Ole Jørgen Schmidt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m linkfix
Linje 6:
Med offentlig og privat understøttelse rejste han i 1824 til [[Italien]], hvor han flittigt studerede sit fag og tilfredsstillede Akademiet ved de prøver på sin fremgang, som han sendte hjem. I [[Rom]] blev han en del af kredsen omkring [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]]. Da han havde pådraget sig [[gæld]] i Italien, tegnede Akademiet sig for 200 [[Rdl]]. til hjælp til hans hjemrejse, det øvrige måtte, som det synes, de velyndere tilskyde, der havde underholdt hans familie under hans fraværelse, og om sommeren [[1827]] var han hjemme. Han har udstillet fra [[1811]] til [[1828]].
 
For at blive agreeret ved Akademiet konkurrerede han nu, efter sin hjemkomst fra rejsen, til den store guldmedalje, som blev til­kendt ham den [[14. januar]] 1828 for opgaven ''En Torveplads'', men da han ikke kunne tage den befalede eksamen, mente Akademiet, at det ikke kunne agreere ham på de i maj [[1833]] fra Altona indsendte arbejder. I [[1834]] tog han eksamen, men han opnåede dog ikke sit ønske om agreation. Imidlertid havde han fundet sysselsættelse i [[Altona]], hvorfra han i [[1836]] søgte om embedet som [[kongelig bygningsinspektør]] i Holsten, da [[F.C. Heylmann den ældre]] tog sin afsked, og i [[1840]] gentog han sin ansøgning, uden dog at få sit ønske opfyldt. Senere levede han i Hamborg, hvor han tegnede for bygningskommissionen og byggede nogle privathuse samt den engelske menigheds kirke, der stadig findes. I Altona byggede han bl.a. en ny [[synagoge]]. Hans hovedværk, G.F. Baurs landsted, nu kaldet ''Katharinenhof'', blev til sammen med [[Matthias Hansen (arkitekt)|Matthias Hansen]] og en en hvid, kubisk bygning, der både bærer spor af C.F. Hansens klare [[geometri]]ske volumener såvel som [[Karl Friedrich Schinkel]]s mere spinkle senklassicisme med rig brug af [[relief]]fer. Helt hans eget er det overbevisende projekt til børsen i Hamborg – en [[basilika]]lt opbygget bygning i [[dorisk orden]], som der findes en træmodel af.
 
[[Nicolai Christian Levin Abrahams]], som var sammen med Ole Jørgen Schmidt i Rom, kaldte arkitekten en plebejisk natur, der talte det jævneste køben­havnske gadesprog. Schmidts breve viser også, at han savnede almen dannelse uden for sit fag. Som kunstner var han derimod i sin ungdom virkelig et lovende talent, men måske hans tidlige giftermål medvirkede til, at han ikke blev til mere.