Åbn hovedmenuen

Ændringer

24 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
Skønt den umiddelbart endte i fiasko, anses den franske revolution for at være én af de mest skelsættende begivenheder i verdenshistorien og som begyndelsen til ”[[nyeste tid]]”. Først og fremmest betød den borgerskabets endelige frembrud som politisk magthaver, og den lancerede også teorier om ligeret for loven, [[menneskerettighederne|menneskerettigheder]] osv. i politik. I fransk historie gjorde den ende på [[enevælde]]n og blev dermed en forløber for de senere revolutioner i 1830, 1848, 1870, som endelig gennemførte republikken. Nogle af de ændringer, den fik gennemført (statsovertagelse af kirkegods, udstykning af adelens jord), var af så afgørende betydning, at de blev stående, og generelt blev revolutionsårenes omvæltninger så indflydelsesrige, at ingen franske regimer senere kunne komme uden om at tage stilling til dem. Samtidig blev den en inspiration for udlandet, dels gennem udbredelsen af revolutionære idéer, dels også gennem Napoleons felttog i det følgende årti, hvorved visse – ganske vist især formelle – elementer fra revolutionen indførtes i de besatte lande.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Den terror og det diktatur, som revolutionen førte til, har dog også medført kraftige fordømmelser af den, og den bidrog uden tvivl til at afskrække mange fra at forsøge yderligere revolutionære handlinger i lang tid fremover. Terroren må sandsynligvis ses i lyset af det pres, som republikken var udsat for i en truende situation, men den udsprang flere gange af [[paranoia]] og førte til voldsomt overdrevne repressalier. Formentlig ville revolutionen i alle tilfælde have ført til voldelige sammenstød, når reformlinjen stødte sammen med de konservative kræfter, men krigen blev sandsynligvis i alle tilfælde afgørende for revolutionens senere udvikling. Den flyttede magtcentret til hæren og de militære hensyn, og den banede vejen for Napoleons magtovertagelse.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Revolutionen kan betragtes under flere synsvinkler: som et kongeligt reformforsøg, der blev overtaget af stærkere kræfter, som et fremstød fra borgerskabets side og som et forsøg på en national genrejsning af landet. Dens udgangspunkt var typisk hovedstadens, og i meget af sin politik, specielt understregningen af centralregeringens magt overfor provinserne, er den faktisk en logisk følge af den franske kongemagts tidligere bestræbelser. Ideologisk betød den de liberale kræfters gennembrud på kontinentet, [[girondinerne|gironden]] og [[jakobinerne|jakobinismen]] kan ses som forløbere for nationalliberale og radikale partier. Derimod spillede underklassen reelt en lille rolle; [[pjalteproletariat]]et fungerede ofte som "stødtropper" i revolutionsårenes omvæltninger, men uden at få egentlig magt, selv om politikere som Marat kunne optræde som en slags talsmand for dem. Imidlertid er revolutionen blevet en del af fransk identitet, og flere af de politiske traditioner og symboler, som i dag forbindes med Frankrig (f.eks. [[Système International d'Unités|Det metriske system]], [[departement (Frankrig)|departementerne]], [[Marseillaisen]], [[Trikoloren]] og Bastilledagen) stammer fra den.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
Eftersom landet prægedes af [[hungersnød]], mente sans-culotterne, at de økonomiske strukturer burde omlægges i forventning om, at de sociale skævvridninger kunne afhjælpes. Principielt tilsluttede de sig frihedsrettighederne, for det var 3. stand, der muliggjorde indførelsen af rettighederne. Og de krævede af samme grund at få del i dem med justeringer af en række forhold:
* Den private ejendomsret burde begrænses.
* Ingen burde have lov til at sætte priserne på produkter, råvarer og lignende højere, end de lavest bemidlede var i stand til et eksistensgrundlag. Hvis prissættelsen var vilkårlig, ville man krænke sine medborgere, da de ikke kunne betale de nødvendigste varer. Varepriser og lønninger måtte derfor fastfryses.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Sans-culotterne drømte om et samfund af borgere med hver deres jordlod, butik eller værksted.
 
* Da de var klar over, at et frit marked ville skabe [[økonomisk ulighed|ulighed]], ønskede de en stat, der skulle afbøde kapitalismen. Rent praktisk kunne det gennemføres ved [[progressiv beskatning]] og [[subsidie]]ring af mindre og sårbare virksomheder.
 
* Dertil ville en fastsættelse af maksimale formuer være en sikring mod ulighed, klassedannelse og uroligheder.
 
* Endelig ønskede de frit hospitalsvæsen og socialhjælp til offentlige ydelser. Med andre ord har der været tale om et socialt orienteret velfærdsprojekt, der skulle garantere enhver borger rimelige levevilkår. Sans-culotterne har med deres veludviklede sociale engagement været en del af grundlaget for de socialistiske ideer, der spirede frem i gennem det 19.- og 20. århundrede.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Socialismen kunne som udgangspunkt tilslutte sig den protest, der lå bag revolutionen. Det var et udtryk for de lave klassers ønske om en højere grad af social lighed. Det faktum, at revolutionen affødte en borgerlig kapitalistisk samfundsstruktur, passer i den [[marxisme|marxistiske]] opfattelse, at revolutionen var et borgerlig projekt, der kunne medføre en samfundsomvæltning.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
I århundreder havde 3. standen været undertrykt af en [[feudalisme]], der tillod herremanden at behandle sine bønder, som han behagede, og som udelukkede byernes borgere fra indflydelse. Med revolutionen kunne den pludselig få rettigheder og mulighed for at forme deres eget liv på lige vilkår med alle sociale lag.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Lige som hos sans-culotterne fandtes der en revolutionær stemning blandt borgerlige tænkere. De mente, at hvad der tidligere var betragtet som revolution, blot var personskifter eller mindre forandringer. Det var på tide, at der blev foretagest gennemgribende ændringer i samfundet. De tilstande, man ønskede sig af revolutionen, bærer tydeligt præg af oplysningstidens formuleringer af universelle principper som [[naturret]] og menneskerettigheder. Franskmændene havde i årene inden deres revolution kunnet skæve til begivenhederne i Amerika, og de er både inspireret af USA's uafhængighedserklæring, og af de frie forfatninger i Polen-Litauen og fristaten Korsika. De rettigheder blev opfattet som naturens orden i revolutionstiden. De var guddommelige og dermed ukrænkelige. Liberalismens enkle ideologiske tilgang til løsningen af de franske problemer har været stærkt repræsenteret blandt den dannede del af borgerskabet, og de mest markante slagord trængte igennem til de ubemidlede folkemasser: Lige rettigheder til alle og et krav om, at styret skulle omvæltes totalt, for at folket kunne komme til magten.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
Den dybeste drivkraft bag en folkelig reaktion mod et system er undertrykkelse. En anden årsag kunne være en vis økonomisk fremgang, hvor folket ikke får andel i velstanden, og eliten er isoleret fra resten af befolkningen. I det franske samfund bestod eliten af gejstligheden i 1. stand og de adelige i 2. stand. De borgerlige kunne trods rigdom ikke uden videre regnes med blandt eliten, for de havde ikke de to første stænders privilegier.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
I krisetider affinder folket sig ofte med tingenes tilstand. Det forklares almindeligvis ved, at man ikke har det fornødne overskud til revolutionære spekulationer under økonomisk tilbagegang . Hertil skal lægges, at alle rammes uanset klasseforskelle og privilegier, når der er økonomisk tilbagegang.
Derimod var de franske bønder blevet frustrerede over, at de ikke havde fået del i værdierne under det økonomiske opsving. Statsmagtens ubønhørlighed med hensyn til at dele indtægtsmuligheder og beskatningstryk mere ligeligt betød sikkert, at den jævne franskmand ganske enkelt blevet opildnet til revolution.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
De økonomiske og ernæringsmæssige problemer, franskmændene oplevede i årene inden revolutionen, var med til en revolutionær stemning, selv om lysten til at omvælte systemet var blevet grundlagt i årene forinden.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}}
 
[[Kategori:Frankrigs historie|Revolution]]
[[Kategori:Paris' historie|Franske revolution, den]]
[[Kategori:Den Franske Revolution| ]]
[[Kategori:Oplysningstiden|Franske revolution, den]]
[[Kategori:Begivenheder i 1789|Franske revolution, den]]
[[Kategori:Statskup]]
[[Kategori:Franskmænd]]
519.869

redigeringer