Forsvarets Efterretningstjeneste: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udbygget fra fe-ddis.dk
kilder og lidt småret
Linje 52:
 
== Opgaver ==
FE har tre primære opgaver: Udenrigsefterretningstjeneste, militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste<ref>[https://fe-ddis.dk/Opgaver/Militaer-sikkerhed/Pages/Militaer-sikkerhed.aspx fe-ddis.dk: Militær sikkerhed]</ref> samt national it-sikkerhedsmyndighed.<ref name="cyber">[https://fe-ddis.dk/Opgaver/cybersikkerhed/Pages/Cybersikkerhed.aspx fe-ddis.dk: Cybersikkerhed]</ref> Som udenrigsefterretningstjeneste skal FE indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet som har eller potentielt kan have betydning for Danmark og danske interesser.<ref>[https://fe-ddis.dk/Opgaver/Pages/Opgaver.aspx fe-ddis.dk: Opgaver]</ref>
 
Det er i efterretningsarbejdet, at FE brugerkan bruge sine særlige muligheder for at indhente oplysninger i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed., FE'sblandt efterretningsmæssigeandet arbejdeved erhjælp ikkeaf rettetforskellige mod danskereåbne eller personer,lukkede der[[Kilde opholder(historievidenskab)|kilder]] sigsåsom ieksempelvis Danmark. På særlige afgrænsede områder arbejder FE dog også med trusler i Danmark[[HUMINT]], især[[Signalefterretning|SIGINT]] ieller rollen[[OSINT]].<ref>[https://fe-ddis.dk/Opgaver/Efterretningstjeneste/Pages/Efterretningstjenesten.aspx somfe-ddis.dk: sikkerhedsmyndighedEfterretningstjensten]</ref> samt i arbejdet med internettrusler mod danske mål.
 
FE's efterretningsmæssige aktiviteter er ikke rettet mod danskere eller personer der opholder sig i Danmark. FE kan behandle data om danskere hvis det sker med vedkommendes samtykke eller vurderes at være nødvendigt for eller at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152195&exp=1#Kap2 retsinformation.dk: Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)]</ref>
 
I 2012 blev [[Center for Cybersikkerhed]] (CFCS) oprettet som en del af FE. CFCS skal bidrage til at beskytte Danmark mod internettrusler og herunder opdage, varsle om og imødegå en eventuel [[cyberkrig]] og -angreb mod danske interesser. CFCS varetager opgaven som national it-skkerhedsmyndighed. netsikkerhedstjeneste og [[Danske telemyndighed|telemyndighed]].<ref name="cyber"/>
Line 62 ⟶ 64:
== Historie ==
Frem til [[2. verdenskrig]] havde Danmark 2 separate efterretningsorganer, Generalstabens- og Marinestabens Efterretningssektioner som blev sammenlagt i 1950 som Forsvarsstabens Efterretningssektion (FST-E). De to sektioners samarbejde blev efter fredens udbrud i 1945 meget tæt.
I 1948 oprettedes Søværnets Radiotjeneste (SRT) i [[Charlottenlund]] underlagt [[Marineministeriet]]. Søværnets Radiotjeneste blev i 1951 værnsfælles og skiftede navn til Forsvarets Centralradio (FCR) og i 1957 blev tjenesten overflyttet til Amager hvor tjenesten er tilstede den dag i dag. I 1967 blev Forsvarsstabens Efterretningssektion udskilt som en myndighed i Forsvaret og blev direkte underlagt Forsvarsministeriet på lige fod med Forsvaret og ændrede navn til Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarets Centralradio blev i 1971 overført til FE og blev omdøbt til Centralradioen som fortsatte frem til 1983 hvor Centralradioen blev omdøbt til Teknisk sektor.
 
I 1967 blev Forsvarsstabens Efterretningssektion udskilt som en myndighed i Forsvaret og blev direkte underlagt Forsvarsministeriet på lige fod med Forsvaret og ændrede navn til Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarets Centralradio blev i 1971 overført til FE og blev omdøbt til Centralradioen som fortsatte frem til 1983 hvor Centralradioen blev omdøbt til Teknisk sektor. Efter afslutningen på [[den kolde krig]] blev tjenestens ligesom resten af Forsvarets effektiviseret og gearet til et mere globalt fokus der hurtigt kunne fokusere på kriser eller konflikter overalt i verden. [[Terrorangrebet den 11. september 2001|Angrebet på worldWorld tradeTrade centerCenter]] den [[11. september]] [[2001]] betød dog at tjenesten fik tilført flere midler med henblik på en fokuseret indsats mod [[terrorisme]].
 
== Lokaliteter ==
Line 74 ⟶ 76:
 
== Kontrol ==
Tre forskellige organer fører kontrol med FE på forskellige grundlag.<ref>[https://fe-ddis.dk/om-os/Kontrol-med-FE/Pages/Kontrol.aspx fe-ddis.dk: Kontrol]</ref> Det første er [[Tilsynet med Efterretningstjenesterne]] (forkortet TET, afløste [[Wamberg-udvalget]] i 2014) som kontrollerer hvorvidt FE overholder lovgivningen i forbindelse med behandlingen af data vedrørende danske statsborgere.<ref>[http://www.tet.dk/om-tilsynets-virksomhed/tilsynets-opgaver-i-forhold-til-politiets-efterretningstjeneste-pet-og-forsvarets-efterretningstjeneste-fe/ tet.dk: Tilsynets opgaver]</ref> [[Folketingets Kontroludvalg]] med 5 medlemmer fra [[Folketinget]]s største partier sikrer denen parlamentariske kontrol og indsigt i tjenesten.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164541 retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester]</ref><ref>[http://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/uet ft.dk: Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne]</ref> [[Rigsrevisionen]] er et tredje organ som fører tilsyn med at FEs økonomiske bevillinger bliver benyttet hensigtsmæssigt.<ref>[httpshttp://fe-ddiswww.rigsrevisionen.dk/ombagved-osrevisionen/Kontrolrevision-medaf-FEefterretningstjenesterne/Pages/Kontrol.aspx fe-ddisrigsrevisionen.dk: KontrolRegnskabsaflæggelse og revision vedrørende efterretningstjenesterne]</ref>
 
== Chefrække ==
{{ufuldstændig liste}}
* 1967 - 1973 [[Oberst]] Erik Fournais
* 1973 - 1979 Oberst Marinus Sund
* 1979 - 1986 [[Kommandør]] M. Telling
* 1986 - ???? [[Generalmajor]] Aage Højbjerg
* -
* ???? - 2003 Generalmajor Jørgen O. Hjorth
* 2003 - 2008 [[Kontreadmiral]] Jørn Olesen
* 2008 - 2010 Kontreadmiral [[Finn Hansen]]
* 2010 - 2015 [[Cand.polit.]] [[Thomas ArienkielAhrenkiel]] (første civile chef for tjenesten)
* 2015 - [[Jurist|Cand.jur.]] [[Lars Findsen]]
 
== Referencer ==