [[Golgiapparat|Golgiapparatet]]
* [[Lysosom|Lysosomer]]
* [[Centrosom|Centrosomet]]
== Celledeling ==
{{Uddybende|Celledeling}}
[[Fil:
Celledeling omfatter dannelsen af to nye datterceller fra én enkelt modercelle. Hos flercellede organismer udgør dette basis for vækst og dannelse af nyt [[
Prokaryoter deler sig ved en proces kaldet [[binær fission]]. Her laves først en nøjagtig kopi af cellens DNA, hvorved cellen får to kromosomer. Herefter vokser cellen i størrelse, og de to kromosomer placerer sig i hver sin ende af cellen. Derefter begynder cellevæggen af invaginere på midten, og de to kromosomer bliver adskilt i hvert sit rum. Til sidst skilles de to ender, og der er dannet to datterceller.
Eukaryoter har flere kromosomer placeret i cellekernen. Når eukaryoten deler sig, gennemløber den en række faser. I den første fase vokser cellen sig større og laver en nøjagtig kopi af hvert kromosom, herefter kommer endnu en vækstfase, der også virker som kontrolfase. Til sidst finder den egentlige celledeling sted, hvor cellekernen nedbrydes, og cellen trækker én kopi af hvert kromosom ud til hver sin ende af cellen. Herefter dannes der en indsnøring midt på cellen, hvorved den splittes i to datterceller. Dattercellerne danner derpå en ny cellekerne, hvor de placerer deres kromosomer. Flercellede organismer anvender en særlig form for celledeling kaldet [[meiose]] til dannelsen af [[
<p>Celledelingen hos prokaryoter er væsentlig hurtigere end den tilsvarende hos eukaryoter, dels pga. af prokaryotens simplere opbygning, men også som udtryk for en mindre kontrol med kopieringen af DNA'et. Dette resulterer i en højere [[
== Se også ==
|