MR-scanning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 7:
Som konsekvens af det kraftige magnetfelt og de anvendte radiobølger kan ikke alle patienter blive MR-scannet. Visse former for metalliske genstande kan være farlige at have med ind i scanneren. Har man f.eks. pacemaker eller metalsplinter i kroppen kan man normalt ikke blive skannet. De fleste indopererede metalimplantater kan skannes, men det er vigtigt på forhånd at kende til sådanne. Personalet er derfor meget omhyggelige med at udspørge alle patienter. På grund af magnetfeltet er det også vigtigt, at man f.eks. tømmer alle sine lommer og fralægger sig ur, betalingskort og smykker inden man kommer nær scanneren.
 
Undersøgelsen består af en række forskellige målinger. Mellem målingerne, der typisk varer fra 20 sekunder til 10 minutter, bliver man normalt i scanneren. Det er vigtigt, at man ligger helt stille under undersøgelsen. En komplet MR undersøgelse består af flere scanninger og hele undersøgelsen kan tage op til 1 time eller mere. Undersøgelsens længde vil blive oplyst af den radiograf der modtager dig.
 
Der bruges rutinemæssigt kontraststof ved en række MR-undersøgelser. Kontraststoffet gives da som indsprøjtning i en blodåre (vene) omtrent midtvejs i undersøgelsen. Stoffet ses ikke direkte på MR-billeder, men ændrer signalet fra de omkringliggende vandmolekyler.