Svend Aage Hansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering, Infoboks, m.fl. |
|||
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
'''Svend Aage Hansen''' (født [[4. april]] [[1919]] i [[Gørding]], i dag [[Esbjerg Kommune]] i [[Sydvestjylland]], død [[5. september]] [[2009]]<ref name=kærgård/>) var en dansk økonomisk historiker og [[professor]] ved [[Københavns Universitet]]. Han er især kendt for sit hovedværk, tobindsværket ''Økonomisk vækst i Danmark'', der udkom 1972-74.
== Levnedsløb ==
Svend Aage Hansen blev født i Gørding i 1919. Hans far var malersvend, og hans mor var syerske. De var imidlertid ikke gift, og Svend Aage så aldrig sin far, men voksede op sammen med moderen på faderens [[husmandssted]]. Svend Aage Hansen blev en [[mønsterbryder]], der ifølge den senere og yngre kollega [[Niels Kærgård]]s vurdering aldrig faldt rigtigt til i det akademiske miljø.<ref name=kærgård/> Han blev student fra [[Esbjerg Statsskole]] i 1939 og derefter [[cand.polit.]] i 1946. Fra 1946 til 1966 var han ansat i Det Statistiske Departement (fra 1966 kaldt [[Danmarks Statistik]]), hvor han bl.a. i nogle år var redaktør af Statistisk Årbog. Sideløbende hermed var han virksom som lærer og skribent. 1952-58 underviste han på Købmandsskolen og 1955-61 på Handelshøjskolen (i dag [[Copenhagen Business School|CBS]]). I 1961 blev han undervisningsassistent i [[økonomisk historie]] ved Københavns Universitet.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Statistiker/Svend_Aage_Hansen Merete Harding og Niels Banke: Svend Aage Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. marts 2018 fra denstoredanske.dk.]</ref>▼
▲Svend Aage Hansen blev født i Gørding i 1919. Hans far var malersvend, og hans mor var syerske. De var imidlertid ikke gift, og Svend Aage så aldrig sin far, men voksede op sammen med moderen på faderens [[husmandssted]]. Svend Aage Hansen blev en [[mønsterbryder]], der ifølge den senere og yngre kollega [[Niels Kærgård]]s vurdering aldrig faldt rigtigt til i det akademiske miljø.<ref name=kærgård/> Han blev student fra [[Esbjerg Statsskole]] i 1939 og derefter [[cand.polit.]] i 1946. Fra 1946 til 1966 var han ansat i Det Statistiske Departement (fra 1966 kaldt [[Danmarks Statistik]]), hvor han bl.a. i nogle år var redaktør af Statistisk Årbog. Sideløbende hermed var han virksom som lærer og skribent. 1952-58 underviste han på Købmandsskolen og 1955-61 på Handelshøjskolen (i dag [[CBS]]). I 1961 blev han undervisningsassistent i [[økonomisk historie]] ved Københavns Universitet.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Statistiker/Svend_Aage_Hansen Merete Harding og Niels Banke: Svend Aage Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. marts 2018 fra denstoredanske.dk.]</ref>
I 1965 blev han [[dr.polit.]] med afhandlingen ''Adelsvældens grundlag'' om [[Adel i Danmark|den danske adels]] [[demografi]] i perioden 1475-1720. På baggrund af den blev han i 1966 professor i Danmarks statistik og økonomisk historie ved [[Økonomisk Institut]] på Københavns Universitet. Fra 1973, hvor der blev oprettet et selvstændigt professorat i samfundsbeskrivelse, omfattede hans professorat udelukkende økonomisk historie. Han trak sig tilbage fra sit professorat i 1984 som 65-årig.<ref name=kærgård/>
== Økonomisk vækst i Danmark ==
Svend Aage Hansens vigtigste og mest citerede arbejde er de to bøger ''Økonomisk Vækst i Danmark I og II'', der udkom i henholdsvis 1972 og 1974. De indeholdt den første systematiske gennemgang, baseret på statistiske oplysninger, af [[Danmarks økonomiske historie]] fra starten af 1700-tallet og frem til 1970'erne. Ikke mindst indeholdt de egentlige, af Svend Aage Hansen beregnede [[nationalregnskab]]stal for [[bruttoværditilvækst]] og andre økonomiske nøgletal for Danmark fra 1818 og frem til 1972 opdelt på 22 erhverv - et enestående arbejde, der på trods af alle usikkerhederne i den type beregninger forlængede det talmæssige grundlag for Danmarks økonomi mere end 100 år tilbage i tiden: Inden dette værk fandtes kun officielle danske nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik tilbage til 1930. Siden udgivelsen af dette værk har Svend Aage Hansens historiske nationalregnskabstal været udgangspunktet for alle historiske undersøgelser af denne periode. Værket var blandt de 13 bøger, der af [[Nationaløkonomisk Tidsskrift]] ved årtusindskiftet blev valgt som det 20. århundredes danske bøger inden for [[økonomi]].<ref name=kærgård/>
== Andet forfatterskab ==
Svend Aage Hansen har bl.a. skrevet afhandlingen ''Dansk pengehistorie fra 1818-1914'' fra 1968 og i 1970 artiklen ''Early Industrialization in Denmark'', der kontroversielt mente, at [[industrialiseringen i Danmark]] først fik sit gennembrud i 1890'erne - modsat andre historiske opfattelser, der tidsfæstede gennembruddet til et tidligere tidspunkt. Sammen med den økonomiske historiekollega Ingrid Henriksen skrev han i 1980 bind 6 og 7 i det store værk ''Danmarks Socialhistorie''. I 1970 blev han medredaktør af skriftserien ''Erhverv og Samfund'' - en stadig eksisterende af håndbøger med beskrivelser af forskellige samfundsområder, der bl.a. bruges i undervisningen på danske universiteter. Hertil bidrog Svend Aage Hansen også med forfatterskabet af flere bøger i serien.<ref name=dsd/>
Line 20 ⟶ 57:
== Tillidsposter og hædersbevisninger ==
Svend Aage Hansen har haft en række forskellige poster udenfor sine to hovedarbejdspladser Danmarks Statistik og Økonomisk Institut. Således var han 1969-90 formand for Dansk sparinvest, [[sparekasse]]rnes aktieinvesteringsforening ([[Sparinvest]]), 1974-77 formand for Den danske finansanalytikerforening og 1984-88 for [[Socialforskningsinstituttet]]. I en periode i 1970'erne under den urolige periode i kølvandet på [[Studenteroprøret på Københavns Universitet|studenteroprøret]] var han institutbestyrer for [[Økonomisk Institut]].<ref name=kærgård/> I 1981 blev han medlem af [[Videnskabernes Selskab]].<ref name=dsd/> I 1980 modtog han [[Rosenkjærprisen]] og i 1983 [[Kosan Prisen]].
I 1989 udgav tidsskriftet ''Økonomi og Politik'' et festskrift til ære for Svend Aage Hansen.<ref>[https://www.econbiz.de/Record/festskrift-til-svend-aage-hansen-hansen-svend-%C3%A5ge/10001152157 Festskrift til Svend Aage Hansen. Hjemmesiden econbiz.de, besøgt 18. marts 2018.]</ref>
== Trivia ==
Ifølge Niels Kærgårds biografi af Svend Aage Hansen, bragt i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 2012, var det i 1960'erne en kendt historikervittighed, at Svend Aage Hansen var manden, der på grundlag af prisen på en hest i 1500 og på en vogn i 1600 kunne lave et [[indeks]] for hestekøretøjer for hele 1500-tallet.<ref name=kærgård/>
== Se også ==
* [[Økonomisk vækst]]▼
▲*[[Økonomisk vækst]]
* [[Danmarks økonomi]]
== Kilder ==
{{Reflist}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|1919|2009|Hansen, Svend Aage}}▼
{{Biostub}}
▲{{FD|1919|2009|Hansen, Svend Aage}}
[[Kategori:Ansatte ved Københavns Universitet]]
[[Kategori:Nationaløkonomer fra Danmark]]
| |||