August Regenburg: Forskelle mellem versioner

 

Den mellemslesvigske sprogordning (sprogreskripterne), for hvilken Regenburg bærer hovedansvaret, var, etnografisk set, mønstergyldig, i det ikke en eneste tysk folkedel underkastedes nogen som helst sprogtvang; derimod var den, rent sproglig set, mindre vellykket, fordi den behandlede de brogede forhold i Mellemslesvig med snart udelukkende dansk, snart dansk og [[plattysk]], snart overvejende plattysk folkemål efter den samme ensformige regel, og i politisk henseende var den skadelig, dels fordi den kølnede [[Rusland]]s og [[England]]s interesse for os under de vanskelige forhandlinger om Hertugdømmets statsretlige stilling, der førte til kundgørelsen af [[28. januar]] [[1852]], dels fordi den i de følgende år nærede en fjendtlig agitation i Mellemslesvig, som særlig efter kejser [[Nikolaj 1. af Rusland]]s død

Da grev [[Carl Moltke]] 1852 udnævntes til slesvigsk minister, vandtes han hurtig for Regenburgs synsmåder. Sprogreskripterne optoges i forfatningen, Regenburg selv udnævntes til departementschef og [[etatsråd]], og under de hurtig skiftende ministre forblev han lige op til krigen den ledende kraft i ministeriet, hvis sekretariatsager som oftest hvilede i hans hånd. Hans dygtige, ihærdige, retsindige og autoritære ledelse knyttede de yngre fast til ham, mens de ældre, med slesvigske forhold mere fortrolige embedsmænd havde ondt ved at følge med i den nydanske retning, hvori Regensburg var sjælen.

 

== Kilder ==

* ''[[Illustreret Tidende]]'', 1894-95, Nr. 37.

 

{{autoritetsdata}}

 

[[Kategori:Stiftamtmænd over Århus Stift]]

[[Kategori:Storkors af Dannebrog]]