Aarhus Bugt: Forskelle mellem versioner

<ref>[http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR456.PDF Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande]; Rapport nr. 456; 2003; DMU (Miljøministeriet)</ref> Amatør-optagelser fra sommeren 2015 viser at bundfaunaen og floraen har reetableret sig i nogle af de inderste og mest sårbare dele af bugten.<ref>Sebastian Nils: [https://www.youtube.com/watch?v=x4an5GQtYVk YouTube video], 7. juli 2015</ref>

I årevis modtog bugten store mængder urenset [[spildevand]] og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber [[eutrofiering]]. Siden [[Aarhus Kommune]]s indvielse af Marselisborg Renseanlæg i [[1990]] er der kun udledt renset spildevand i bugten.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67&nbsp;% kvælstof og ca. 28&nbsp;% af fosfor-udledningen.<ref>[http://www.dettabteland.dk/midtjylland/egaa.pdf Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil] Det Tabte Land (Kjeld Hansen)</ref><ref>[http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26501 Kampen for livet i Aarhus Bugt] Danmarks Naturfredningsforening</ref> Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70&nbsp;% og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90&nbsp;%. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor.<ref>{{cite web|url=http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66583/1_7_Aarhus_Bugt_19dec_2011.pdf| title=Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)|date= april 2013|publisher=Miljøministeriet (Naturstyrelsen)}}</ref> Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere.<ref>[http://www.aarhusvand.dk/Om-Arhus-Vand/Nyheder/Brabrand-So-er-tat-pa-badevandskvalitet/ Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref><ref>[http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Aarhus-A-projektet/ Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn] Aarhus Vand</ref> Amatør-optagelser fra sommeren 2015 viser at bundfaunaen og floraen har reetableret sig i nogle af de inderste og mest sårbare dele af bugten.<ref>Sebastian Nils: [https://www.youtube.com/watch?v=x4an5GQtYVk YouTube video], 7. juli 2015</ref>