Den Franske Revolution: Forskelle mellem versioner

Skønt den umiddelbart endte i fiasko, anses den franske revolution for at være én af de mest skelsættende begivenheder i verdenshistorien og som begyndelsen til ”[[nyeste tid]]”. Først og fremmest betød den borgerskabets endelige frembrud som politisk magthaver, og den lancerede også teorier om ligeret for loven, [[menneskerettighederne|menneskerettigheder]] osv. i politik. I fransk historie gjorde den ende på [[enevælde]]n og blev dermed en forløber for de senere revolutioner i 1830, 1848, 1870, som endelig gennemførte republikken. Nogle af de ændringer, den fik gennemført (statsovertagelse af kirkegods, udstykning af adelens jord), var af så afgørende betydning, at de blev stående, og generelt blev revolutionsårenes omvæltninger så indflydelsesrige, at ingen franske regimer senere kunne komme uden om at tage stilling til dem. Samtidig blev den en inspiration for udlandet, dels gennem udbredelsen af revolutionære idéer, dels også gennem Napoleons felttog i det følgende årti, hvorved visse – ganske vist især formelle – elementer fra revolutionen indførtes i de besatte lande.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

 

 

Revolutionen kan betragtes under flere synsvinkler: som et kongeligt reformforsøg, der blev overtaget af stærkere kræfter, som et fremstød fra borgerskabets side og som et forsøg på en national genrejsning af landet. Dens udgangspunkt var typisk hovedstadens, og i meget af sin politik, specielt understregningen af centralregeringens magt overfor provinserne, er den faktisk en logisk følge af den franske kongemagts tidligere bestræbelser. Ideologisk betød den de liberale kræfters gennembrud på kontinentet, [[girondinerne|gironden]] og [[jakobinerne|jakobinismen]] kan ses som forløbere for nationalliberale og radikale partier. Derimod spillede underklassen reelt en lille rolle; [[pjalteproletariat]]et fungerede ofte som "stødtropper" i revolutionsårenes omvæltninger, men uden at få egentlig magt, selv om politikere som Marat kunne optræde som en slags talsmand for dem. Imidlertid er revolutionen blevet en del af fransk identitet, og flere af de politiske traditioner og symboler, som i dag forbindes med Frankrig (f.eks. [[Système International d'Unités|Det metriske system]], [[departement (Frankrig)|departementerne]], [[Marseillaisen]], [[Trikoloren]] og Bastilledagen) stammer fra den.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

Eftersom landet prægedes af [[hungersnød]], mente sans-culotterne, at de økonomiske strukturer burde omlægges i forventning om, at de sociale skævvridninger kunne afhjælpes. Principielt tilsluttede de sig frihedsrettighederne, for det var 3. stand, der muliggjorde indførelsen af rettighederne. Og de krævede af samme grund at få del i dem med justeringer af en række forhold:

* Ingen burde have lov til at sætte priserne på produkter, råvarer og lignende højere, end de lavest bemidlede var i stand til et eksistensgrundlag. Hvis prissættelsen var vilkårlig, ville man krænke sine medborgere, da de ikke kunne betale de nødvendigste varer. Varepriser og lønninger måtte derfor fastfryses.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

 

 

 

 

 

Socialismen kunne som udgangspunkt tilslutte sig den protest, der lå bag revolutionen. Det var et udtryk for de lave klassers ønske om en højere grad af social lighed. Det faktum, at revolutionen affødte en borgerlig kapitalistisk samfundsstruktur, passer i den [[marxisme|marxistiske]] opfattelse, at revolutionen var et borgerlig projekt, der kunne medføre en samfundsomvæltning.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

I århundreder havde 3. standen været undertrykt af en [[feudalisme]], der tillod herremanden at behandle sine bønder, som han behagede, og som udelukkede byernes borgere fra indflydelse. Med revolutionen kunne den pludselig få rettigheder og mulighed for at forme deres eget liv på lige vilkår med alle sociale lag.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

 

 

Den dybeste drivkraft bag en folkelig reaktion mod et system er undertrykkelse. En anden årsag kunne være en vis økonomisk fremgang, hvor folket ikke får andel i velstanden, og eliten er isoleret fra resten af befolkningen. I det franske samfund bestod eliten af gejstligheden i 1. stand og de adelige i 2. stand. De borgerlige kunne trods rigdom ikke uden videre regnes med blandt eliten, for de havde ikke de to første stænders privilegier.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

 

De økonomiske og ernæringsmæssige problemer, franskmændene oplevede i årene inden revolutionen, var med til en revolutionær stemning, selv om lysten til at omvælte systemet var blevet grundlagt i årene forinden.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}

 

[[Kategori:Frankrigs historie|Revolution]]

[[Kategori:Den Franske Revolution| ]]

[[Kategori:Statskup]]

[[Kategori:Franskmænd]]