Boksning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 26:
De olympiske lege blev forbudt år 393, og i år 500 blev boksesporten forbudt i [[Romerriget]], da boksningen blev anset som en hån mod [[Gud Fader|Gud]], da menneskets ansigt (som jo var skabt i Guds billede) blev beskadiget af sporten. Boksesporten sygnede herefter hen som sport, men levede dog videre som en form for mere eller mindre autoriseret slagsmål.
[[Fil:Tom Johnson Isaac Perrins prizefight Banbury 1789.png|thumb|Boksekamp i 1789 mellem den engelske mester Tom Johnson og Issac Perrins.]]
Boksningen kom dog tilbage i mere og mere autoriseret form, og i [[1700-tallet]]s [[Europa]], og i særdeleshed i [[England]], var kampboksning efterhåndet blevet en populær forlystelse. Boksning i denne periode fandt sted uden handsker (dog var bokserne i øvrigt tækkeligt påklædt), men uden egentlig autoriserede regler. Som en af de første boksere regnes englænderen [[James Figg]], der i [[1719]] blev engelsk boksemester. På dette tidspunkt begyndte ordet ''boksning'' (boxing) at dukke op som betegnelsen for sporten, der hidtil havde været benævnt pugilisme eller nævekamp.<ref name=dbu>http://www.dabu.dk/
Først i [[1743]] blev der vedtaget et sæt generelle regler for boksesporten, The [[London Prize Ring Rules]], hvis formål var at beskytte bokserne mod unødig overlast. Indførelsen af reglerne var endvidere medvirkende til at etablere en klar skelnen mellem på den ene side almindelige slagsmål og almen uorden og på den anden side en sportslig kappestrid mellem kombatanter. The London Prize Rules blev afløst af [[Queensberryregler|Queensberry Reglementet]], der blev indført i [[1867]] i England, men først i 1892 i [[USA]]. Moderne boksning er baseret på Queensberry Reglementet.<ref name=dbu>http://www.dabu.dk/
== Boksning i dag ==
| |||