Human immundefektvirus: Forskelle mellem versioner

'''Human immundefektvirus''', kort kaldet '''hiv''' (officiel stavemåde<ref>Ifølge [[Retskrivningsordbogen]]: https://dsn.dk/?retskriv=hiv, hentet 29. januar 2017</ref>) eller '''HIV''' (uofficiel, men ofte brugt stavemåde<ref>Ifølge [[Den Danske Ordbog]]: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hiv,3&query=HIV, hentet 29. januar 2017</ref>) er en [[lentivirus]] af [[retrovirus]]familien, der forårsager erhvervet immundefektsyndrom – bedre kendt som '''[[Aids|AIDS]]'''.<ref>Weiss RA (mai 1993). «How does hiv cause aids?». ''Science'' '''260''' (5112): 1273–9. [[PMID]] [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8493571 8493571].</ref> AIDS er en dødelig tilstand, hvor immunsystemet svækkes i en grad, at kroppen ikke kan beskyttes mod mikrober. Derved opstår opportunistiske [[infektion]]er, altså infektioner med bakterier og svampe, der normalt findes i eller på kroppen. HIV Hiv-smitte sker via [[blod]], [[sæd]], [[vaginalsekret]], [[preseminal væske]] eller [[modermælk]]. I disse kropsvæsker er viruset til stede både som viruspartikler og som inficerede immunceller. Af disse har sæd den klart største koncentration af viruspartikler. Ubeskyttet sex er derfor den vigtigste smittevej ved siden af anvendelse af forurenede [[kanyle]]r, modermælk, og transmission fra moder til børn ved fødslen. Smitte ved [[blodtransfusion]] er for det meste ophørt i [[industrialiserede land]]e, da der nu stilles meget strenge krav til afprøvning af blodprodukter. Ulykker kan dog forekomme.

HIV-infektion anses som [[pandemi]]sk af [[Verdenssundhedsorganisationen]] ([[WHO]]). Det er anslået mellem 40 og 50 millioner smittede verden over, over 60% af dem i [[Afrika syd for Sahara]]. Fra [[1981]] til [[2006]] er mere end 25 millioner mennesker døde af AIDS.<ref>UNAIDS2006</ref> HIVHiv-smittede udgør 0,6% af verdens befolkning. Alene i [[2005]] døde mellem 2,4 og 3,3 millioner mennesker af aids, hvoraf mere end 570.000 var børn. En tredjedel af det samlede antal dødsfald er sket i Afrika syd for Sahara. Epidemien har for de hårdest berørte lande i Afrika ført til enorme tilbageslag i øknonomisk og social udvikling, og er en vigtig årsag til øget fattigdom.<ref>Greener, R. (2002). «[http://db.jhuccp.org/ics-wpd/exec/icswppro.dll?BU=http://db.jhuccp.org/ics-wpd/exec/icswppro.dll&QF0=DocNo&QI0=285428&TN=Popline&AC=QBE_QUERY&MR=30%25DL=1&&RL=1&&RF=LongRecordDisplay&DF=LongRecordDisplay AIDS and macroeconomic impact]». ''State of The Art: aids and Economics''. IAEN. ss. 49–55</ref>

HIVHiv er et retrovirus, hvilket betyder, at det angriber levende celler i kroppen ved at binde sig til cellens overflade og sender sit genetiske materiale ([[RNA]]) ind i værtscellen, hvor det omdannes til [[DNA]] og indarbejdes i cellens eget genetiske materiale. Da virus ikke har eget [[stofskifte]], udnytter det værtscellens stofskifte til at skabe kopier af sig selv.

Virusset angriber især de immunceller, som kaldes CD4-positive T-hjælpeceller (CD4+ eller T-4). CD4 er en type lymfocyt (undergruppe af hvide blodlegemer) som normalt beskytter kroppen mod virus infektioner. HIVHiv kan komme udenom immunsystemet ved at binde sig fast til overfladen på forskellige immunceller (bl.a. makrofager og CD4) og trænger herefter ind i cellerne.

HIVHiv Smittersmitter primært ved ubeskyttet sex hvor inficeret sæd eller blod kommer i kontakt med partnerens [[slimhinde]]r, fx i [[vagina]], [[anus]] eller mundhulen. Smitte via munden er dog mindre sandsynligt, da spyt i munden indeholder store mængder af de naturlige enzymer som nedbryder virusset. Mund og tandkød kan dog have usynlige ridser og sår, som kan danne en åben port for virusset. Andre kønssygdomme, fx herpes og klamydia, øger risikoen for overførsel, fordi der dannes sår i slimhinden, som gør den mindre modstandsdygtig.

HIVHiv kan overføres til alle, uanset køn eller seksuel orientering, men er i sig selv ikke et meget smitsomt virus. Særlige betingelser må ligge til grund for at transmission skal kunne ske. Transmissionsmediet skal indeholde høje koncentrationer af viruspartikler for at inficere de immunceller i kroppen som det er afhængig af for at reproducere sig (primært CD4-positive T-hjælpeceller). I praksis er det kun blod, sæd og skedesekret, der har tilstrækkelig høj koncentration af virus, mens [[Spyt]], [[tårevæske]], [[urin]] og [[afføring]] indeholder for lave koncentrationer, til at det udgør nogen reel fare for infektion. Dette skyldes naturlige [[enzym]]er i disse kropsvæsker, som nedbryder virusset og reducerer og næsten fjerner dets evne til at inficere immuncellerne (CD4-celler).

Som en række andre infektionssygdomme kan HIVhiv også overføres ved blod, henholdsvis ved at bruge urene kanyler, ved blodtransfusion eller brug af urene instrumenter i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Transmission ved blodtransfusion sker dog ikke i Danmark i dag. I [[1985]] blev det indført strenge krav til HIVhiv-testning af blod som afgives ved danske [[blodbank]]er.

== Undertyper af HIVhiv ==

En af de største vanskeligheder i behandlingen af HIV er virussets store genetiske variation.<ref>name="pmid7723052">{{cite journal | author = Robertson DL, Hahn BH, Sharp PM | title = Recombination in aids viruses | journal = J. Mol. Evol. | volume = 40 | issue = 3 | pages = 249–59 | year = 1995 | month = March | pmid = 7723052 | doi = 10.1007/BF00163230| url = }}</ref> Der er to hovedtyper af HIVhiv – HIVhiv-1 og HIVhiv-2. HIVHiv-1 er relateret til virusser fundet i [[gorilla]]er og [[chimpans]]er i [[Vestafrika]] (SIV), mens HIVhiv-2 er relateret til vira fundet i abearten ''Sodfarvet Mangabey'', der findes i skovene fra [[Senegal]] til [[Ghana]]. Det er HIV-1 gruppe M-virus, som er det dominerende og som forårsager aids. Gruppe M kan igen opdeles i flere undertyper baseret på deres genetiske data. HIVHiv-2 anses for at være mindre virulent og mindre smitsom end HIVhiv-1.

=== HIVHiv-02 ===

HIVHiv-02 har kun sporadisk været registreret udenfor Vestafrika.

Trods vanskelighederne med at udvikle vaccine, er der nu en effektiv behandling mod virusets evne til at formere sig i kroppen, og dermed dets evne til at forårsage sygdom. Med korrekt behandling behøver en HIV-infektion ikke længere at udvikle sig dødeligt. De fleste HIVhiv-smittede, som modtager behandling, vil være i stand til at leve næsten normal levetid og næsten uden symptomer.