Elizabeth 1. af England: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary Tags: Hoar Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 31:
Elizabeth sad i flere år fængslet i Tower i London, på befaling af sin søster Maria 1. Maria så Elizabeth som en trussel, fordi Elizabeth ikke var katolik men mere støttede den protestantiske retning som sin mor. Maria endte med at løslade Elizabeth; hun kunne ikke halshugge sin egen søster, selv om flere af Marias rådgivere anbefalede hende at gøre det. Ved Marias død blev Elizabeth dronning af England den [[17. november]] [[1558]].
▲Elizabeths første udfordring var truslen fra hendes kusine, den skotske og [[katolicisme|katolske]] dronning [[Marie Stuart]], som havde et stærkt og legitimt krav på den engelske trone. Da Marie Stuart måtte flygte fra [[Skotland]], blev hun anbragt i husarrest i England. Her blev hun kontaktet af en oprørsk adelsmand, der ville hjælpe hende med at undslippe, så hun kunne lede et oprør mod Elizabeth. Imidlertid blev de breve, der blev udvekslet, læst af Elizabeths chefspion, [[Francis Walsingham]], og på grundlag heraf blev Marie dømt til døden. Elizabeth underskrev dødsdommen, og Marie Stuart blev henrettet den [[8. februar]] [[1587]]. Marie Stuart havde et tæt samarbejde med den spanske konge, som ønskede hende indsat på den engelske trone for at få en allieret i England, og ikke mindst for at få en katolsk regent som i Spanien.
Efter at have slået den "uovervindelige" [[spanske armada]] blev England den [[protestant]]iske højborg. England begyndte nu at etablere sig som en sømagt med dristige kaptajner som [[John Hawkins]], [[Francis Drake]] og [[Walter Raleigh]]. Tiden bragte også en [[renæssance]] for [[litteratur]]en med navne som [[William Shakespeare]], [[Christopher Marlowe]] og [[Edmund Spenser|Spenser]]. Elizabeth 1. efterlod et rigt land ved sin død, og hendes regeringstid kaldes den elizabethanske tidsalder eller guldalderen.
| |||