Human immundefektvirus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettelse til officiel stavemåde af hiv, således sidens troværdighed er maksimeret. |
|||
Linje 15:
}}
[[Fil:Red Ribbon.svg|thumb|upright|Red Ribbon - det internationale symbol for solidaritet med verdens hiv-smittede]]
'''Human immundefektvirus''', kort kaldet '''hiv''' (officiel stavemåde<ref>Ifølge [[Retskrivningsordbogen]]: https://dsn.dk/?retskriv=hiv, hentet 29. januar 2017</ref>) eller '''HIV''' (uofficiel, men ofte brugt stavemåde<ref>Ifølge [[Den Danske Ordbog]]: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=hiv,3&query=HIV, hentet 29. januar 2017</ref>) er en [[lentivirus]] af [[retrovirus]]familien, der forårsager erhvervet immundefektsyndrom – bedre kendt som '''[[Aids|AIDS]]'''.<ref>Weiss RA (mai 1993). «How does hiv cause aids?». ''Science'' '''260''' (5112): 1273–9. [[PMID]] [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8493571 8493571].</ref> AIDS er en dødelig tilstand, hvor immunsystemet svækkes i en grad, at kroppen ikke kan beskyttes mod mikrober. Derved opstår opportunistiske [[infektion]]er, altså infektioner med bakterier og svampe, der normalt findes i eller på kroppen.
HIV-infektion anses som [[pandemi]]sk af [[Verdenssundhedsorganisationen]] ([[WHO]]). Det er anslået mellem 40 og 50 millioner smittede verden over, over 60% af dem i [[Afrika syd for Sahara]]. Fra [[1981]] til [[2006]] er mere end 25 millioner mennesker døde af AIDS.<ref>UNAIDS2006</ref>
HIV blev officielt påvist [[5. juni]] [[1984]]. Virusets tidligste betegnelse var HTLV-III (Human T-lymphotropic virus-III). Andre navne som blev brugt på viruset i epidemiens begyndelse, var LAV (Lymphadenopathy-associated virus) og ARV (AIDS associated retrovirus).
Linje 25:
hiv-[[viron]]
]]
Virusset angriber især de immunceller, som kaldes CD4-positive T-hjælpeceller (CD4+ eller T-4). CD4 er en type lymfocyt (undergruppe af hvide blodlegemer) som normalt beskytter kroppen mod virus infektioner.
Når et tilstrækkeligt stort antal af disse celler er smittet, vil hele reguleringen af immunsystemet bryde sammen. Idet virusset trænger ind i cellen, "omdefineres" ([[revers transkriptase]]) cellens funktion og bliver en "fabrik" for reproduktion af nye virus eksemplarer, hvilke igen inficerer nye celler. Efterhånden bryder således immunsystemet ned. En række af de såkaldte opportunistiske infektioner vil da forekomme – det vil sige, infektioner, som kroppen normalt holder stand imod, men som udnytter immunsystemet svækkelse til at blusse op og angribe kroppen. De mest almindelige af disse opportunistiske infektioner er [[Pneumocystis carinii pneumoni]] (PCP) eller med sit nyere navn Pneumocystis jeroveci pneumoni, som er en [[svampeinfektion]] i [[lunge]]rne, der meget sjældent ses hos patienter uden AIDS. Andre opportunistiske infektioner kan være svampeinfektioner i [[spiserør]]et og/eller [[mund]]en, vedvarende [[herpes simplex]], [[kryptokokk]]infektion og [[hjernetoxoplasmose]].
Linje 33:
== Smitteveje ==
[[Fil:HIV-budding.jpg|left|thumb|Hiv]]
Homoseksuelle er i den vestlige verden ([[USA]] og [[Vesteuropa]]) og [[Latinamerika]] statistisk overrepræsenteret. I Østeuropa og Asien, er stofmisbrug den almindeligste smittemåde, men der er formentlig nogen underrapportering af homoseksuelle transmissioner. Der er også nogle mænd der
Linje 43:
Transmission sker lettere fra mand til mand end fra mand til kvinde eller omvendt, eftersom virusset primært findes i større koncentrationer i sæd fra manden og i langt mindre grad i kvindelige vaginalsekreter, og eftersom indersiden af skeden er tykkere og mere modstandsdygtig over for ridser og sår under [[samleje]]. Ubeskyttet [[analsex]], anses derfor for at være særdeles højrisikobetonet, og væsentligt mere risikobetonet end ubeskyttet vaginalsex.
Som en række andre infektionssygdomme kan
Selv under optimale betingelser for virusset, vil det ikke nødvendigvis smitte. Den vigtigste faktor, der afgør smittefarligheden, er mængden af viruspartikler i blod eller sæd, såkaldt ''virus load''. Lav ''virus load'' reducerer transmissionsrisikoen betydeligt, samtidig med at den ved høj ''virus load'' øges tilsvarende.
Linje 51:
Idet infektionen kommer under rigtig [[HAART|antiretroviral behandling]], vil virusmængden falde til så lave niveauer, at den ikke længere kan måles, og den hiv-positive er i realiteten ikke længere smittefarlig. Virusset forbliver dog i kroppen, men kan ikke længere registreres.
== Undertyper af
En af de største vanskeligheder i behandlingen af HIV er virussets store genetiske variation.<ref>name="pmid7723052">{{cite journal | author = Robertson DL, Hahn BH, Sharp PM | title = Recombination in aids viruses | journal = J. Mol. Evol. | volume = 40 | issue = 3 | pages = 249–59 | year = 1995 | month = March | pmid = 7723052 | doi = 10.1007/BF00163230| url = }}</ref> Der er to hovedtyper af
=== Hiv-1 Gruppe M ===
Linje 73:
Disse subtyper kan så inddeles i nye undertyper, som derefter benævnes Subtype A1, A2, B1, B2 osv.
===
=== Resistens ===
Linje 129:
== Behandling ==
Trods vanskelighederne med at udvikle vaccine, er der nu en effektiv behandling mod virusets evne til at formere sig i kroppen, og dermed dets evne til at forårsage sygdom. Med korrekt behandling behøver en HIV-infektion ikke længere at udvikle sig dødeligt. De fleste
Den store vendepunkt i behandlingen af hiv kom med indførelsen af [[HAART]] (Highly Active Antiretroviral Therapy) i [[1996]]. Dette er en kombinationsbehandling bestående af mindst tre forskellige antiretrovirale lægemidler som "hegner" viruset inde, og forhindrer det i at replikere sig. De antiretrovirale lægemidler angriber vitale processer i hivs reproduktion ([[revers transkriptase]], [[integrase]] og [[protease]]). Kombinationsbehandling vil sige at angribe alle disse processer samtidigt. Så længe viruset er forhindret i at formere sig, kan nye celler ikke blive inficeret og sygdom vil ikke indtræffe. HAART er resultatet af en intens international forskning og repræsenterer en af de største gennembrud i medicinens historie.
|