Botulinumtoksin: Forskelle mellem versioner

| billede=Botox-structureBotulinum toxin 3BTA.png

'''Botulinumtoksin''' eller(forkortet som '''BTX''' eller '''BoNT''') er et af verdens [[Toksin|giftigste stoffer]]. Det er et [[protein]] og et neurotoxin, der dannes af bakterien ''[[Clostridium botulinum]]'' og kan føre til den dødelige sygdom [[botulisme]], bedre kendt som pølseforgiftning. Det er proteinets specifikke molekylære virkning, der gør det så giftigt. Til trods for at det er så giftigt, bliver det brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål under navnet '''Botox'''.<ref>[http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2016-02-23-11-aarige-jacob-faar-botox-behandling-hver-tredje-maaned 11-årige Jacob får botox-behandling hver tredje måned] - livsstil.tv2.dk, artikel fra d. 23. februar 2016 kl. 13:50, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:47</ref><ref>Artiklen [https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kosmetisk-kirurgi/behandling/rynkebehandling-med-botox/ Rynkebehandling med Botox] på Sundhed.dk, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:51, sidst ændret d. 12. april 2016 Ovenover datoen stod der "Linda Jakobsen, speciallæge"</ref><ref>Artiklen [http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox Botox®] på Den Store Danske, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:57</ref><ref>[https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1840 Botox®] - medicin.dk</ref><ref>Artiklen [https://www.dr.dk/nyheder/indland/fakta-saadan-virker-botox-og-restylane FAKTA Sådan virker Botox og Restylane] på dr.dk fra d.8. juli 2014 kl. 6:00, hentet d. 7. april 2017 kl. 15:06</ref>

Toksinet hæmmer frigørelsen af [[acetylcholin]] ved [[synapssynapse]]ernerne mellem [[nervecelle]]rne og musklerne ved at hæmme fusionen mellem vesiklerne, der indeholder acetylcholin med [[cellemembran]]en i synapserne. Det bevirker, at musklerne ikke længere modtager signaler fra nervesystemet, hvorved de lammes.

Toksinet absorberes fra [[tarmkanaltarm]]enkanalen, idet det bindes til overfladen af tarmcellerne. Tarmcellerne absorberer og transporterer det derefter ud i blodbanen. Via blodbanen distribueres det til nervesystemet, hvor det bindes til receptorer på overfladen af cholinerge nerveender. Som ved tarmcellerne transporteres toksinet ind i nervecellerne. Ved indtræden i nervecellerne begynder det at udføre sin [[enzym]]funktion på vitale dele af det cellulære system, der frigør acetylcholinvesiklerne fra synapsen. Herved standses nervesystemets signaler til musklerne, hvorved de lammes. Lammelse af muskelfunktionen i [[mellemgulv]]et og [[brystkasse]]n medfører kvælningsdød, hvis man ikke kommer i behandling.

Den tunge kæde vil binde sig til [[protein]]- og lipidmolekyler på de perifere nerveterminaler, mere præcist binder de sig til de neuromuskulære endeplader. Når botulinumtoksinet er der, optages hele toksinet ind i endosomer ved [[endocytose]]. Den lave [[pH]] i endosomet gør, at proteinet (toksinet), refolder sig og danner en kanal i endosom[[endosommembran]]membranenen, hvorigennem den enzymatiske aktive lette kæde transporteres ud i cytoplasmaet og ødelægger SNARE (Soluble N-ethylmaleimide sensitive fusion attachement protein receptor) . Botulinum toksin A, C og E går efter [[SNAP-25]] (Synaptosome-Associated Protein of 25,000 daltons) som er en type af [[SNARE]].