[[FileFil:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of dose rate.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[FileFil:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of medical care.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[FileFil:Acute-Radiation-Cell-Survival.png|thumb|Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af [[neutronstråling]] eller [[røntgenstråling]]. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.]]
[[FileFil:Radiation necrosis.jpg|thumb|Det var almindeligt for de første [[radiolog]]er at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv [[Vævsdød|celledød]] ([[nekrose]]). I det tilfælde ødelægges [[hudcelle]]r, [[blodåre]]r hvilket stopper blodtilførslen. [[Arvæv]] har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.]]
'''Strålesyge''' (eller '''strålingssyge''') er en [[sygdom]], der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder [[ioniserende stråling]] (højere end 1000 milli[[sievert|Sv]]) fra f.eks. [[kernekraftulykke]]r, [[radioaktivt affald]] efter [[kernevåben]] og lignende.
[[Symptom]]erne skyldes en massiv ødelæggelse af [[celle (biologi)|celler]] og de [[organ]]er, som har mange celler under [[Celledeling|deling]] rammes hårdest.
