Wikipedia

Akrylamid: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Trussel mod folkesundheden: Typo fixing, typos fixed: celcius → celsius ved brug af AWB
→‎Trussel mod folkesundheden: Jeg har flyttet om på og simplificeret udsagnene (vi behøver ikke alle detaljer i forskningen). Jeg sletter {{tvivlsomt}}. - hvis der er noget der er tvivlsomt, så fjern det eller ret det.
Linje 38:
 
== Trussel mod folkesundheden ==
Akrylamid har været kendt som et kræftfremkaldende stof i mange år. Mennesker kan udsættes for akrylamid på flere mådemåder: dels ved håndteringen i industrien, dels fra mad tilbredt ved høje temperaturer<ref name="Pre-diagnostic acrylamide exposure and survival after breast cancer among postmenopausal Danish women"/><ref>[http://www.sciencealert.com/avoid-crunchy-toast-and-crispy-potatoes-in-home-cooking-food-experts-warn Avoid crunchy toast and crispy potatoes in home cooking, food experts warn. Science Alert]</ref> og dels ved tobaksrygning. ▼
{{tvivlsomt}}
Akrylamid har været kendt som et kræftfremkaldende stof i mange år.
▲Mennesker kan udsættes for akrylamid på flere måde: dels ved håndteringen i industrien, dels fra mad tilbredt ved høje temperaturer<ref name="Pre-diagnostic acrylamide exposure and survival after breast cancer among postmenopausal Danish women"/><ref>[http://www.sciencealert.com/avoid-crunchy-toast-and-crispy-potatoes-in-home-cooking-food-experts-warn Avoid crunchy toast and crispy potatoes in home cooking, food experts warn. Science Alert]</ref> og dels ved tobaksrygning.
 
Akrylamid harregnes vist sigfor at være skadeligt for [[nerve]]r, [[DNA|arveanlæg]] og [[DNA|forplantningsevnen]] samt at være [[kræft]]fremkaldende i forsøgsdyr.<ref name="Fødevarestyrelsen">[[Fødevarestyrelsen]], [httphttps://www.foedevarestyrelsen.dk/FoedevaresikkerhedLeksikon/Kemiske_forureninger/ProcesforureningerSider/Akrylamid/forside-i-f%C3%B8devarer.htmaspx "Akrylamid"]</ref>
 
Da akrylamid er et [[molekyle]], der kan dannes ved tilberedning af mad, vækkergiver detdette nyanledning til bekymring. ForskereForskning har fundet moderate niveauer af akrylamid i opvarmet, proteinrig mad, mensog de fandt højehøjere niveauer af stoffet i [[stivelse]]sholdige fødemidler som f.eks. [[chips]], [[pommes frites]] og [[brød]].<ref>Eden Tareke, Per Rydberg, Patrik Karlsson, Sune Eriksson, and Margareta Törnqvist, [http://pubs.acs.org/cgi-bin/abstract.cgi/jafcau/2002/50/i17/abs/jf020302f.html "Analysis of Acrylamide, a Carcinogen Formed in Heated Foodstuffs"], ''J. Agric. Food Chem.'', 50 (17): 4998–5002</ref> DetDer højeer indholdogså fundet et højt niveau af acrylamid i [[kaffe]]. Indhold af akrylamid forudsætter normalt, at maden er tilberedt ved stegning eller bagning, specielt over temperaturer over 120 grader celsius jf. fødevarestyrelsen. Det findesopstår normalt ikke i mad, som er tilberedt ved kogning.<ref>[http://archive.is/20120527000613/www.food.gov.uk/safereating/chemsafe/acrylamide_branch/acrylamide_study_faq/ Food Standards Agency, Acrylamide: your questions answered] Retrieved on [[2008-01-01]]</ref> Der er også fundet et højt niveau af acrylamid i [[kaffe]].
 
Undersøgelser fra DTU fremskriverviser, at selv små mængder af stoffet Akrylamid er kræftfremkaldene "Souschef Kit Granby ved DTU Food fortællerkræftfremkaldende, atda akrylamiddet er kræftfremkaldende og genotoksisk., Dethvilket vil sige, at stoffet angriber dna og derfor i sig selv kan give kræft, også i helt små mængder."<ref>[https://ing.dk/artikel/dtu-anbefaling-danskerne-boer-saenke-indtaget-af-akrylamid-med-tredjedele-157420 DTU-anbefaling: Danskerne bør sænke indtaget af akrylamid med to tredjedele | Ingeniøren<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Selv om akrylamid har en velkendt giftvirkning på [[nervesystem]]et og frugtbarheden, konkluderede en rapport fra [[FAO]] og [[WHO]] i juni 2002, at den mængde, der skalikke indtageskunne forforventes atskadelige fremkaldeeffekter nervesygdom (0,5 mg/kg kropsvægt/dag) er 500 gange større endved den gennemsnitlige,normale daglige optagelse med maden (1 μg/kg kropsvægt/dag). Når det drejer sig om påvirkning af frugtbarheden skal mængden være 2.000 gange større end den gennemsnitlige, daglige indtagelse. Dette afviser ikke, at mængden af akrylamid i madvarerDet er uskadelig,derfor hvadkræftrisikoen angår påvirkning af nervesystemet. Dersom er også ytrede bekymring over kræftrisikoen hos mennesker ud fra den velkendtestørste kræftrisikotrussel hosmo laboratoriedyrfolkesundheden<ref>[http://www.who.int/foodsafety/publications/chem/en/acrylamide_summary.pdf ''FAO/WHO Consultation on the Health Implications of Acrylamide in Food. Summary Report'', 2002]</ref>. Herudover viser nyereNyere forskning fra [[DTU Fødevareinstituttet|DTU]] også,viser at deren stor sammenhæng mellem indtag af Akrylamidakrylamid igennem fødevarer og øget risiko for kræft. <ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-forskere-dit-franskbroed-kan-give-dig-kraeft Jørgen Schlundt, Direktør på DTU fødevareinstituttet til DR Nyheder. ''"Vi kan med meget stor sandsynlighed sige at der en sammenhæng mellem fødevarer, der indeholder akrylamid og så kræft."'']</ref>▼
Et dansk studie udgivet i 2008 kunne måle, at rygere havde cirka tre gange så meget akrylamid som ikke-rygere, og studiet fandt også en sammenhæng mellem det målte akrylamidniveau og forekomsten af brystkræft.<ref>Pelle Thonning Olesen, Anja Olsen, Henrik Frandsen, Kirsten Frederiksen, Kim Overvad, Anne Tjønneland, [http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/117881842/ABSTRACT "Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study"], ''International Journal of Cancer'', 8. januar 2008.</ref>▼
 
▲Selv om akrylamid har en velkendt giftvirkning på [[nervesystem]]et og frugtbarheden, konkluderede en rapport fra [[FAO]] og [[WHO]] i juni 2002, at den mængde, der skal indtages for at fremkalde nervesygdom (0,5 mg/kg kropsvægt/dag) er 500 gange større end den gennemsnitlige, daglige optagelse med maden (1 μg/kg kropsvægt/dag). Når det drejer sig om påvirkning af frugtbarheden skal mængden være 2.000 gange større end den gennemsnitlige, daglige indtagelse. Dette afviser ikke, at mængden af akrylamid i madvarer er uskadelig, hvad angår påvirkning af nervesystemet. Der er også ytrede bekymring over kræftrisikoen hos mennesker ud fra den velkendte kræftrisiko hos laboratoriedyr<ref>[http://www.who.int/foodsafety/publications/chem/en/acrylamide_summary.pdf ''FAO/WHO Consultation on the Health Implications of Acrylamide in Food. Summary Report'', 2002]</ref>. Herudover viser nyere forskning fra [[DTU Fødevareinstituttet|DTU]] også, at der stor sammenhæng mellem indtag af Akrylamid igennem fødevarer og øget risiko for kræft. <ref>[http://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-forskere-dit-franskbroed-kan-give-dig-kraeft Jørgen Schlundt, Direktør på DTU fødevareinstituttet til DR Nyheder. ''"Vi kan med meget stor sandsynlighed sige at der en sammenhæng mellem fødevarer, der indeholder akrylamid og så kræft."'']</ref>
 
=== Brystkræft ===
▲Flere studier har undersøgt om der skulle være en sammenhæng mellem forekomsten af akrylamid og [[brystkræft]]. Et dansk studie udgivet i 2008 kunne måle, at rygere havde cirka tre gange så meget akrylamid som ikke-rygere, og studiet fandt også en sammenhæng mellem det målte akrylamidniveau og forekomsten af brystkræft.<ref>Pelle Thonning Olesen, Anja Olsen, Henrik Frandsen, Kirsten Frederiksen, Kim Overvad, Anne Tjønneland, [http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/117881842/ABSTRACT "Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study"], ''International Journal of Cancer'', 8. januar 2008.</ref>
Flere studier har undersøgt om der skulle være en sammenhæng mellem forekomsten af akrylamid og [[brystkræft]].
 
En svensk undersøgelse af 61.433 kvinder fandt ingen sammenhæng mellem [[brystkræft]] og langvarig indtagelse af akrylamid med maden.<ref>{{Cite journal
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Akrylamid"