Frimureri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m præcisering: storloger koordinerer nationale logers arbejde. ~~~~
Tag: 2017-kilderedigering
→‎Legender kontra faktuel historie: Fjerner "I 1700-tallet opstår legenden om, at frimureriet begyndte med de korsfarende tempelriddere.[kilde mangler]" da det ikke har noget med Jones' tese at gøre; men det kunne måske være relevant andetsteds.
Linje 14:
Den [[England|engelske]] [[forsker]] i frimureri [[Bernard E. Jones]] sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:
 
* '''Legender:''' DerFra findesmiddelalderens en legende om, at frimureriet stammer fra middelalderensengelske [[lav (organisation)|håndværkerlav]] kendes legender om frimureriets oprindelse. Det menesLegenderne fortæller, at de frie murere fungerede som [[arkitekt]]er ved opførsel af [[katedral]]er og andre større byggerier. LegendenPåstanden sigerer, at frimureriet går tilbage til [[arkitektur]]ens oprindelse i en [[mytologi|mytisk]] fortid. I [[1700-tallet]] opstår legenden om, at frimureriet begyndte med de [[korstog|korsfarende]] [[tempelridderne|tempelriddere]].{{kilde mangler|dato=juli 2016}}
 
* '''Faktuel historie:''' Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det [[14. århundrede]]. Det engelske [[Regiusmanuskriptet|Regiusmanuskript]] er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. [[1390]]. Ifølge [[Regiusmanuskriptet]] blev frimureriet bragt til [[England]] i Kong [[Athelstan]]s regeringstid ([[924]]-[[939]]). Sankthansdag [[1717]] blev storlogen i [[London]] stiftet af fire frimurerloger. I [[1723]] udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idegrundlag.{{kilde mangler|dato=juli<ref>Jones, 2016}}Bernard E.: "Freemason's Guide and Compendium" (London 1950)</ref>
 
De frie mureres [[gilde]]r antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af [[Regiusmanuskriptet]]. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, [[kejser]]e, [[adel]]ige og [[intellektuel]]le fik interesse for frimureriet.