Italiensk Østafrika: Forskelle mellem versioner

'''Italiensk Østafrika''' ({{lang-it: |Africa Orientale Italiana}}, eller AOI) var en kortlivet (1936-1941) italiensk[[italien]]sk [[føderation]] i [[Afrika]], der bestod af de etablerede italienske kolonier [[Italiensk Somaliland]] og [[Eritrea]] samt af kejserdømmet [[Etiopien]], som kort tid inden var blevet besat efter [[den anden italiensk-abessinske krig]]. I [[august]] [[1940]] blev [[Britisk Somaliland]] erobret og annekteret som en del af Italiensk Østafrika.

I 1936 omfattede Italiensk Østafrika hele vore dages [[Etiopien]], [[Eritrea]] og det meste af [[Somalia]], undtagen det område som i dag er den ''de facto'' uafhængige republik [[Somaliland]]. Føderationen var delt i 6 provinser: [[Amhara province|Amara]], [[Eritrea]], [[Sidamo Province|Galla-Sidamo]], [[Harar]], [[Shewa|Scioa]] og [[Somalia]], som hver blev ledet af en italiensk guvernør. Guvernørerne stod til ansvar overfor den italienske vicekonge. De koloniale strukturer var vigtige for det fascistiske regimes forsøg på permanent at ødelægge den tidligere etiopiske stat ved at overdrage tidligere etiopisk område til de rivaliserende muslimske naboer i det italiensk administrerede Eritrea og Somalia. Italiensk Østafrika blev kortvarigt udvidet i 1940, da italienske styrker erobrede [[Britisk Somaliland]], hvorved de skabte en samlet somalisk provins under italiensk kontrol. Denne blev delt igen – og det samme gjorde hele føderationen, da britiske styrker i 1941 besatte hele Italiensk Østafrika.

I juni [[1940]], ved Italiens indtræden i 2. verdenskrig udgjorde Italiensk Østafrika en farlig trussel mod britiske interesser i Afrika. Fra deres synspunkt kunne et vellykket italiensk angreb fra Italiensk Østafrika gennem SydanSudan og etableringen af en forbindelse til det italienske Libyen have isoleret vigtige britiske besiddelser i Ægypten og [[Suez -kanalen]]. Set fra en anden synsvinkel var føderationen selv isoleret fra Italien og omringet af britiske styrker i Sudan, Kenya og Britisk Somaliland. Britiske styrker i Aden kunne give afgørende fly og flådestøtte mod italienske flådestyrker i Det røde Hav. Italienske transporter ad søvejen blev afskåret af Storbritannien ved Suez kanalen. De forsyninger som nåede frem til Italiensk Østafrika kom som regel med luften, og i små portioner.

[[Fil:Map Eritrean Campaign 1941-en.svg|thumb|right|150px|Felttoget i Østafrika på den nordlige front: Allierede fremstød i 1941]]

I 1940 blev det tilstødende protektorat Britisk Somaliland besat af italienske styrker og indlemmet i Italiensk Østafrika. Erobringen var den eneste sejr Italien opnåede uden støtte fra tyske tropper under 2. Verdenskrig. Besættelsen varede i omkring et år.

Den [[27. marts]] [[1941]] blev fæstningen [[Keren]] erobret af britiske tropper efter et ihærdigt forsvar under general [[Orlando Lorenzini]]. Efter at [[Massaua]] havde overgivet sig den [[8. april]] var Eritrea tabt for Italien. Krigen var tabt i maj 1941, da den sidste stilling i [[Amba Alagi]] under [[vicekonge]] [[Amedeo, 3rd Duke of Savoia|Amedeo di Savoia]], [[Hertug af Aosta]] overgav sig med ære, overfor en overvældende allieret styrke. Den [[28. november]] samme år overgav general [[Guglielmo Nasi]] sig med de sidste italienske besættelsesstyrker i [[Gondar]].