Otto den Store: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettet link |
m ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer |
||
Linje 25:
|signatur = Otto_signum.png
}}
'''Otto 1.''', kaldet '''Otto den Store''' ({{lang-de|Otto der Große}}), ([[23. november]] [[912]] – [[7. maj]] [[973]]) var [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[konge]] fra [[936]] til [[973]] og [[tysk-romerske rige|tysk-romersk]] [[kejser]] fra [[962]] til [[973]].
Han overtog den tyske trone efter sin far, [[Henrik Fuglefænger]]. Fra [[936]] var Otto 1. [[Tysk-romerske rige|tysk konge]] og fra [[951]] [[konge]] af [[Kongeriget Italien (middelalder)|Italien]]. Han blev [[kroning|kronet]] til [[tysk-romersk kejser]] i år [[962]]. I sine forsøg på at kristne [[Norden]] og de [[Slavere|slaviske folk]], udsendte han mange [[missionær]]er. Det førte til dannelsen af staterne [[Polen]] og [[Tjekkiet]] ([[Bøhmen]]). Især det førte
Sønnen [[Otto 2.]] fulgte faderen som kejser i [[973]].
Linje 39:
Otto havde til hensigt at dominere kirken og forene de tyske landområder. Kirken tilbød rigdom, soldater og sit monopol på læse- og skrivekundskab. Han kunne til gengæld tilbyde beskyttelse mod adelen, love økonomiske tilskud og en vej til magt som hans administrative tjenere. I [[938]] blev en [[sølv]]kilde opdaget i [[Rammelsberg]] i [[Sachsen]]. Den mine sørgede for at finansiere Ottos aktiviteter gennem hele hans styre; faktisk bidrog den til skaffe det meste af Europas sølv, kobber og bly i de næste to hundrede år. Årsagen til det er, at andre sølvkilder var tørrede ud allerede i [[820'erne|820-]] og [[830'erne]] på grund af politiske vanskeligheder i det [[muslim]]ske [[Abbasiderne|Abbasiderrige]] og som igen havde ført til krise i Europa.<ref>Holmes, George (1988): ''The Oxford Illustrated History of Medieval Europe'', London, ss.106</ref>
Ottos tidlige styre var kendetegnet af hertugernes oprør. I [[938]] havde Eberhard, hertug af Bayern, nægtet at betale ham tribut. Otto svarede med at gå i krig to gange:
Efter at Siegfried, greve af Merseburg, døde i 937, krævede Thankmar dette grevskab, men Otto udnævnte [[Gero 1. af Merseburg|Gero]], broder til Siegfried, som ny greve. I løbet af denne strid gjorde [[Eberhard 3. af Franken]] og [[Wichmann den ældre]] oprør mod Otto, og Thankmar slog sig sammen med dem. Thankmar og Eberhard erobrede [[Belecke]] ved floden [[Möhne]]. Wichmann den ældre forsonede sig medOtto, og oprøret i Sachsen brød sammen. Fæstningen [[Eresburg]] blev belejret og erobret af Ottos hær. Thankmar blev dræbt ved alteret i kirken. Eberhard blev for en tid holdt fængslet ved [[Hildesheim]], men blev senere sluppet fri. Han gik siden i forbund med [[Henrik 1. af Bayern]], Ottos yngre broder.<ref>Holland T. (2009): ''Millennium''. London. Abacus. ss. 59.</ref>
Linje 49:
== Familie ==
Otto 1. var søn af [[Henrik Fuglefænger]] og hans kone Mathilda den Hellige af Sachsen. Han blev gift med den angelsaksiske Ædgyth (910-946), datter af [[Edward af Wessex]], konge af England, og i 951 med [[Adelheid af Burgund]] (931-999), datter af [[Rudolf 2. af Burgund]]. Han havde følgende børn:
# Ludolf
# Liutgard, gift med Konrad den røde af Lothringen
Linje 74:
{{slut boks}}
{{FD|912|973|Otto 01 den Store}}
{{autoritetsdata}}
| |||