Øresvin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat |
||
Linje 32:
Øresvin har et godt syn. I øjnene, der sidder på hver side af hovedet, findes et reflekterende lag bag nethinden, kaldet ''[[tapetum lucidum]].'' Dette hjælper i svagt lys. Deres [[Pupil|pupiller]] gør det muligt at se skarpt også over vandet på trods af det anderledes [[brydningsindeks]] i luft i forhold til i vand, fordi pupillernes lille åbning i stærkt lys giver en stor [[dybdeskarphed]] ligesom [[Blænde|blænden]] i et kamera.<ref name="Herman 1975"/>
Lugtesansen er derimod ringe, da øresvinet mangler olfaktoriske nerver i hjernen. Deres smagssans er ikke blevet grundigt undersøgt, men de menes at kunne smage stoffer i vandet.<ref name="characteristics">{{cite web|url=http://www.wiu.edu/users/emp102/DolphinWeb/dolphin_char.htm|title=Dolphin Characteristics|work=Western Illinois University|accessdate=
=== Biosonar ===
Linje 55:
Voksne hanner lever mest alene eller i grupper på 2-3 individer, og kan slutte sig til grupper med hunner i kortere perioder. Typisk lever voksne hunner og deres unger sammen i grupper på op til 15 dyr.<ref name=princeton/> Dog er gruppens størrelse ikke permanent, fordi dens medlemmer kommer og går, hviket kan ske dagligt eller med endnu kortere interval.<ref name=Connor/><ref name="Díaz López, 2007"/> Det vil sige, at en gruppes sammensætning normalt bestemmes af køn, alder, slægtskab samt hvor i den reproduktive cyklus det enkelte individ befinder sig. F.eks. gælder det for øresvinene ved Floridas kyst nær [[Sarasota]], at en gruppe mest almindeligt består af voksne hunner med deres seneste afkom, umodne dyr af begge køn samt voksne hanner, der enten er alene eller er en af flere, der danner par med hunner i gruppen.<ref name=wells/> Flere grupper kan midlertidigt slå sig sammen for at danne større flokke på over hundrede dyr eller mere.<ref name=princeton/>
Arten er kendt for sin tillidsfuldhed over for mennesker. Det er sket, at et øresvin har reddet sårede dykkere ved at skubbe dem til overfladen, hvilket er en adfærd der også ses over for sårede artsfæller.<ref name=corner>{{cite web|title=Bottlenose Dolphins (''Tursiops truncatus'') |work=Animal Corner|url=https://animalcorner.co.uk/galapagos-dolphins/|accessdate=
Arten kan udvise aggressiv adfærd. Dette inkluderer kampe mellem hanner om indbyrdes rang og adgangen til hunner, såvel som aggression overfor [[hajer]] og andre mindre delfinarter.{{kilde mangler|dato=oktober 2017}}
Linje 96:
Øresvin bliver ofte trænet til at optræde i delfinshows. Nogle mener at delfinerne bliver utilstrækkeligt stimulerede og at deres bassiner er for små, mens andre mener, at delfinerne har det godt og nyder at leve og arbejde med mennesker.
Både [[USA]] og [[Rusland]] træner delfiner i deres [[militær]] til at kunne lokalisere [[Sømine|undervandsminer]] eller fjendtlige [[dykkere]].<ref>{{cite web |url=http://news.nationalgeographic.com/news/2003/03/0328_030328_wardolphins_2.html|title=Dolphins Deployed as Undersea Agents in Iraq|publisher=[[National Geographic Society|National Geographic]]|accessdate=
I byen [[Laguna (Santa Catarina)|Laguna]] i det sydlige [[Brasilien]] har øresvin samarbejdet med lokale fiskere om at fange fisk siden [[1847]].<ref>{{Cite journal|last=Simões-Lopes|first=Paulo C.|date=1998|title=Dolphin interactions with the mullet artisanal fishing on southern Brazil: a qualitative and quantitative approach|url=|journal=Revista Brasileira de Zoologia|volume=15|pages=709–726|issue=|doi=10.1590/s0101-81751998000300016|pmid=|access-date=|via=}}</ref> Lignende samarbejde foregår ud for [[Mauretanien]] i Afrika.
Linje 132:
{{cite journal |vauthors=Janik VM, Slater PJ |title=Context-specific use suggests that bottlenose dolphin signature whistles are cohesion calls |journal=Animal Behaviour |volume=56 |issue=4 |pages=829–838 |year=1998 |pmid=9790693 |doi=10.1006/anbe.1998.0881}}</ref>
<ref name=busch>
{{cite web| url=http://www.buschgardens.org/infobooks/Bottlenose/adapaqdol.html| title=Adaptations for an aquatic environment | publisher=Busch Gardens | accessdate=
<ref name="monkeymiadolphins">
{{cite web| url=http://www.monkeymiadolphins.org/questions.htm| title=Dolphin Q&A | publisher=Mia Research Foundation | accessdate=
<ref name=howstuffworks>
{{cite web| url=http://science.howstuffworks.com/question643.htm| title=Do whales and dolphins sleep | publisher=howstuffworks | accessdate=
<ref name=heithaus>
{{cite journal|doi=10.1890/0012-9658(2002)083[0480:FAATSP]2.0.CO;2|title=Food Availability and Tiger Shark Predation Risk Influence Bottlenose Dolphin Habitat Use|author1=Heithaus, M. |author2=Dill, L. |year=2002 |journal=Ecology |volume=83|issue=2|pages=480–491}}</ref>
<ref name=tdi>
{{cite web|url=http://www.dolphin-institute.org/resource_guide/nathistandecol.htm|archive-url=https://web.archive.org/web/20020405230938/http://www.dolphin-institute.org/resource_guide/nathistandecol.htm|dead-url=yes|archive-date=5 April 2002|author=The Dolphin Institute|title=Bottlenose Dolphin: Natural History and Ecology|work=dolphin-institute.org|accessdate=6.
<ref name=audubon>
{{Bokref |titel = National Audubon Society Guide to Marine Mammals of the World |författare = Reeves, R.; Stewart, B.; Clapham, P.; Powell, J. |sid = 362–365 |år = 2002 |isbn = 0-375-41141-0 |utgivare = A.A. Knopf |utgivningsort = New York }}</ref>
| |||