Romerriget: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
|||
Linje 131:
I den østlige det af imperiet blev love og officielle dokumenter regelmæssigt oversat til græsk fra latin.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553–554.</ref> Den daglige gensidighed af de to sprog er angivet med tosprogede inskriptioner, som undertiden endda skiftede frem og tilbage imellem græsk og latin.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 556; Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 200.</ref> Efter alle fribårne indbyggere i imperiet blev romerske statsborgere i 212 e.Kr., ville et stort antal romerske borgere ikke kunne have forstået latin, selv om det forventedes at de erhvervede mindst en symbolsk viden om sproget. Latin forblev dog en markør for "romerhed."<ref>Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 185–186, 205.</ref>
[[Diocletian]] forsøgte at forny latins autoritet, og det græske udtryk ''hē kratousa dialektos'' vidner om den fortsatte status af latin som "magtens sprog."<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 560.</ref> I begyndelsen af 6. århundrede, engagerende kejseren [[Justinian]] sig i en forsøg på at genvinde latins status som sproget af lov og offentlig embede, selvom latin på daværende tid ikke længere var et levende og talt sprog i Østen.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 562–563.</ref>[[Fil:Inscription_Theatre_Leptis_Magna_Libya.JPG|thumb|250x250px|Tosproget latin-punisk indskrift på et teatre i [[Leptis Magna]], romerske Afrika (nuværende [[Libyen]])]]Et stort behov for tolke i enkelte romerske provinser indikerede den fortsatte brug af andre sprog end græsk og latin, især i Egypten hvor [[Koptisk (sprog)|koptisk]] dominerede, og i militære områder langs [[Rhinen]] i de germanske provinser og langs [[Donau]]. Romerske jurister viste også en hvis bekymring for de lokale sprog såsom puniske, [[gallisk]] og [[aramæisk]] i forhold til at sikre den rette forståelse neger og anvendelse af love og eder.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 558 til 559.</ref> I provinsen Afrika, blev punisk brugt til tekster på mønter under Tiberius (1. århundrede e.Kr.), og puniske indskrifter vises på offentlige bygninger i det 2. århundrede og nogle gange tosproget sammen med latin.<ref>Richard Miles, "Communicating Culture, Identity, and Power," in ''Experiencing Power: Culture, Identity and Power in the Roman Empire'' (Routledge, 200), side 58–59.</ref> I Syrien brugte soldater fra [[Palmyra]] deres dialekt af aramæisk til inskriptioner, i en slående undtagelse til reglen om at latin var sproget af militæret.<ref>Adams, "''Romanitas'' and the Latin Language," side 199.</ref>
Vulgærlatin erstattede gradvist [[Keltiske sprog|keltiske]] og [[italiske sprog]], som havde en fælles [[Indoeuropæiske sprog|indo-europæisk]] oprindelse. Fællestræk i syntaks og ordforråd lettede overgangen til latin.<ref>Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 550; Stefan Zimmer, "Indo-European," in ''Celtic Culture: A Historical Encyclopedia'' (ABC-Clio, 2006), side 961; Leonard A. Curchin, "Literacy in the Roman Provinces: Qualitative and Quantitative Data from Central Spain," ''American Journal of Philology'' 116.3 (1995), side 464.</ref> Efter decentraliseringen af den politiske magt i senantikken, udviklede latin sig lokalt til det som blev til de [[romanske sprog]] som spansk, portugisisk, fransk, italiensk og rumænsk, og et stort antal mindre sprog og dialekter. I dag er denne sproggren modersmål for mere end 900 millioner mennesker på verdensplan. Som et internationalt sprog for læring og litteratur, fortsatte latin med at være et redskab indenfor diplomati i århundrede efter, og er i nutiden stadig brugt indenfor jura, medicin og den romersk-katolske kirke.<ref>Françoise Waquet, ''Latin, Or, The Empire of the Sign: From the Sixteenth to the Twentieth Century'' (Verso, 2001; originally published 1998 in French), pp. 1–2; Kristian Jensen, "The Humanist Reform of Latin and Latin Teaching," in ''The Cambridge Companion to Renaissance Humanism'' (Cambridge University Press, 1996, 2003), pp. 63–64.</ref>
| |||