Sociolingvistik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maunus (diskussion | bidrag) No edit summary |
Maunus (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3:
| journal = Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik
| date = juni 2006
}}</ref><ref>Larsen, M. B. (1972). Introduktion til sociolingvistikken. NyS, Nydanske Sprogstudier, 4(4), 3-17.</ref><ref>Kristiansen, T., & Pedersen, I. L. (2006). Sociolingvistik. NyS, Nydanske Sprogstudier, 34(34-35), 217-267.</ref>
Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].
==Sproglig variation og Sociale grupper==
== Kønsforskelle i sprogbrug ==▼
Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbrug i konkrete sociale kontekster. Derfor kan sociolingvister studere hvordan forskellige socialegrupper bruger sproget forskelligt ved at studere hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer. Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale sprogsamfund brugte sproget, men sociolingvistikken begyndte først reelt da William Labov begyndte at studere hvordan udtale varianter i New York korrelerede med sociale variabler såsom klassetilhørsforhold.<ref>Maegaard, M. (2014). Etnografisk metode i sociolingvistikken. Folkmålsstudier, 52, 57-76.</ref> Labov viste for eksempel eksperimentelt at engelsktalende i New York havde tendens til at stavelsesfinalt r tydeligt, i en overklasse kontekst, hvorimod stavelsfinalt r typisk blev udeladt i arbejderklasse kontekster. Han viste også at beboerne på øen [[Martha's Vineyard]] aktivt brugte udtaleforskelle til at udtrykke deres identitet som indfødte "vineyarders" overfor tilflyttere fra fastlandet. I England undersøgte Peter Trudgill hvordan arbejderklasse udtale blev brugt som social markør af sprogbrugere i Norwich, for eksempel ved at udelade -g lyden i participiumsformer som "walking".
Sociolingvistikken kan undersøge, om der er forskel på mænd og kvinders sprog.
En undersøgelse fra [[New Zealand]]<ref>R. Thomson og T. Murachver, "[http://www.ingentaconnect.com/content/bpsoc/bjsp/2001/00000040/00000002/art00006 Predicting gender from electronic discourse]," ''[[British Journal of Social Psychology]]'', '''40'''(2):193-208, 2001 Juni, PMID 11446227</ref> bad mænd og kvinder om at skrive en email. Statistisk analyse af mailene kunne med ganske stor sandsynlighed påvise forfatterenes køn.
| |||