Den negride race: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker eftersyn-skabeloner
m Skabelon:Kilde artikel > Kilde.
Linje 15:
 
===Ansigt og hovedskal===
Kæben hos negride folk er fremspringende, med relativt større tænder end det man ser hos asiatiske og europæiske folkeslag. Den tredje [[kindtand]] har en tydelig korsformet forsænkning.<ref name=Montagu>Montagu, A. (1988): Growing Young, Greenwood Publishing Group, side 254</ref> En undtagelse er negritoerne, som har relativt små kæber med tænder formet tilsvarende dem hos omkringliggende sydasiatiske folkeslag.<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Bulbeck, D.|titel=Craniodental Affinities of Southeast Asia's “Negritos” and the Concordance with Their Genetic Affinities|publikationwork=Human Biology|udgivelsesårår=2013|bind=85|nummer=1-3|side=95-134 |url=http://www.bioone.org/doi/abs/10.3378/027.085.0305 |besøksdatobesøgsdato=2015-04-10}}</ref> Næseryggen er også lav og jævnt hvælvet, mens næseåbningen er bred således, at næsen fremstår som lav og bred.<ref>{{cite web|url=http://www.redwoods.edu/Instruct/AGarwin/anth_6_ancestry.htm |title=Forensic Anthropology – Ancestry |publisher=Redwoods.edu |accessdate=2012-06-12}}</ref> De højere og smallere næser hos andre folkeslag, særlig europæere, er en tilpasning til andre klimatiske forhold.<ref>{{cite book | last = Finlayson | first = C | title = Neanderthals and modern humans: an ecological and evolutionary perspective | publisher = [[Cambridge University Press]] | year = 2004 | isbn = 0-521-82087-1 | pages = [http://books.google.com/books?id=TmQ4i1EQ4AYC&pg=PA84 84] }}</ref> Hjernekassen er lang og hos de fleste ganske smal. Hos afrikanske negrider er hjernekassen lang og høj, hos australiere er den lang og lav mens mange negritoer har en mere afrundet hjernekasse.<ref>Blumenfeld, J. (2000): [http://ir.lib.uwo.ca/totem/vol8/iss1/4 Racial Identification in the Skull and Teeth]. ''Totem: The University of Western Ontario Journal of Anthropology'' No 8 (1), side 21-33 (artikel 4)</ref>
 
===Hår===
Linje 21:
 
===Hudfarve===
Selve ordet "negroid" betyder sortagtig, og den mørke hudfarve er er det mest iøjnefallende kendetegn ved gruppen. Hudfarven falder i området mørk brun til sort (22-36 på [[von Luschans skala]]) hos de aller fleste negroide folkeslag.<ref>von Luschan. F. (1927): ''Völker, Rassen, Sprachen : Anthropologische Betrachtungen.'' Deutsche Buchgemeinschaft, Berlin</ref> Den mørke hudfarve er er en tilpasning til det stærke sollys i tropiske og subtropiske områder.<ref name=jabl1>{{cite book|last=Muehlenbein|first=Michael|title=Human Evolutionary Biology|year=2010|publisher=Cambridge University Press|pages=192–213}}</ref> [[Kapoider|Kapoiderne]] i det sydlige Afrika lever imidlertid på højere breddegrader og er nærmest sandfarvede (15-32 på von Luschans skala).<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Trevor, J,C,|titel=The Physical Characters of the Sandawe|publikationwork=The Journal of the Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland |udgivelsesårår=1947|bind=77|nummer=1|side=61-78 |url=http://in-africa.org/wp-content/uploads/2012/12/Trevor-1947-JRAI-Sandawe.pdf |besøksdatobesøgsdato=2015-04-09}}</ref> Mørk hudfarve findes også hos en del ikke-negroide indiske folkeslag således, at den mørke farve, som giver gruppen navnet, alene ikke er noget godt kendetegn.
 
==Moderne brug af ordet==
Efter, at Carleton S. Coon delte afrikanske negrider ind i [[den kongoide race]] og [[den kapoide race]] i 1930-erne, er begrebet negroid i sin originale betydning stort set forsvundet. Udrykket bruges imidlertid afv og til i antropologien som synonymt med kongider, det vil sige "sorte afrikanere". Grundene til dette er delvis, at de andre folkeslage, som originalt udgjorde den negroide race (capoider, negritoer og australiens urbefolkning) er ret fåtallige og sjældent eller aldrig dukker op som [[Indvandring|indvandrere]] udenfor sine hjemmeområder. De eneste negroider, man kan træffe på i for eksempel Europa eller Nordamerika, er folk med kongoid baggrund, som udgør en mere ensartet folkegruppe end den originale vide betydning.
 
I den vestlige verden i dag består befolkningen næsten udelukkende af repræsentanter fra tre folkegrupper: Europæere, asiater fra et begrænset område og sorte afrikanere (kongider). Dette er grundlaget for at en tredeling af menneskeracer fortsat praktiseres i for eksempel [[retsantropologi]], selv om det giver et skævt billede af den virkelige variation hos vor art.<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Sauer, N.J.|titel=Forensic Anthropology: If Races Do Not Exist, Why Are Forensic Anthropologists So Good At Identifying Them?|publikationwork=Social Science & Medicine|udgivelsesårår=1992|bind=34|nummer=2|side=107-111 |url=http://anthropology.msu.edu/anp202-us13/files/2012/05/Sauer-1992-Forensic-Anthropology-Race-Concept-1.pdf |besøgsdato=2015-04-10}}</ref> Disse betegnes gerne som "[[Den kaukasoide race|kaukasoider]]", "[[Den mongolide race|mongolider]]" og "negrider", eller mere neutralt som "europæere", "asiatere" og "afrikanere".
 
== Noter ==