August Regenburg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Etatsråder fra Danmark ved hjælp af Hotcat |
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering, m.fl |
||
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:TAJ Regenburg by Edward Monsrud (Johannes Hoffmann 1844-1920).jpg|thumb|T.A.J. Regenburg, buste af [[Johannes Hoffmann]].]]▼
| wikidata = alle
[[Fil:Dendanskesprogordning1913.png|thumb|Sprogreskripters områder i Sønderjylland]]▼
| ingen_wikidata =
'''Theodor August Jes Regenburg''' (født [[20. april]] [[1815]] i [[Aabenraa]], død [[7. juni]] [[1895]] i [[København]]) var en dansk-slesvigsk [[departementschef]] og [[stiftamtmand]]▼
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
▲
| billedtekst = T.A.J. Regenburg, buste af [[Johannes Hoffmann]].
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
▲}}[[Fil:Dendanskesprogordning1913.png|thumb|Sprogreskripters områder i Sønderjylland]]
▲'''Theodor August Jes Regenburg''' (født [[20. april]] [[1815]] i [[Aabenraa]], død [[7. juni]] [[1895]] i [[København]]) var en dansk-slesvigsk [[departementschef]] og [[stiftamtmand]].
Regenburg var en søn af præsten Jacob Regenburg og Anna Theodora Barbara, født Wetche. Faderen døde [[1821]], og efter at August Regenburg havde modtaget undervisning dels i fødebyen, dels i Bjolderup præstegård, optoges han [[1829]] som elev på [[Sorø Akademi]], hvorfra han dimitteredes [[1835]], og tog [[jura|juridisk]] [[embedseksamen]] i [[Københavns Universitet|København]] [[1841]].
Året efter trådte han ind i [[danske Kancelli]] som volontær og knyttedes nøje til statsminister [[Poul Christian von Stemann]], hvis personlighed og synsmåder i høj grad påvirkede ham. I kancelliet, hvor han [[1848]] blev kancellist, afbrødes hans bane [[1849]], i det kammerherre [[Frederik Ferdinand Tillisch]] ved sin udnævnelse til medlem af den slesvigske bestyrelseskommission bestemt forlangte at få Regenburg med til [[Flensborg]] som sin privatsekretær. Under de bevægede forhold [[1849]]-[[1850|50]] havde Regenburg rig lejlighed til at sætte sig ind i sit hjemlands tilstande, og [[1. september]] 1850, kort efter [[Slaget ved Isted]], stilledes han midlertidig i spidsen for
Under Tillisch'
Den mellemslesvigske sprogordning (sprogreskripterne), for hvilken Regenburg bærer hovedansvaret, var, etnografisk set, mønstergyldig, i det ikke en eneste tysk folkedel underkastedes nogen som helst sprogtvang; derimod var den, rent sproglig set, mindre vellykket, fordi den behandlede de brogede forhold i Mellemslesvig med snart udelukkende dansk, snart dansk og [[plattysk]], snart overvejende plattysk folkemål efter den samme ensformige regel, og i politisk henseende var den skadelig, dels fordi den kølnede [[Rusland]]s og [[England]]s interesse for os under de vanskelige forhandlinger om Hertugdømmets statsretlige stilling, der førte til
stærkt udnyttedes af [[Tyskland]] til at forberede overfaldet [[1864]].
Da grev [[Carl Moltke]] 1852 udnævntes til slesvigsk minister, vandtes han hurtig for Regenburgs synsmåder. Sprogreskripterne optoges i forfatningen, Regenburg selv udnævntes til departementschef og [[etatsråd]], og under de hurtig skiftende ministre forblev han lige op til krigen den ledende kraft i ministeriet, hvis sekretariatsager som oftest hvilede i hans hånd. Hans dygtige, ihærdige, retsindige og autoritære ledelse knyttede de yngre fast til ham, mens de ældre, med slesvigske forhold mere fortrolige embedsmænd havde ondt ved at følge med i den nydanske retning, hvori Regensburg var sjælen.
Efter [[2. Slesvigske Krig|Krigen 1864]] var han i nogle år beskæftiget med udleveringen af de
Regenburg havde videnskabelig sans og levende historisk interesse; særlig havde han nøje sat sig ind i [[Sønderjylland]]s historie og herom samlet et udmærket bibliotek, som han skænkede [[Århus Katedralskole]], mens andre samlinger af ham opbevares i [[Rigsarkivet]]. Selvstændig forfattervirksomhed synes dog ikke at have ligget for ham; men han har støttet og fremmet adskillige historiske arbejder. Således er store partier af [[Carl Ferdinand Allen]]s ''Det danske Sprogs Historie i Slesvig'' skrevet over kildestof, samlet af Regenburg, og dette gælder i endnu højere grad om det dygtige stridsskrift ''Schleswigsche Beleuchtung einer preuss. angeblich officiellen Denkschrift'' (kop. 1862). I 1862 optoges Regenburg som medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]], 1863-70 sad han i bestyrelsen for [[den danske historiske Forening]], [[1879]] udnævntes han til æresdoktor ved [[Københavns Universitet]], og [[1898]] rejstes på [[Skamlingsbanken]] en støtte til hans minde.
Line 34 ⟶ 72:
|Side nr= 580
}}
{{autoritetsdata}}▼
{{FD|1815|1895|Regenburg, Theodor August Jes}}
▲{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Stiftamtmænd over Århus Stift]]
[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]
| |||