Karl Marx: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Smårettelser
Linje 66:
Det var i løbet af denne periode, at Marx blev begejstret for "[[unghegelianerne|''Die Freien'']]", en gruppe unge filosofer og journalister som hentede sin inspiration hos Hegel, men som tolkede dennes værker på en anden måde end den udgave af hegeliansk filosofi, som blev fremmet af de prøjsiske myndigheder. ''Die Freien'' var eksponent for en bevægelse, Marx allerede havde stiftet en smule bekendtskab med, mens han studerede i Bonn. Da det var en ideologisk sammensat gruppe, gav eftertiden den blot betegnelsen ''unghegelianere'' eller ''venstrehegelianere''.
 
Nogle af de bedst kendte navne fra [[19. århundrede|1800'-tallets]] litteratur og filosofi var medlemmer af denne diskussionsgruppe, blandt disse [[Bruno Bauer]] (1809–1882), [[Friedrich Engels]] (1820–1895), [[Ludwig Andreas Feuerbach|Ludwig Feuerbach]] (1804–1872), [[Arnold Ruge]] (1802–1880) og [[Max Stirner]] (1806–1856). De mødtes gerne til diskussioner i en ''Weinstube'' (vinkro) i [[Friedrichstrasse]] i Berlin. Marx var noget i udkanten af kredsen; der var flere af unghegelianerne, som han aldrig eller ikke før senere mødte.
 
Det hegelianske "establishment" (som senere blev betegnet som "gammel- eller højrehegelianerne") var kommet til den konklusion, at de historisk dialektiske udviklingsspring, der indgik i Hegels historisk-filosofiske teori, var kulmineret med det prøjsiske samfund, med dets effektive bureaukrati, det gode universiteter, dets industrialisering og lave arbejdsløshed. Mens venstrehegelianerne forestillede sig en række yderligere dialektiske ændringer indenfor det prøjsiske samfund, som handlede om problemstillinger med fattigdom, statslig censur og diskriminering af ikke-lutheranere.
Linje 283:
==== ''Kapitalen'' ====
{{uddybende|Kapitalen}}
[[Fil:Zentralbibliothek Zürich Das Kapital Marx 1867.jpg|thumb|FørsteutgavenFørsteudgaven avaf ''Kapitalen''s første bind, 1867.]]
Arbejdet med ''[[Kapitalen]]'' ''(Das Kapital)'' tog lang tid.<ref>Link til tekst på [[dansk (sprog)|dansk]]: ''Kapitalen'', [http://www.marxister.dk/kapitalen.php Kapitalen]</ref> Det var først i [[1867]] at første bind af det som skulle blive et sæt på tre bind blev udgivet. Forlæggeren var Otto Meissner i [[Hamburg]], som også udgav de efterfølgende bind i [[1885]] og [[1894]].
Det er isærIsær de sidste bind somhar er blevet dem der prægedepræget senere marxisme,. De blev først redigeret af Engels og fik forord skrevet af ham ([[1895]]). Senere blev værket gennemarbejdet af den østrigske sosialdemokratiske partiideolog [[Karl Kautsky]] (1854–1938) og med forord af ham ([[1910]]); Kautsky tilføjede også en såkaldt fjerde bog, med "Teorien om merværdien" på grundlag af et manuskript fundet i Marx' efterladenskaber. Både Engels' og Kautskys arbejde med at fuldføre Kapitalen er blevet udsat for kritik fra forskellige sider.
 
Værkets fulde navn var ''Das Kapital. Kritik der politischen Oekonomie'' (Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi). Det bind som udkom i 1867, ''Der Produktionsprocess des Kapitals'', drejede sig om produktionsmidlerne. De to sidste bind havde temaerne ''(Bind II:) Der Cirkulationsprocess des Kapitals'' ''(Kapitalens cirkulationsproces)'' og ''(Bind III: Der Gesamtprocess der kapitalistischen Produktion'' ''(Den kapitalistiske produktions samlede process)''.
Linje 365:
=== Arbejdsværdilæren, varens dobbeltkarakter og profittens oprindelse ===
Marx’ teori bygger på ''arbejdsværdilæren'', som han overtog og forfinede fra de klassiske økonomer [[Adam Smith]] og [[David Ricardo]].
''Varen'' der for Marx er kapitalismens mest grundlæggende bestanddel, har en ''dobbeltkarakter''. Den har en ''nytte'' og den har en ''værdi''. Nytten er den grad af behovstilfredsstillelse som forbruget af varen giver, mens værdien er den mængde arbejde i bred forstand som er brugt til dens fremstilling. Se eventuelt Adam Smith’sSmiths vand-diamant-paradoks<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/vand-diamant-paradokset vand-diamant-paradokset | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Vand er nok nyttigere end diamanter, men billigere at fremstille og derfor den store prisforskel.
 
For den specielle vare ''arbejdskraft'' gælder at dens ''nytte'' (for kapitalen) er den mængde varer som den kan fremstille, mens dens ''værdi'' er ''lønnen'' (=den mængde varer, som arbejderen kræver for sit arbejde – og som bestemmes på ''arbejdsmarkedet''). Da arbejdskraftens nytte således kan udtrykkes i værdi – værdien af de varer, som den skaber – og da denne værdi (sædvanligvis) er højere end lønnen, bliver der således skabt en ''merværdi'' der under de rette betingelser på markedet kan forvandles til ''profit''.