Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mange smårettelser, herunder udredning af konflikt med Bruger:PerV's seneste rettelser
Retter religioner. Fjerner procentsatser, da de (1) er uden kilder (og jeg har ikke hurtigt kunne finde nogen) (2) uklare ift om det er etniciteterne eller religionerne der sættes procenter på.
Linje 136:
Landet bestod af seks [[republik]]ker, som ifølge grundloven var defineret som stater: [[Serbien]] (Srbija) (uden de autonome områder 5.754.000 indbyggere), inklusive 2 autonome områder: [[Vojvodina]] (2.013.000 indbyggere) og [[Kosovo|Kosovo og Metohija]] (Kosovo i Metohija) til daglig kaldt Kosovo (1.955.000 indbyggere), [[Kroatien]] (Hrvatska) (4.760.000 indbyggere), [[Slovenien]] (Slovenija) (1.974.000 indbyggere), [[Bosnien-Hercegovina|Bosnien og Hercegovina]] (Bosna i Hercegovina, i daglig tale BiH) (4.366.000 indbyggere), [[Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien|Makedonien]] (Makedonija) (2.034.000 indbyggere) og [[Montenegro]] (Crna Gora) (616.000 indbyggere).
 
Som multietnisk stat bestod Jugoslavien af seks officielt anerkendte [[Nation|nationer]] (etniciteter): montenegrinere (2,6 %), kroater (19,6 %), makedonere (6 %), bosniakkere[[bosniakker]] (8,9 %), slovenere (7,8 %) samt serbere (36,3 %). Nationerne har haft deres hovedbefolkning i de tilsvarende republikker, men betegnelserne dækker over etnicitet, ikke statsborgerskab. Bosniakkerne er i denne sammenhæng specielle, idet de i forskellige sammenhænge defineres ud fra hhv deres etniske tilhørsforhold og deres religion (de er [[Islam|muslimer]]).
 
Selvom de var regnet som mindretal, var albanerne (2.150.000 indbyggere, dvs. 8 %) mere talrige end tre af de jugoslaviske nationer: montenegrinere, slovenere og makedonere. Foruden dem var der også ungarere, som med 426.000 indbyggere udgjorde 2 % af den samlede befolkning. Stor forskel i indbyggertallenestørrelserne (den største nation var 14 gange større end den mindste) bevirkede, at dende størstestørre nationnationer havde mere indflydelse på landets politiske liv end de mindre.
 
Jugoslavien havde formelt set ikke noget officielt sprog, men de facto fungerede [[serbokroatisk]] som et sådant. Det var også (som [[serbisk]], [[Kroatisk (sprog)|kroatisk]] og [[Serbokroatisk (sprog)|bosnisk]]) officielt sprog i Serbien, Kroatien, Bosnien og Monetenegro, mens [[makedonsk (sprog)|makedonsk]] og [[slovensk (sprog)|slovensk]] var officielle sprog i hhv Makedonien og Slovenien. Foruden dette havde alle indbyggere af anden etnisk herkomst ret til at tale deres eget sprog: [[albansk (sprog)|albansk]], [[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]], [[ungarsk (sprog)|ungarsk]], [[rumænsk (sprog)|rumænsk]], [[Romaer|roma]], [[tjekkisk (sprog)|tjekkisk]], [[tysk (sprog)|tysk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]] og flere andre.
 
Jugoslavien var også et multireligiøst land: serbere, montenegrinernemontenegrinere og makedonernemakedonere ervar ortodokseovervejende (45,4[[Ortodokse %)kirke|ortodokse]]; kroaterne, slovenerne, samt det ungarske, slovakiske, tjekkiske og italienske mindretal, som boede i landet erovervejende katolikker (30,8 %), bosniakkerne og det tyrkiske mindretal er(langt) overvejende muslimer. (17 %).
 
== Historie ==