Wikipedia

Tekstiltryk: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m WPCleaner v1.39 - Fixed using WP:WPCW (Artikel med <ref> men intet <References /> - Overskriftshierarki)
Sletter ekstra afsnit i bunden, ligner glemt oprydning (+mulig copyvio)
Linje 1:
[[Fil:Printing by hand.jpg|thumb|En indisk mand viser princippet bag Bloktryk]]
'''Tekstiltryk''' er en proces, hvorved der påføres farve til [[Tekstil|stof]] i på forhånd definerede mønstre og designs. Det korrekt udførte tekstiltryk vil binde farven til materialets fibre, således at det modstår vask og friktion. Tekstiltryk er en afart af farvning, men hvor farvning udføres med henblik på en ensartet og ensfarvet dækning af hele materialet, såsom [[Strikkegarn|garn]], fibre eller [[Strik|strikkede]] og [[Vævning|vævede]] varer, er der ved tekstiltryk tale om en eller flere farver, som påføres på afgrænsede områder og i klart definerede mønstre.<br />Mulighederne inden for tekstiltryk er betinget af de mekaniske metoder til påføring af kemikalier eller farvestoffer, samt af de kemisker muligheder i forskellige farvestofgrupper. Tekstiltrykkets historie omfatter derfor begge disse aspekter.
 
Mulighederne inden for tekstiltryk er betinget af de mekaniske metoder til påføring af kemikalier eller farvestoffer, samt af de kemisker muligheder i forskellige farvestofgrupper. Tekstiltrykkets historie omfatter derfor begge disse aspekter.<ref name=autogeneret2>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref>
 
 
== Trykmetoder ==
De mekaniske metoder til påføring kaldes trykmetoder. Mønstrenes type, streg/flade samt størrelse, gentagelser og detaljefinhed er betingede af de trykmetoder, der anvendes. Forskellige tiders mønstre er derfor ikke blot et udtryk for stil eller smag på det gældende tidspunkt, men ofte også et udtryk for trykmetodernes begrænsninger. Lysten til fornyelser er til enhver tid tydelig, for hver gang en ny trykmetode er udviklet, anvendes de nye udtryksmuligheder snart i tidens mønstre. Kendskabet til den historiske udvikling af trykmetoderne er derfor væsentlig for forståelsen af de trykte tekstilers kompleksitet.<br />
De vigtigste trykmetoder er [[bloktryk]], [[flexografi]], [[kobberpladetryk]], [[rouleauxtryk]], [[fladtryk]] og Rotationsfilmtryk (også kaldet [[serigrafi]] eller silketryk).<br />Bloktryk er den ældste egentlige trykmetode. Omkring 1750 kommer så tryk med graverede kobberplader og i 1780’erne kobbervalsetryk (rouleaux) til. Begge er [[Dybtryk|dybtryksmetoder]]. Trykmetoderne raffineres i tiden fra 1790 til 1920, men ændres ikke radikalt.<br />Efter 1920 indføres filmtryk som en helt ny metode, som dog først i de senere år, i form af rotationsfilmtryk, har kunnet udkonkurrere metoderne fra begyndelsen af forrige århundrede. I dag er det computerteknikken, som revolutionerer tekstiltrykmetoderne. Den gør det muligt at gå hurtigere og direkte fra tegning til [[Kliche (tryk)|kliché]], eller som det nyeste: direkte til tekstilet. Det har betydet at mange delhåndværk inden for tekstiltryk hurtigt forsvinder.<ref name="autogeneret2" />▼
De vigtigste trykmetoder er [[bloktryk]], [[flexografi]], [[kobberpladetryk]], [[rouleauxtryk]], [[fladtryk]] og Rotationsfilmtryk (også kaldet [[serigrafi]] eller silketryk).<br />
 
Bloktryk er den ældste egentlige trykmetode. Omkring 1750 kommer så tryk med graverede kobberplader og i 1780’erne kobbervalsetryk (rouleaux) til. Begge er [[Dybtryk|dybtryksmetoder]]. Trykmetoderne raffineres i tiden fra 1790 til 1920, men ændres ikke radikalt.<br />
 
▲Efter 1920 indføres filmtryk som en helt ny metode, som dog først i de senere år, i form af rotationsfilmtryk, har kunnet udkonkurrere metoderne fra begyndelsen af forrige århundrede. I dag er det computerteknikken, som revolutionerer tekstiltrykmetoderne. Den gør det muligt at gå hurtigere og direkte fra tegning til [[Kliche (tryk)|kliché]], eller som det nyeste: direkte til tekstilet. Det har betydet at mange delhåndværk inden for tekstiltryk hurtigt forsvinder.<ref name=autogeneret2 />
 
== Trykarter ==
De kemiske, farvestofmæssige metoder kaldes normalt trykarter eller tryktyper. Udviklingen af disse processer, nye farvestoffer, for- og efterbehandlinger, udgør en sideløbende historisk udvikling til udviklingen af trykmetoder. De koloristiske muligheder i mønstringen afhænger til enhver tid af de trykarter og farvestofkemiske processer, der står til rådighed. <br />De vigtigste trykarter er [[bejdsetryk]], reservetryk, direkte tryk, [[ætsetryk]] og [[specialeffekter]]. Af disse er bejdsetrykket den eneste som ikke praktiseres i dag. De andre udføres stadig, men med andre farvestoffer og kemikalier end tidligere. Hver trykart har sin egen kemiske historie og kan ofte udføres inden for flere forskellige farvestofgrupper. I forbindelse med udviklingen af de syntetiske farvestoffer og forbedring af den generelle forståelse af kemiske processer, skete der i årene op til 1920 en revolutionerende udvikling inden for trykarterne. Der sker selvfølgelig også nu en stadig udvikling, men i et noget mindre hektisk tempo end i årene omkring århundredeskiftet. I dag er miljøhensyn et af de vigtigste mål for udviklingen.<ref name="autogeneret2" />
 
De vigtigste trykarter er [[bejdsetryk]], [[reservetryk]], [[direkte tryk]], [[ætsetryk]] og [[specialeffekter]]. Af disse er bejdsetrykket den eneste som ikke praktiseres i dag. De andre udføres stadig, men med andre farvestoffer og kemikalier end tidligere. Hver trykart har sin egen kemiske historie og kan ofte udføres inden for flere forskellige farvestofgrupper. I forbindelse med udviklingen af de syntetiske farvestoffer og forbedring af den generelle forståelse af kemiske processer, skete der i årene op til 1920 en revolutionerende udvikling inden for trykarterne. Der sker selvfølgelig også nu en stadig udvikling, men i et noget mindre hektisk tempo end i årene omkring århundredeskiftet. I dag er miljøhensyn et af de vigtigste mål for udviklingen.<ref name=autogeneret2 />
 
=== Reservetryk ===
De ældste trykarter er bejdsetryk og [[reservetryk]]. Begge disse er indfarvningstyper, dvs. at stoffet først trykkes med bejdse eller reserve (dvs. midler, som hindrer at farven fikseres på udvalgte områder), hvorefter det farves. I første omgang udførtes de i Europa som kopier af indiske metoder, men udvikledes dog hurtigt til processer, som kun havde meget lidt tilfælles med de oprindelige. De er særligt egnede til naturfarvestofferne og de første syntetiske kopier og variationer over [[Naturfarvestoffer|naturfarvestofferne]].<ref name=autogeneret2 /><br />
 
Reservetryk fungerer ved at hindre (mekanisk og/eller kemisk) at farven binder sig til stoffet. En kemisk reserve indeholder kemikalier, som modvirker fikseringen af overtryksfarven. Hvis overtryksfarven f.eks. fikseres ved [[base (kemi)|base]], indeholder reserven [[syre]] eller syredannende kemikalier. En mekanisk reserve virker hovedsageligt ved tilklæbning og tilstopning af tekstilets overflade, så overtryksfarven ikke kan trænge ind i materialet på de trykte steder. Reserven kan indeholde farvestof og kemikalier, således at det reserverede sted bliver farvet med dette. Er reserven uden farvestof kaldes det en ''hvidreserve'', med farvestof en ''farvereserve''.<ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 8-9.</ref>
Line 28 ⟶ 18:
 
=== Direkte tryk ===
[[Direkte tryk (tekstil)|Direkte tryk]] betegner tryk direkte på hvid eller naturfarvet bund. Udføres trykket på em farvet eller trykt bund, hvorved bundens farve indgår som farvekomponenter i trykkets endelige udsende, kaldes det ''overtryk''. (Langt de fleste tekstilfarver er transparente, dvs. ikke dækkende farver). <ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 8.</ref><br />Ved direkte tryk trykkes farven direkte på materialet og fikseres med damp. Metoden kom først for alvor på tale i slutningen af 1800-tallet med de nyudviklede farvestoffer. Indtil da havde det mest direkte tryk bestået i tryk med pigmenter blandet med bindemidler som [[albumin]] eller [[linolie]]. Altså tryk med begrænset anvendelighed. I dag er direkte tryk den vigtigste trykart.<ref name="autogeneret2" />
 
Ved direkte tryk trykkes farven direkte på materialet og fikseres med damp. Metoden kom først for alvor på tale i slutningen af 1800-tallet med de nyudviklede farvestoffer. Indtil da havde det mest direkte tryk bestået i tryk med pigmenter blandet med bindemidler som [[albumin]] eller [[lindolie]]. Altså tryk med begrænset anvendelighed. I dag er direkte tryk den vigtigste trykart.<ref name=autogeneret2 /><br />
 
== Trykfarve ==
Line 46 ⟶ 34:
Trykfarven indeholder desuden kemikalier, som skal fiksere farvestoffet på tekstilet, ofte salte, som reagerer med farvestoffet eller ved dampning. Det kan til tider være fordelagtigt at tilsætte kemikalierne efter trykningen, hvilket kaldes for [[tofasetryk]]. Ved nogle farvestoffer er det også nødvendigt at anvende kemiske forbindelser, som ved opvarmning virker iltende eller reducerende (det modsatte af iltende). Forudsætningen for at en trykfarve giver et jævnt og ensfarvet udseende er at alle bestanddele er rørt sammen til en homogen masse. Ønsker man en lysere trykfarve, kan trykfarven lysnes med [[Ætsetryk (tekstil) #Fremgangsmåde|Coupure]], som skal have samme konsistens som trykfarven.<ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 33-36</ref>
 
== NoterReferencer ==
{{reflist}}
 
Line 68 ⟶ 56:
* I.G. Farbenindustrie Aktiengesellschaft 1936: Manual for Printing on Cotton and other Vegetable Fibers
* I.G. Farbenindustrie Aktiengesellschaft 1936: Druck mit Naphtolfarbstoffen
 
== Industritryk ==
{{Tvivlsomme kilder}}
=== Direkte tryk ===
Her trykkes farven direkte på tøjet, som herefter bliver fixeret i en varmluftsovn. Ved denne metode, hærder trykket direkte på tøjet, og har den bedste holdbarhed. Denne metode er den billigste ved større oplag. Plastisolfarve er en dækkende farve og den mest benyttede af alle farvetyper. Den bruges hovedsageligt på mørke tekstiler, men kan også benyttes på lyse textiler. Plastisol farve kan blandes i et hav af nuancer, men oftes bruges pantone skalaen som farvesystem. Tryk med plastisolfarve tåler normalt 60° vask. For at skåne trykket mod slitage skal vrangen vendes ud, både ved vask og tørretumbling, det anbefales ikke at tørretumble tøj med tryk.
 
Vandfarve er en transparent farve som anvendes på hvide og meget lyse textiler og som består af min. 70% bomuld. Vandfarve har et meget blød greb, er strygbar og har en meget lang holdbarhed i vask.
Tryk med vandfarve tåler normalt 60° vask. For at skåne trykket mod slitage skal vrangen vendes ud, både ved vask og tørretumbling, det anbefales ikke at tørretumble tøj med tryk.<ref name=autogeneret1>[http://www.soenderskov.com/tryk.htm soenderskov.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
 
=== [[Transfertryk]] ===
Her trykkes Plastisolfarven på et papir som herefter bliver fixeret sammen med en textillim. Ved denne metode hærder trykket på papiret, og ved hjælp af limen kan trykket så overføres til tøjet med en varmepresse. Denne metode bruges primært til tøj der ikke tåler høj varme, tryk med høj detaljeringsgrad, samt ved mindre oplag med jævnlige genbestillinger.<ref name=autogeneret1 />
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
{{Beklædning}}
{{portal|Bagom Kunst og Design - metoder og materialer|billede=Bagom kunst}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tekstiltryk"