Tønde land: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
Solange (diskussion | bidrag) m Mindre sproglige justeringer. |
||
Linje 3:
I [[1688]] blev størrelsen defineret som 14.000 [[Alen|kvadratalen]] − dog afrundet fra 13.824 [[Alen|kvadratalen]].
En tønde land svarer til
== Opdeling ==
En '''tønde land''' blev opdelt i '''8''' [[skæppe (flademål)|skæpper]] land (á 36 x 48 Alen)
Notationen er x-y-z-q, Altså fx vil : 5-4-2-1 betyde 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt eet album. Da der går 8 skæpper på en tønde og fire fjerdinger på en skæppe så ville vi jo sige 5 en halv tønde og en halv skæppe. den sidste "1"-er er een album på 36 kvadratalen på lidt over 50 m² oveni – altså en ubetydelighed set ift en kornmark...
Linje 25:
'''Her er en oversigt over sammenhængen imellem de forskellige størrelser:'''
1 Penning; 6 x 6 Alen = 36 Alen².
1 Album; '''4''' Penning; 12 x 12 Alen = 144 Alen².
1 Fjerdingkar; '''3''' Album; 12 x 36 Alen = 432 Alen².
1 Skæppe Land; '''4''' Fjerdingkar; 36 x 48 Alen = 1.728 Alen².
1 '''Tønde Land'''; '''8''' Skæpper; 36 x 384 Alen = 13.824 Alen² – som oftest fremstilles som '''14.000''' Alen².
=== Tilsåning med en tøndekorn ===
Linje 39:
En tønde land skulle tilsåes med een tønde korn.
En tønde rummede
Ved at opdele tønden i mere håndterlige størrelser − og arealet tilsvarende − var det lettere at få kornet sået jævnt.
Man begyndte med at hælde kornet over i et [[skæppe]]mål. 8 skæpper svarede til
Det område,
Derfor var det naturligt at opdele denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar.
Et [[Fjerdingkar (rummål)]] korn vejer således en fjerdedel af skæppen,
En [[favn]] var
Man skulle altså bruge
Hvis det skulle udspecificeres yderligere, bestod en album af fire kvadrater, 4 [[Penning (flademål)|Penning]], hver på
=== Ager og tønder sæde ===
En tønde land skal ikke forveksles med begrebet ager,
Agrenes bredde svinger der i reglen mellem 15 og 30 alen, men der er mange
Linje 65:
En [[tønde sæde]], også kaldet en tønde bygsæde, var 10.000 kvadratalen.
En agers bredde er ofte anført som 7 favne (21 alen), så man kunne let regne ud hvor mange tønder sæde en ager var. En ager på en tønde sæde ville være 476 alen eller
En engelsk [[Acre (flademål)|acre]] var ca
== Hartkorn-relationen ==
Ved ligning af [[Matrikel (ejendom)#V.C3.A6rdis.C3.A6ttelse efter ydeevne - korn|jordskatter]] brugtes enheden '''tønde [[hartkorn]]'''. Denne enhed var en kombination af arealet og jordens bonitet (produktivitet).
På en jord af gennemsnitlig bonitet skulle der tilsåes
Sådan en [[tønde korn]] rummede
En typisk [[bondegård]] havde et jordtilliggende på mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn. Typisk omkring
I 1682<ref>[[Landsbyer i Danmark#Landsbyernes st.C3.B8rrelse]]</ref> optalte man i Danmark mere end 58.000 bondegårde med hartkorn, fordelt på over 5.000 landsbyer. En landsby havde fra 3 til over 40 gårde med hartkorn. I gennemsnit havde en landsby 12 gårde, de fleste mellem
En typisk landsby på Fyn bestod af
'''Eksempelvis:'''
[[Gudme]] takseredes i 1684 til 160 tønder hartkorn, og i 1844 til 194 tønder hartkorn. Der var
== Hvad kostede en bondegård ? ==
Linje 89:
Man værdisatte og købte bøndergårde eller hele landsbyer efter opgørelsen af tønder hartkorn, som det bedste værdigrundlag for hvad gården kunne bære i afgift.
En bondegård havde mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn, og var på omkring
De priser, der kommer når almindelige bønder handler, må antages at være lidt/noget højere. Lidt ligesom udlejningsejendomme har en lavere kvadratmeterpris end ejerboliger.
Linje 95:
=== Prisen for landbrugsjord ved [[Andelsbevægelsen]]s begyndelse ===
Der gives ingen statistiske oplysninger om, hvor store gårdmændenes indtægter var; men det siger en hel del, at salgspriserne for gårde steg fra et gennemsnit af omkring 4.500
Hvis gården havde jord af "middel kvalitet",
=== Prisen for landbrugsjord omkring 1660 efter [[Danmarks førindustrielle bebyggelse#Krongodserne|enevældens indførsel]] ===
Linje 102:
Staten var tynget af gæld efter krigene, der nær havde udslettet landet. For at indfri [[pantsætning|pantsat]] gods besluttede man, at Kronen skulle sælge dele af det pantsatte gods, og sælge det til højstbydende, dvs ikke-adelige kunne også købe.
Hvis panthaveren − der købte sit pant − ville købe ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig '''50 [[rigsdaler]] pr. tønde hartkorn''' − eller
Denne pris må antages at have været fordelagtig for køber, da det var en ret som panthaveren fik, (for at motivere til at overtage pantet ved køb af endnu mere omkringliggende jord.
| |||