Helium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 80.63.184.253 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 1:
{{Infoboks grundstof
|navn = Helium
|symbol = He
|radioaktivt =
| billede = Helium-glow.jpg
| udseende =
| udseende uden billede = lilla (farveløs)
| andresymboler =
| atomnr = 2
| serie = Ædelgas
| gruppe = 19 (18)
| periode = 1
| blok = s
| CAS-nummer = 7440-59-7
| pubchem =
| E-nummer = E-939
|atomare = nej (ja)
| masse = 4,002602 u
| atomRadius = (31) pm
| kovalent radius = 28 pm
| VdW-radius = 140 pm
| eKonfig = 1s²
| eSkaller = 2
|kemiske = ja
| oxtrin = 0
| elektroneg = 2,2 ([[Pauling-Skala]])
|fysiske = ja
| tilstand = Gas
| krystalstruktur = tætteste hexagonal kuglepakning (hcp)
| massefylde = 0,1785 kg·m<sup>−3</sup>
| massefylde-væske =
| massefylde-gas =
| smeltepkt = (efter 2,5 MPa) 0,95 K (−272,2 °C)
| kogepkt = 4,22 K (−268,93 °C)
| kritiskpkt = 5.19 K, 0.227 MPa
| smeltevarme = 0,02 kJ/mol
| fordampningsvarme = 0,083 kJ/mol
| varmekapacitet = 5193 J/(kg · K)
| varmeledning =
| varmeudvidelse =
| resistivitet =
| magnetegenskaber = [[Diamagnetisk|Diamagnetisme]]
|mekaniske =
| youngsmodul =
| forskydmodul =
| kompresmodul =
| poissons =
| hårdhed-mohs =
| hårdhed-vickers =
| hårdhed-brinell =
|sikkerhed =
| R-sætninger =
| S-sætninger =
| fare1 =
| fare2 =
| fare3 =
| fare4 =
}}
'''Helium''' (af det [[Græsk (sprog)|græske]] ord for [[Solen]]; ἥλιος, ''helios'') er det [[2 (tal)|2]]. [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''He'''. Under normale [[Tryk (fysik)|tryk]]- og [[temperatur]]forhold optræder denne [[ædelgas]] som en farveløs, lugt- og smagsfri, enatomig, inaktiv og ugiftig [[gas]]art. Heliums [[kogepunkt|koge-]] og [[smeltepunkt]]er er de laveste blandt grundstofferne, og kun under ekstreme betingelser (højt tryk og lav temperatur) kan stoffet optræde som andet end en gas.
Helium blev opdaget i [[1868]] af den [[Frankrig|franske]] [[astronom]] [[Pierre Janssen]], som under en [[solformørkelse]] observerede en hidtil ukendt gul [[spektrallinje]] i [[lys]]et fra [[Solen]]s [[kromosfære]]. I [[1903]] blev der fundet store reserver af helium i [[naturgasfelt]]er i [[USA]], som nu er langt den største leverandør af denne gas. Stoffet anvendes som [[kølemiddel]] til blandt andet [[Superledning|superledende]] [[magnet]]er, i åndedrætsudstyr til [[dykning]], som opdriftsgas i [[ballon]]er og [[luftskib]]e, og som beskyttelsesgas til mange industrielle formål (for eksempel [[lysbuesvejsning]] og fremstilling af [[silicium]]skiver til halvlederindustrien).
En anden, mindre seriøs anvendelse er at indånde en lille dosis helium, hvorefter ens stemme for en kort stund lyder markant anderledes. Indånding af helium frarådes imidlertid på det stærkeste, fordi indånding af en gas uden, eller med lidt oxygen, vil gøre, at oxygenmætningen i blodet falder dramatisk, og man kan risikere besvimelse og hjertestop, med mulig fatalt resultat. ADVARSEL! Helium i "industriel" kvalitet, for eksempel fra heliumballoner, kan også indeholde andre gasser der er knap så harmløse som helium.
Helium er det næst-letteste grundstof, og det næst-hyppigste (efter [[brint]]) i det observerbare [[univers]]. Helium er et af nogle få grundstoffer man mener blev skabt "sammen med" Universet i det såkaldte [[Big Bang]], men siden da er der også skabt "nyt" helium ved [[fusion]] af brint i det indre af [[stjerne]]r ([[stjerne-nukleosyntese]]). På [[Jorden]] er helium relativt sjældent, men skabes løbende i naturen ved [[alfa-henfald]] af visse [[Radioaktivitet|radioaktive]] grundstoffer; [[Alfapartikel|alfapartikler]] er blot et andet "navn" for helium-[[atomkerne]]r. Denne naturlige helium "fanges" i de samme hulrum hvor man finder naturgas, somme tider i [[koncentration]]er op til syv [[procent]], målt på [[rumfang]]. Herfra udvindes det ved [[fraktionsdestillation]] ved lave temperaturer.
== Bemærkelsesværdige kendetegn ==
=== Gas- og plasmaformer ===
Under så godt som alle forhold er helium det mindst kemisk reaktive af samtlige stoffer. De meget lette heliumatomer giver stoffet større [[varmeledning]]sevne, [[varmefylde]] og [[Lydens hastighed|lydhastighed]] end alle andre grundstoffer, med undtalgelse af brint. Af samme grund er heliums evne til at [[Diffusion|diffundere]] igennem [[Fast stof|faste stoffer]] tre gange større end for [[atmosfærisk luft]], og omkring 65 procent af brints diffusionsevne.<ref name="Encyc 261">''The Encyclopedia of the Chemical Elements'', edited by Cifford A. Hampel, "Helium" entry by L. W. Brandt (New York; Reinhold Book Corporation; 1968; page 261) Library of Congress Catalog Card Number: 68-29938</ref>
| |||