Videnskabeligt artsnavn: Forskelle mellem versioner

Den binomiale nomenklatur for arter har den egenskab, at når en art flyttes fra en slægt til en anden, så ikke alene ændres slægtsnavnet, men nogle gange også artsbetegnelsen. For eksempel fordi navnet allerede bruges i den nye slægt eller fordi den nye slægt har et andet [[Køn (grammatik)|køn]] end den gamle, så endelsen på artsbetegnelsen må ændres. Nogle biologer har argumenteret for brug af navne, der består af et enkelt ord ligesom for kategorier af rang højere end art.<ref name=Cantino/>

 

 

Nomenklatur (inklusiv binomial nomenklatur) er ikke det samme som klassifikation, selv om de to er beslægtede. Klassifikation er ordningen af ting i grupper baseret på ligheder og/eller forskelle. I [[biologisk klassifikation]] er arter kun en del af det, der klassificeres.<ref name=Simpson/> I princippet kunne arternes navne være fuldstændig uafhængige af deres klassifikation. Dette er ikke tilfældet for binomiale navne, da den første del af navnet er slægten, i hvilken arten er placeret. Over rangen slægt er binomial nomenklatur og klassifikation delvist uafhængige. For eksempel beholder en art sit binomiale navn, hvis den flyttes fra en familie til en anden eller fra en orden til en anden, med mindre den passer bedre til en anden slægt i den samme eller en anden familie, eller den fjernes fra sin gamle slægt og placeres i en nyligt oprettet slægt.

Fra begyndelsen af det 19. århundrede og frem blev det stadig mere tydeligt, at et regelsæt var nødvendigt for de videnskabelige navne. I tidens løb udvikledes ''[[International Code of Zoological Nomenclature]]'' (''ICZN'') for dyrs navngivning,<ref name=ICZN/> ''[[International Code of Nomenclature for algae, fungi, and plants]]'' (''ICN'') for planter og svampe (inklusiv [[cyanobakterier]]) og ''[[International Code of Nomenclature of Bacteria]]'' (''ICNB'') for [[bakterier]] (inklusiv [[Archaea]]). Navne for [[Virus (biologi)|virus]] bestemmes af ''[[International Committee on Taxonomy of Viruses]]'' (''ICTV''), der er et taksonomisk regelsæt, der fastlægger taksa såvel som navne. Disse regelsæt adskiller sig fra hinanden på forskellige måder:

* "Binomial nomenklatur" er den korrekte term i botanik,<ref name=McNeill/> selvom den også anvendes af zoologer.<ref name=Schmidt/> Siden 1953 har "binomi<span style="text-decoration:underline">n</span>al nomenklatur" været den korrekte term i zoologi. Et binominalt navn kaldes også et binomen (flertal: binomina).<ref>{{Harvnb|International Commission on Zoological Nomenclature|1999}}, Chap. 2, Article 5</ref>

* ''ICN'' (for planter) tillader ikke at de to dele af det binomiale navn er identiske (et sådant navn kaldes et ''tautonym''), mens ''ICZN'' (for dyr) tillader dette. Således kaldes [[gærdesmutte]]n for ''Troglodytes troglodytes'', hvilket ikke ville være tilladt for en plante.

* Udgangspunktet i dato for de forskellige regelsæt er foskellig. Inden for botanik vil udgangspunktet ofte være 1753 (året hvor Carl Linnaeus første gang udgav ''[[Species Plantarum]]''). Inden for [[zoologi]] er udgangspunktet 1758 (1. januar 1758 anses som datoen for udgivelsen af Linnaeus's ''[[Systema Naturae]]'', 10. udgave, og også [[Carl Alexander Clerck|Clercks]] ''Aranei Svecici''). [[Bakteriologi]] havde en ny begyndelse 1. januar 1980.<ref name=Sneath/>