Løg (plantedel): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mellemlagring.
Så er jeg færdig med første udgave. Kilder mangler :-(
Linje 1:
[[Fil:Tulipa fringed - burgundy lace - bulbs.jpg|thumb|Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen.]]
{{IBrug|[[Bruger:NisJørgensen|NisJørgensen]] ([[Brugerdiskussion:NisJørgensen|diskussion]]) 11. jan 2018, 23:20 (CET)}}
 
Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
 
Line 6 ⟶ 5:
 
== Løgplanter ==
Planter der danner løg kaldes [[Løgplante|løgplanter]]. Næsten alle planter der danner løg er [[enkimbladede]]. De inkluderer mange populære have- og stueplanter, såsom [[Tulipan|tulipaner]], [[Påskelilje-familien|påskeliljer]], [[Hyacint-familien|hyacinther]] og [[amarylis]], og vigtige afgrøder som [[løg]] og [[hvidløg]] (samt resten af løgslægten). Surkløver-slægten ([[Oxalis]]) er den eneste slægt af [[tokimbladede]] planter med arter der danner løg - den i Danmark vildtvoksende [[skovsyre]] er dog ikke en af dem.
 
== Funktion ==
Løgplanterne er typisk stauder, der bruger løget til at oplagre næring gennem hviledelenhvilestadiet afi deres årlæigeårlige cyklus. Typisk skyder planten i foråret og blomstrer forholdsvis tidligt. Sideløbende eller efterfølgende oplagrer den næring fra fotosyntese i løget. Når bladene visner væk, ligger løget beskyttet tilbage i jorden, klar til at skyde igen. Hos planter der er tilpasset klimaer med tørre somre, visner bladene ofte væk i starten af sommeren. I mere fugtige klimaer kan planterne fortsætte fotosyntesenmed oplagringen af næring frem til efteråret.
 
== Opbygning ==
[[Fil:Stem morphology type bulb.png|thumb|Løg gennemskåret på langs.]]
Løget består af en bund, i virkeligheden en stærkt sammentrykt stængel, hvorfra udgår fortykkede blade, der er foldet sammen med det ene blad uden på det andet, således at de danner en kompakt klump. Løget vokser ved at nye blade afsættes indefra, mens de ydre vokserudvider sig. De yderste blade antagertørre ofte ud og antager en anden karakter, således at de fungerer som en beskyttende skal der beskytter mod udtørring og svampeangreb.
 
== Yngleløg ==
Mange løgplanter bruger også løg eller løglignende organer til at [[Vegetativ formering|formere sig vegetativt]]. De nye løg adskilles fra moderplanten, og skyder op som nye genetisk identiske plante-individer.
[[Fil:Allium cepa var proliferum DSCF2228.jpg|left|thumb|Etageløg med yngleløg, der skyder mens de sidder på moderplanten.]]
 
Yngleløg kan dannes ved siden af hovedløget som hos hvidløg (''Allium sativa'') (i hvilket tilfælde de også kaldes sideløg), i bladhjørnerne som hos [[tigerlilje]] (''Lilium lancifolium)'', eller i blomsterne som hos mange Allium-arter. I sidstnævnte tilfælde er blomsterne ofte helt eller delvit sterile. Et imponerende eksempel er etageløg (''Allium proliferum''), hvor yngleløgene kan skyde mens de stadig sidder i blomsten, selv sætte blomst med nye yngleløg, og så videre, ofte i tre eller flere generationer inden for en sæson.