Karl af Flandern: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Blessed Charles the Good.jpg|thumb|180px]]

 

Han flygtede som barn sammen med sin mor til Flandern efter mordet på Knud den Hellige i 1086. I 1127 blev han myrdet i Skt. Donatiuskirken i [[Brugge]] af en sammensværgelse af riddere, styret af en af de familier, der stod for hamstringen af korn. Adelsmænd og borgerne i Brugge og [[Gent]] gjorde efterfølgende kort proces med de sammensvorne. Karl havde ingen arvinger, og lensherren, den franske konge, udpegede William Clito af Normandiet som hans efterfølger.

== Liv og gerning ==

 

 

=== Greve af Flandern ===

 

Eftertiden husker ham som Karl den Gode som følge af de gode gerninger, han udøvede. Som hersker udfoldede Karl lignende egenskaber som sin fader: han holdt strengt på retfærdighed, indskærpede almindelig [[landefred]] og forbød privatfejder, begunstigede præstestanden stærkt og rettede sig efter dens bud, blandt andet ved at udfolde en storstilet velgørenhed mod de fattige.<ref name="Wi 16"/> Herved vandt han naturligvis præstestandens og folkets yndest og nåede en sådan anseelse, at han modtog tilbud om Jerusalems kongekrone<ref name="Wi 16"/> i 1123 og to år senere om den tyske kejserkrone, men han afslog dog begge disse ærefulde tilbud.<ref name="Wi 16"/>

 

=== Mordet på Karl ===

Karls strenge foranstaltninger mod sådanne, som formentlig med urette havde svunget sig op fra ufri stand til at beklæde store stillinger, truede imidlertid direkte en mægtig slægt, hvis hoved Bertulf var borgfoged i [[Brugge]], ærkekapellan og kansler af Flandern, samt dennes brodersøn, Burchard.<ref name="Wi 17">Wingender, s. 17</ref> Burchard lod dele af landet hærge, og som straf lod Karl hans gårde afbrænde.<ref name="Wi 17"/>

 

Galbert af Brugge, som var Karls notar, har givet en detaljeret øjenvidneberetning, næsten i dagbogsform, om mordet på Karl den Gode. De skyldige var den såkaldte Erembald-klan, som havde tilegnet sig stor magt i Flandern. En af Erembalds sønner, Bertulf, var borgherre i Brugge og en anden, Bertulf, var prevot og kansler. Det var Bertulf som nedladende kaldte Karl for "den Danske", og påstod at han aldrig var blevet greve uden hans hjælp. Det kom Karl for øre at Erembald-klanen ikke hørte til de frie mænd i riget, men var af trælle-afstamning og rettelig tilhørte ham. Det gik ud over hele familien og fik nogle nevøer, med Burchard i spidsen til at myrde Karl.

 

 

Nyheden om mordet spredte sig som en løbeild, hurtigt fandt Karls støtter ud af hvem, der stod bag mordet, og Karls kammerherre fik samlet en hær af fodfolk og nogle få riddere, og belejrede borgen hvor morderne og deres familie havde forskanset sig. Gerningsmændene blev straffede: Bertulf blev hængt og også Burchard henrettet efter diverse pinsler. Andre medvirkende blev kastet ud fra tårnet i grevens borg.<ref name="Wi 17"/>

=== Følger ===

 

* [[Vilhelm Clito]], søn af Robert Curthose af Normandiet, og Ludvig 6.'s kandidat (Ludvig hørte også til Karls fætre og var vasalherre for greven af Flandern),

* [[Balduin 4. af Hainaut]], en direkte efterkommer af Balduin 6. af Flandern, og med det bedste arvekrav, og

 

=== Mirakler ===

Ifølge en krønike begyndte der at ske mirakler umiddelbart efter Karls død: en krøbling, der fik bevæget sig hen og berørt Karls friske blod, blev fuldstændig helbredt.<ref name="Wi 17"/> Karls ben blev lagt i et skrin, og hvert år på årsdagen for hans død, blev der afholdt en messe i Sankt Donatianskirke.<ref name="Wi 17"/> Snart opkom der også rygter om hans hellighed, og der skete undere ved hans grav. Hans hellighedsry vandt så meget snarere udbredelse, som der efter hans drab opstod store indre uroligheder, hvori også den franske konge [[Ludvig VI]], hvem Karl altid havde været en tro [[vasal]], blandede sig. Drabsmændene belejredes i borgen i Brugge og efter dennes indtagelse i [[Donatianskirken]], som med møje erobredes fra dem. Den af Ludvig beskyttede tronprætendent kunne dog ikke holde sig i landet, og med den franske konges indflydelse i disse egne var det foreløbig forbi.<ref name="Salm 574">Salmonsen, s. 574</ref>

 

 

== Eksterne henvisninger ==

 

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Danskere i 1100-tallet]]

[[Kategori:Helgener]]