Forskel mellem versioner af "Sjlisselburgs (Nöteborgs) historie"

m
ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
m (ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer)
'''Sjlisselburg (Nöteborg)''' ({{lang-ru|Шлиссельбург}}, {{Lit|Sjlisselburg}} efter {{lang-de|Schlüsselburg}}, {{lang-fi|Pähkinälinna ''eller'' Lyyssinä}}) er en by ved floden [[Neva]]s udløb fra [[Ladoga]] i [[Rusland]], i følge legender anlagt af svenskeren [[Torgils Knutsson]] i 1299. Sjlisselburg (Nöteborg) har skiftevis har været under [[Sverige|svensk]] og [[Rusland|russisk]] kontrol.
 
Dele af den gamle by samt fæstningen er bevaret og optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)#Rusland|verdensarvsliste]].<ref>[[UNESCO|UNESCO World Heritage Centre]]: [http://whc.unesco.org/en/list/540 ''Historic Centre of Saint Petersburg and Related Groups of Monuments''], hentet 20. januar 2015, {{en sprog}}</ref> Fæstningen skadedes alvorligt under krigen 1941-1943, men en del af muren og tre tårne er restaureret efter 1966.
 
== Etymologi ==
== Tidlige historie ==
 
Den første befæstning skulle være anlagt af svenskerne under [[Torgils Knutsson]] i 1299, men allerede [[1301]] tabt til [[Republikken Novgorod|novgoroderne]]. Russisk historieskrivning siger, den er anlagt af knjaz (prins) Juri Danilovitj af Novgorod. Navnet Nöteborg er afledt fra russisk Opex [arech], [[nød]] eller [[Planetkerne|kerne]], og kan være inspireret af mange [[hassel]]buske på øen.
 
Den [[12. august]] [[1323]] undertegnedes [[Nöteborgstraktaten|Nöteborgstraktat]] i Nöteborg. I den fastlagdes den første kendte grænse mellem Sverige og republikken Novgorod. Nöteborg, som tilhørte Novgorod, blev sæde for ''Narimont'', en novgorodisk [[lydfyrste]] af [[Litauen|litauisk]] oprindelse, som 1333 havde fået [[Kexholms län|Kexholms]], [[Nöteborgs län|Nöteborgs]] og [[Ladoga]]-området samt halvdelen af [[Koporie län]] i [[Ingermanland]] som arvelig forlening. Narimont og hans søn Alexander undertrykte indbyggerne, så de [[1337]] gjorde oprør med støtte fra [[Vyborg]]. Året efter indtog den svenske kong [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] Nöteborg ad søvejen, men mistede den inden et år. [[1352]] byggedes de første stenmure omkring fæstningen. I slutningen af [[1400-tallet]] havde den ti tårne, et [[citadel]] og en indbygget kanalhavn. Narimont og hans arvinger herskede over området til 1478, da landet efter den novgorodske republiks fald forenedes med [[storfyrstendømmet Moskva]].
 
År 1555 belejrede [[Gustav Vasa]] fortet i to uger med landtropper og en flåde under [[Jakob Bagge]]s ledelse. Det lykkedes ikke at erobre fæstningen, lige så lidt som for kong [[Johan 3.]] 1581 og 1582.
== Svensk stormagtstid ==
 
Under [[den ingermanlandske krig]] indtog den svenske hær under [[Klas Slang]] fæstningen i Nöteborg i maj 1612 efter ni måneders belejring. Ved [[freden i Stolbova|fredsslutningen]] fik Sverige Nöteborg, og byen blev snart hovedby i et selvstædigt len. Det omfattede byen [[Nyens]] og [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]] samt [[sogn]]ene [[Kuivas]], [[Jeroselskj]], [[Loppis]], [[Kieltis]], [[Korboselskj]], [[Ingris]] (Ingerskoj) og [[Spaskoj]].
 
Svenskerne forstærkede Nöteborgs befæstning. Russerne belejrede den fra juni til 17. november 1656, men havde ikke held til at erobre den. Ved de reparationer, som var nødvendige efter slaget, gjordes tilbygninger, deriblandt den "svarta rundeln" på søsiden. Arbejdet med befæstning af fastlandet måtte afbrydes under det [[Store nordiske krig]], da russiske styrker angreb fæstningen under ledelse af [[Boris Sjeremetiev]] med den kommende [[zar]]en [[Peter den store]] som artillerikaptajn. Den svenske øverbefalende [[oberstløjtnant]] [[G.V. Schlippenbach]] forsvarede fæstningen med ca. 250 mand under ti dages beskydning fra russerne, som mistede 6.000 mand. Den 13. oktober 1702 blev svenskerne tvunget til at kapitulere, da der kun var 40 forsvarere, og fæstningen havde lidt megen skade. 116 svenskere drog bort fra fæstningen med fire kanoner.
 
== Byen atter under Rusland ==
 
Peter den Store omdøbte Nöteborg til ''Шлиссельбург'' ({{lit|Sjlisselburg}} efter tysk schlüssel = nøgle, som en "nøgle i forsvaret mod vest"). Snart anlagdes byen med samme navn på [[Neva]]s østre bred.
 
Da Rusland flyttede sin grænse mod vest, mistede fæstningen sin betydning som grænseforsvar. Den blev [[fængsel]] for politiske fanger, deriblandt medlemmer af zarfamilien. Det nedbrændtes under [[Oktoberrevolutionen]] 1917.
 
I 1928 indrettedes ''Det Proletære Revolutionsmuseum'' i den gamle fæstning. Under [[2. verdenskrig]] blev byen den [[8. september]] [[1941]] indtaget af tyskerne efter hårde kampe. Fæstningen blev dog aldrig indtaget. Byen generobredes af [[den røde hær]] den [[18. januar]] [[1943]]. Året efter ændredes det gamle tyske navn til ''Petrokrepost'' ("Petersfort") efter Peter den store.
 
== Kilder ==
* autotravel.ru: [http://autotravel.ru/otklik.php/2022 ''Крепость "Орешек"''], beskrivelse af fæstningen, hentet 20. januar 2015,, {{ru sprog}}
 
{{DEFAULTSORT:SjlisselburgSjlisselburgs (NøteborgNøteborgs) historie}}
<!-- {{autoritetsdata}} -->
 
562.816

redigeringer