Haglgevær: Forskelle mellem versioner

For jagtrelaterede dobbeltløbede haglbøsser ligger løbene ved siden af hinanden (side-ved-side) eller ovenpå hinanden (over-og-under). Løbene fremstilles af stållegeringer, der formår at være en smule elastiske samtidig med at de er meget stærke og tåler tryk på op til ca. 1400 [[Atmosfærisk tryk|atmosfærers tryk]] (kg/cm2). Løbene er loddet sammen og normalt forsynet med sigteskinne, yderst ved mundingen forsynet med [[sigtekorn]]. Overfladen kan være rillet for at modvirke reflektionrefleksion. Normalt er haglbøsser indskudt fra fabrikken, således at sigtelinje og centrum for sværmene af hagl sammenfalder ved en afstand på 35 meter. Udvendigt er løb og sigteskinne [[blånering|blåneret]] (tidl. kaldet bruneret), hvilket er en kemisk proces for at modvirke [[rust]]angreb og, pga. den dybsorte farvning, forhindre lysreflekser, der kan skræmme vildtet.

Kammeret udgør løbets bagerste del og det er her patronen anbringes, når bøssen åbnes og lades. For enden findes en udfræsning til patronens krave. Derefter er løbet skiftesvis [[Cylinder (geometri)|cylindrisk]] og [[konisk]], først for at fastholde patronen i kammeret, siden for at indsnævre spredningen på haglene (den så kaldte trangboring). Indenfor samme kaliber findes der forskellige kammerlængder, hvoraf de mest almindelige i Danmark er 56, 70, 76 og 89  mm. De to sidstnævnte, der kaldes hhv. magnum og supermagnum, bruges primært til jagt på [[vandfugle]]. 76  mm er i dag almindeligt i nyere bøsser, mens 56 og 70  mm var standard i ældre bøsser. Under kammeret kan der være istemplet forskellige oplysninger om kaliber, kammerlængde, fabrikationsnummer og hvorvidt bøssen er trykprøvet (så kaldt prøveskydningsstempel). Sidstnævnte kaldes også [[nitroprøve]], dvs. afprøvning for [[røgsvagt krudt]]. Prøveskydningsstemplerne varierer fra land til land.

Patronudtrækkeren er en lille arm mellem løbene, som løftes når bøssen knækkes. Dette får begge patroner til at skubbes ca. 1  cm. ud af kammeret, så de lettere kan fjernes. Hvis kun en enkelt patron er afskudt, kan den kendes på den lille bule i fænghætten. Haglbøsser kan også være forsynet med så kaldt ejektor, der kaster den eller de afskudte patroner ud automatisk. Man skal her være opmærksom på at samle patronerne op fra jorden inden man forlader sin post, alternativt holde hånden over kammeret, så patronerne ryger op i ens hånd. Mekanismen er almindeligvis indbygget i forskæftet.

[[Fil:DoubleRifleBreech.jpg|thumb| Sikringen sidder som regel som en lille knap, der skal skubbes frem umiddelbart inden skud.]]