Germanske lydforskydning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Videre udvikling: Retter flertydige links (Svensk)
m ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
Linje 340:
Den germanske lydforskydning kan således ses som en [[fonetik|fonetisk]] [[kædereaktion]], selv om det er usikkert, om den begyndte i bunden ved, at de forskellige serier skubbede til hinanden (*''bh'' skubbede til *''b'', der skubbede til *''p''), eller i toppen ved, at de forskellige serier hev de andre med sig for ikke at efterlade et tomrum i lydsystemet (''p'' hev ''b'' efter sig'', og ''b'' hev ''bh'' efter sig). Begge forklaringer på den germanske lydforskydning er klassisk strukturalistiske.
 
Der er imidlertid ikke enighed om, hvad der var det indoeuropæiske udgangspunkt for de forskellige fonemer. Den klassiske rekonstruktion lægger sig tæt op ad oldindisk, idet man antager, at der fandtes stemte aspirerede klusiler (*''bh'', *''dh'', *''gh''), og de fleste indoeuropæister er stadig tilhængere af denne rekonstruktion. I de senere år er der dog en del, der har kritiseret denne tradition, fordi det vil være
højst usædvanligt for et sprog at have disse fonemer og så ikke have de tilsvarende ustemte aspirerede klusiler *''ph'', *''th'', *''kh'' (de findes i indisk, hvor de bl.a. er opstået af indoeuropæisk *''p'', *''t'', *''k'' + *''H'').
 
Linje 350:
 
[[Kategori:Historisk sprogforskning]]
[[Kategori:Germanske sprog|Germanske lydforskydning, Den]]
[[Kategori:Lydudviklinger]]