Forskel mellem versioner af "Axel Olrik"

1.244 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Wikificering, Infoboks, m.fl
(Wikificering, Infoboks, m.fl)
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:Axel Olrik 1916 by Johanne Hesbeck.jpg|thumb|Axel Olrik{{byline|[[Johanne Hesbeck]] 1916}}]]
| wikidata = alle
'''Axel Olrik''' ([[3. juli]] [[1864]] på [[Frederiksberg]] – [[17. februar]] [[1917]] i [[Øverød]]) var en [[Danmark|dansk]] [[folkeminde]]forsker. Han var søn af [[Henrik Olrik]] og bror til [[Benedicte Brummer|Benedicte Olrik]] (gift Brummer), [[Dagmar Olrik|Dagmar]], [[Jørgen Olrik|Jørgen]], [[Hans Olrik|Hans]], [[Povl Olrik|Povl]] og [[Eyvind Olrik]].
| ingen_wikidata =
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
| billede = Axel Olrik 1916 by Johanne Hesbeck.jpg
[[Fil:Axel| Olrikbilledtekst 1916 by Johanne Hesbeck.jpg|thumb| = Axel Olrik{{byline|[[Johanne Hesbeck]] 1916}}]]
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
'''Axel Olrik''' (født [[3. juli]] [[1864]] på [[Frederiksberg]], død [[17. februar]] [[1917]] i [[Øverød]]) var en [[Danmark|dansk]] [[folkeminde]]forsker. Han var søn af [[Henrik Olrik]] og bror til [[Benedicte Brummer|Benedicte Olrik]] (der blev gift med [[Carl Brummer]]), [[Dagmar Olrik|Dagmar]], [[Jørgen Olrik|Jørgen]], [[Hans Olrik|Hans]], [[Povl Olrik|Povl]] og [[Eyvind Olrik]].
 
Olrik blev i [[1881]] [[student]] fra [[Metropolitanskolen]]. Her blev han påvirket af [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschlägers]] nordiske [[digt]]e, nordens [[oldsag]]er, [[Jens Jacob Asmussen Worsaae|Worsaaes]] [[Guldhornene|Guldhornstydning]] og [[Sophus Bugge]]s myteteorier. I en [[artikel (skrift)|artikel]] om Bugge i ''[[Danske Studier]]'' i [[1907]] fortalte han således:
 
<blockquote>"''{{cquote|Da jeg sad i Metropolitanskolens øverste klasse, 16-17 år gammel, knitrede det med nye hypoteser om den nordiske mytologis alder og udspring. Den ene var Bugges antik-kristen-irske teori; den Worsaaes guldhornstydning med ganske modsat stræben.''"<br /><small>(citeret fra ''Nogle Grundsætninger for Sagnforskning'', [[1921]])</blockquotesmall>}}
 
Han valgte derfor [[nordisk filologi]] som universitetsstudium og kom i et nært forhold til [[professor]] [[Svend Grundtvig]], der dog allerede døde i [[1883]]. Han vandt i [[1886]] [[Københavns Universitet]]s [[prisafhandling|guldmedalje]] ved en afhandling om [[Ældre Edda]]s alder. Spørgsmålet, han besvarede, var: "''Hvor vidt er det berettiget at anse Digtene i den saakaldte Sæmundar-Edda for ældre end alt, hvad der ellers haves af oldnordisk Skjaldskab?''". Han tog [[1887]] [[magisterkonferens]] og studerede [[1892]] i Christiania ([[Oslo]]) under Bugge og [[Moltke Moe]].
{{cquote|Hvor vidt er det berettiget at anse Digtene i den saakaldte Sæmundar-Edda for ældre end alt, hvad der ellers haves af oldnordisk Skjaldskab?}}
Olrik tog i [[1887]] [[magisterkonferens]] og studerede i [[1892]] i Christiania ([[Oslo]]) under Bugge og [[Moltke Moe]].
 
I sin [[disputats]], ''Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie'' (også samme år udgivet i en lidt anden version – uden afsnittet "Nogle af Sakses fornaldsagaer", s. 129-170 – som ''Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. I. Forsøg på en tvedeling af kilderne''), som han [[disputation| disputerede]] på grundlag af [[20. maj]] 1892 med [[Ludvig Franz Adalbert Wimmer|Ludvig Wimmer]] og [[Johannes Steenstrup]] som officielle opponenter, fremsatte han teorien om adskillelsen af [[Saxo]]s danske og [[Norge|norsk]]-[[island]]ske kilder. Synspunktet blev nærmere udfoldet i ''Kilderne til Sakses oldhistorie. En litteraturhistorisk undersøgelse. II Norrøne sagaer og danske sagn'' fra [[1894]]. Teorien gav anledning til en meningsudveksling med historikeren Johannes Steenstrup i ''[[Arkiv för nordisk filologi]]'' i [[1897]].
 
I den oversættelse af Saxos ''[[Gesta Danorum]]'', som [[Jørgen Olrik]], Axels broder, udgav i [[1908]]-[[1912]] med titlen ''Sakses Danesaga'', blev det ved de enkelte sagn på grundlag af Axel Olriks arbejder angivet, om sagnene var af norsk eller dansk herkomst.
 
Foruden studierne over Saxos kilder var fortsættelsen af Svend Grundtvigs udgaver af ''Danmarks gamle Folkeviser'' og ''Danske Ridderviser'' vigtige arbejder fra Olriks hånd. Dertil kom ''Danske Folkeviser i Udvalg'' (udgivet [[1899]]-[[1909]] sammen med [[Ida Falbe-Hansen]]), ''Om Ragnarok'' ([[1902]]), ''Danmarks heltedigtning'', I-II ([[1903]]-[[1910]]), ''Nordisk Aandsliv i Vikingetid og tidlig Middelalder'' ([[1907]]) og ''Ragnarokforestillingens udspring'' ([[1913]]). Efter Olriks død udgav [[Hans Ellekilde]] ''Folkelige afhandlinger'' ([[1919]]), en samling af Olriks afhandlinger, og det efterladte næsten fuldendte værk ''Nogle Grundsætninger for Sagnforskning'' i [[1921]], der både i titel og stil leder tank hen på [[Kristian Erslev]]s værker om [[kildekritik]] i historievidenskaben, hvor det her blot er folkemindeforskningens metode, der behandles. Værket er desuden af Ellekilde forsynet med en længere indledning om Olrik og en [[bibliografi]] over Olriks skriftlige arbejder.
Olrik blev i [[1897]] ansat ved Københavns Universitet som midlertidig [[docent]] i nordiske folkeminder og tiltrådte samme sted i april [[1913]] et til ham oprettet [[professor]]at i nordiske folkeminder. I [[1904]] var han med til at stifte [[Dansk Folkemindesamling]], hvor han var forstander til han i [[1915]] trak sig tilbage af helbredsmæssige årsager. I [[1907]] var han med til at stifte en international organisation af folkemindeforskere, [[Folklore Fellows]].
 
Han ægtede [[15. maj]] [[1893]] Margrete Sofie Eleonore Hasselquist, datter af afdøde [[kateket]] i [[Stege]] P. Hasselquist. Hustruen døde d. [[31. oktober]] [[1911]]. De er begge begravet på [[Søllerød Kirkegård]].
 
Han er portrætteret af faderen Henrik Olrik ca. 1867 (i familieeje) og der findes tegninger af samme fra 1874, 76 og 77. Desuden et maleri af [[Malthe Engelsted]] ca. 1917 efter fotografi og erindring (i familieeje, en gentagelse tilhører [[Frederiksborgmuseet]]). Buste af Henrik Olrik 1887, bl.a. i [[Dansk Folkemindesamling]].
og erindring (i familieeje, en gentagelse tilhører [[Frederiksborgmuseet]]). Buste af Henrik Olrik 1887, bl.a. i [[Dansk Folkemindesamling]].
 
== Forfatterskab ==
{{Commonscat}}
 
{{FD|1864|1917|Olrik, Axel}}
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1864|1917|Olrik, Axel}}
[[Kategori:Folklorister]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
32.072

redigeringer