Henrik Olrik: Forskelle mellem versioner

Henrik Olrik blev født i København og var søn af toldkontrollør Johan Henrik Ludvig Olrik ([[1794]]-[[1880]]) og Benedicte Martinette, født Heiberg ([[1801]]-[[1876]]). Han uddannede sig først til billedhugger hos [[Herman Wilhelm Bissen]], og da han så vidt muligt måtte ernære sig selv, fandt han snart en indtægtskilde i at udføre formindskede kopier efter [[Bertel Thorvaldsen]]s værker til [[Den Kongelige Porcelænsfabrik]]. Samtidig besøgte han også [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]]s dekorationsklasse, og i begge fag vandt han i [[1848]]-[[1851]] Akademiets sølvmedaljer. Skønt lysten til at tegne og male også var levende hos ham, gik han videre som billedhugger, udstillede nogle portrætbuster og konkurrerede til guldmedaljen. Da hans forsøg imidlertid ikke lykkedes, og han havde opnået offentlig understøttelse for i udlandet at uddanne sig videre i dekorationsfaget, rejste han til [[Paris]], og her gav han efter for sin lyst til at blive maler, besøgte [[Thomas Couture]]s [[atelier]] og udstillede i [[1855]] første gang som maler.

Ved siden af sin overordentlig omfattende virksomhed som portrætmaler fandt han dog også tid og lyst til [[historiemaleri]]et. Således malede han, da han i [[1862]] fik Akademiets rejsestipendium, i [[Rom]] en ''Kain paa Flugt'' i overnaturlig størrelse, der dog ikke nåede det mål, kunstneren havde sat sig, og senere er blev tilintetgjort. Han malede i tidens løb nogle [[altertavle]]r og andre religiøse billeder, hvor det betydeligste må siges at være det store alterbillede i [[Sankt Matthæus Kirke]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] i København, der er malet på selve korafslutningens mur. Det forestiller [[Bjergprædikenen]] og er ved sin rige anordning, lysets heldige fordeling og farvens kraftige og dog harmoniske virkning hans mest modne arbejde. Derefter malede han seks af [[apostel|apostlene]] til [[Marmorkirken]], idet døden standsede ham i fuldførelsen, og et større historisk billede til [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot]] nåede ikke videre end til den første forberedelse.

Måske dog Olrik har udrettet lige så meget, om ikke mere, på den dekorative kunsts område, undertiden som maler, men stadigst og i størst omfang som billedhugger. Allerede i [[1853]] vandt han den [[De Neuhausenske Præmier|Neuhausenske Præmie]] for en sølvsukkerskål (i forening med [[E. Vieth]]). For [[Ipsens Terrakottafabrik]], Den Kongelige Porcelænsfabrik, [[H.C. Drewsens Elektropletfabrik]] og [[V. Christesens Sølvvarefabrik]] udførte han en mængde modeller. En stor sølv[[kandelaber]], der i [[1870]] udstilledes i [[London]] som industrigenstand, nød den ære det følgende år at blive udstillet sammesteds som kunstværk. Et sølvskjold, der ligeledes udførtes for V. Christesen i [[1888]], var smykket med motiver fra [[Valdemarerne]]s historie. Et stort dekorativt billedhuggerværk var hans udkast til et [[mindesmærke]] for [[zar]] [[Alexander 2. af Rusland]], og hans sidste, ufuldførte værk var også i denne retning, nemlig en stor sølv-jardinière med figurer; billedhugger [[H.C. Petersen]] måtte fuldføre det efter hans død.

I [[1871]] blev Olrik medlem af Kunstakademiet, i [[1878]] havde han det [[Det anckerske Legat|Anckerske Rejselegat]], i [[1876]] blev han [[Ridder af Dannebrog]], i [[1883]] blev han [[titulær professor]], og i [[1887]] blev han valgt til medlem af [[Akademirådet]].