Ftalater: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
PerV (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 152.115.78.206 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
[[Fil:Phthalates.svg|thumb|right|Den generelle struktur af ftalsyre derivatiseret med R og R']]
'''Ftalat''' (
Ftalater fremstilles ud fra olie og ligner klar vegetabilsk olie. De har ingen eller kun svag lugt. Der produceres omkring 1 million tons ftalater i Europa hvert år, hvoraf 90% anvendes til at blødgøre [[PVC]]. <ref>Shashoua, Y., 2008, "Conservation of Plastics", Elsevier, side 61 (Technology of Plastics Production)</ref>
Linje 11:
I 2001 blev det i EU besluttet at klassificere DEHP som [[hormonforstyrrende stoffer|reproduktionsskadelig]]. Hermed tilhører stoffet den gruppe af kemikalier, der betegnes som [[CMR-stoffer]], altså stoffer der på baggrund af dyreforsøg anses for at være enten kræftfremkaldende, mutagene (kan skade arveanlæggene) eller kan skade reproduktionsevnen hos mennesker. Ifølge forskning har biolog Michael Skinner dokumenteret bl.a. at DEHP og DBP giver overvægt og skader reproduktionsevnen i afkom af [[rotte]]r.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2013/01/130124183630.htm Washington State University (2013, January 24). Jet fuel, plastics exposures cause disease in later generations; Reproductive diseases, obesity. ScienceDaily]</ref>
Som følge af EU’s omfattende kemikalieforordning, [[REACH]], vil den fremtidige brug af CMR-stoffer kræve autorisation. Klassificeringen af DEHP har betydet, at man i Europa har oplevet et markant fald i forbruget af denne ftalattype. I 1999 repræsenterede DEHP omtrent halvdelen af ftalatforbruget i EU hvor den i dag altså udgør knap 20%. Dette fald i forbruget af DEHP gælder kun i EU. I resten af verden er DEHP fortsat den mest anvendte blødgører i blød PVC.
== Tabel over de almindeligste ftalater ==
| |||