Falsk frugt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: jordbær → jordbær (frugt) |
fandt ekstra kilder til at underbygge begrebet |
||
Linje 1:
[[Fil:Pome apples text.jpg|thumb|Æble]]
[[Fil:Half a strawberry.jpg|thumb|Delt jordbær]]
'''Falsk frugt ,''' også kaldet [[flerfoldssamfrugt]]<ref>http://livsstil.tv2.dk/2015-06-09-jordbaer-er-ikke-et-baer-men-hvad-er-det-saa</ref>, er en frugt, hvor en del af kødet ikke stammer fra [[Frugtanlæg|frugtknuden]] men fra tilstødende væv, for eksempel [[blomsterbund]] eller [[yderbæger]]et.<ref>Rostrup/Jørgensen: Den danske flora, 20. udgave, Gyldendal 1973, ISBN 87-00-59711-2, side 32</ref> Eksempler på falske frugter er [[jordbær (frugt)|jordbær]], [[ananas]], [[Figen|almindelig figen]] og [[hyben]]. Kernefrugter, såsom [[æbler]] og [[pære]]r, er også falske frugter.
'''Frugter''' er overordnet set en betegnelse for det, der bliver tilbage efter en blomst er visnet, dvs. [[bestøvning]] og [[befrugtning]]. Det er en udviklet frugtknude, hvis opsvulmede vægge skjuler selve frøanlægget, og kan være som enkeltfrugt eller flerfoldsfrugt, alt efter antallet af frøanlæg. Man skelner både mellem opspringende (kapsler) og uopspringende frugter (bær, stenfrugt og nødder) ligesom man skelner mellem enkeltfrugter og flerfoldsfrugter, samfrugter og flerfoldssamfrugter alt efter antallet af såkaldte småfrugter<ref>Henrik Ahlmann, Økologisk havebrugskonsulent, svar på spørgsmål på http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/frugt_og_baer/1234.html</ref>.
En nød er karakteriseret ved at frøgemmet er tørt og ikke selv springer op ved modenhed som f.eks kapsler eller skulper. Frøskallen er tynd. Agern, hasselnødder og bog er eksempler på nødder. Hos jordbær, der er en flerfoldssamfrugt, består frugten faktisk af en samling nødder, der hver især sidder på en opsvulmet blomsterbund<ref>Henrik Ahlmann, Økologisk havebrugskonsulent, svar på spørgsmål på http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/frugt_og_baer/1234.html</ref>.
== Referencer ==
| |||