Versionen fra 15. nov. 2013, 09:53 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits tilf. ref. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jan. 2018, 07:45 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 3: Udtrykket har forskellig betydning inden for forskellige [[forskning]]sfelter. I [[statskundskab]] omhandler centralisering af beslutninger koncentrationen af regeringsmagten – både geografisk og politisk - i en topstyret regering eller overførsel af kompetence fra [[kommune]]rne til [[stat]]en. Geografisk centralisering forekommer, når spredte aktiviteter samles på et bestemt sted. Et [[Danmark\|dansk]] eksempel er samlingen af hospitalsydelser i [[supersygehus]]e. <ref>[http://www.forlagetcolumbus.dk/ibook/samfundsfag_saadan/5_har_folketinget_magten/58_vaelgerne/ Samfundsfaget nu] Hentet den 15. november 2013]</ref> <ref>[http://dinby.dk/askeby/borgmester-vil-have-supersygehus-til-naestved Din By] Hentet den 15. november 2013</ref> I [[virksomhed]]sstudier henviser centralisering til kommandovejene i [[organisation]]en. En stærkt centraliseret organisation betegnes også som et [[bureaukrati]]. I [[neurologi]] refererer centralisering til den [[evolution]]ære udvikling af [[nerve]]systemet, der kan partitioneres i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. == Referencer == {{reflist}} == Se også == [[Decentralisering]] {{autoritetsdata}} [[Kategori:Statskundskab]] [[Kategori:Biologi]]

Centralisering: Forskelle mellem versioner