Gokart: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
m Typo fixing, typos fixed: seperat → separat ved brug af AWB |
||
Linje 1:
[[Fil:Simeon Ivanov karting.jpg|thumb|Moderne gokart i KF klassen
'''Gokart''' er gren af [[motorsport]], hvor kørere konkurrerer i små racerbiler som kører på asfaltbaner specielt bygget til formålet. Sporten er ofte indgangssport for kørere, som senere bevæger sig videre til større motorsportsklasser, såsom formel- eller standardvognsklasser. Navnet "Gokart" opstod da amerikaneren [[Art Ingels]] sagde sætningen: "Let's go kart". Art Ingels anses som opfinderen af den første gokart, bygget i 1956. I daglig tale kalder de fleste af sportens udøvere køretøjet for en kart og sporten for karting.
En gokart er som udgangspunkt et åbent køretøj uden kabine, som findes i mange forskellige modeller alt efter hvilket formål gokarten er tiltænkt. Selvom grundkontruktionen er ens, så bør man skelne mellem udlejningsgokarter og gokarter tiltænkt decideret konkurrence. En udlejningsgokart bruges typisk til adspredelse, underholdning og firmasport etc. og udlejes af firmaer på tidsbasis til kunder. Kunderne har ikke nødvendigvis noget med konkurrence siden af sporten at gøre. Deciderede konkurrence gokarter er normalt ejet af køreren eller dennes hold, og bruges udelukkende til træning og løb på professionelt eller hobby niveau. Disse er typisk langt hurtigere end udlejningsgokarterne.
Der findes mange forskellige klasser, til forskellige aldersgrupper og budgetter. De tekniske forskelle klasserne imellem er defineret af præcise tekniske reglementer, der som regel fastsætter størrelse og vægt af karten, motortype, -størrelse og -ydelse og dækstørrelse og -greb. De mest almindelige klasser i Danmark bruger motorstørrelser på mellem
== Konstruktion ==
[[Fil:Go kart edit.jpg|thumb|Gokart med ældre Yamaha KT100J motor. Disse er populære i Australien, på trods af deres alder.]]
En gokart er i sin grundkonstruktion meget simpelt opbygget. Den består af et rørramme-stel konstrueret af stærke stålrør typisk i
Normalt kører en gokart med en meget kompakt [[totaktsmotor]]. Disse benyttes pga. deres simple konstruktion og deres evne til at levere stor ydelse på trods af deres ringe størrelse og vægt. Mange redskaber, såsom motorsave og hækklippere, benytter sig også af totaktsmotorer pga. disse egenskaber. Motorerne i en gokart er imidlertid kraftigt tunet. En gokartmotor yder, alt efter klasse, mellem 10hk helt op til næsten 50hk, tilsvarende en lille [[mikrobil]]. Dette bevirker at motorerne mekanisk er hårdt presset og udsættes for stort slid. Derfor renoverer man motoren ved fastlagte intervaller, målt efter hvor mange timer motoren har kørt siden sidste service. Dette interval kan variere fra til 3-5 timer helt op til 50 timer, afhængigt af motortype og klasse.
Motorerne der benyttes til hobby- og udlejningsbrug er langt mere holdbare. Udlejningskarter er typiske monteret med [[firetaktsmotor]]er fra [[Honda]], som kører mange timer før de skal serviceres. Stempel og cylinder bliver normalt heller ikke udskiftet ved et service. Ulempen ved disse motorer er langt lavere ydelse og højere vægt, men de er de er godt egnet til deres formål pga. lave driftsomkostninger. En udlejningskart fra den danske producent Dino <ref>[http://www.dino.dk Dino A/S<!-- Bot genereret titel -->]</ref> har fra 4hk op til 9hk.<ref>[http://dino.dk/udlejnings-karts/udstyr-til-karter.aspx Udstyrsmuligheder til vores karter<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Der findes også [[
I efteråret 2009 blev Danmark det første land i Norden med et gokart center med el-drevne udlejningsgokarter. Det schweiziske mærke Tomkart leverede 14 el-drevne gokarts til Power Racing Gokart Center i København, som siden har skiftet navn til Power Racing Gokart Akademi. De el-drevne gokarts kan yde omtrent 13-14 hk ved maksimal strøm-indstilling på 300 Ampere, men køres normalt på 70 Ampere, hvilket giver en ydelse på cirka 3-4 hk.
Linje 32:
| Miniput
| 6-8 år
| min.
| Den mindste klasse i dansk karting. Ingen tidstagning men startplacering ved lodtrækning. Præmier til alle.
|-
| Cadett Mini
| 8-11 år
| min.
| Teknisk magen til Cadett Junior, dog med begrænsning på 11,000omd/min. Derfor nemt at rykke op.
|-
| Cadett Junior
| 10-14 år
| min.
|
|-
| KF Junior
| 12-16 år
| ca. 150
| Administreres af den internationale organisation CIK, afspejles af DASU. Tilsvarer CIK's [[KF3]].
|-
| KF Senior
| Fra 15 år
| ca. 165
| Administreres af den internationale organisation CIK, afspejles af DASU. Tilsvarer CIK's [[KF2]]
|-
| Futura
| Fra 15 år
| min. 165
| Alt materiel skal være godgendt af DASU. En klasse som er et dansk fænomen. Populær for 5-10 år siden.
|-
| Futura XL
| Fra 35 år
| min. 180
| "Oldboys" udgave a Futura, som kører samtidig med alm. Futura, men præmieres
|-
| KZ
| Fra 15 år
| ca. 175
| "Gearkarter". Én af de allerhurtigste klasser. Tilsvarer CIK's [[KZ2]]
|-
Linje 76:
|-
|}
Note: Klassen Mix kan indeholde gamle udgåede klasser og klasser fra "Bilag A". Dette kan f.eks. være klasser som ikke findes mere, såsom de gamle luftkølede
'''Bilag A klasser'''
Linje 89:
| Formel Junior
| 10-15 år
| min.
| Kørte med den svenske "Raket" motor. Afløst af Cadett Junior. Køres af Grindsted Ungdomsskole under navnet "Ung 85".
|-
| Formel Yamaha
| Fra 14 år
| min.
| Billig klasse. Afløst af KF Junior, Rotax Junior, ROK Junior etc. Køres i få jyske klubber (Mou, Viborg og Grindsted).
|-
| Formula 4 Stroke
| Fra 13 år
| min.
| Indeholder omtalte "hobbymotorer" (Se afsnit konstruktion). Næsten ingen løb afvikles.
|-
| |||