Galicien (Centraleuropa): Forskelle mellem versioner

}}

 

 

'''Galicien''' ({{Lang-uk|Галичина}}; {{lang-pl|Galicja}}; {{lang-de|Galizien}}; {{lang-hu|Gácsország}}) var en region i det østlige [[Centraleuropa]], i dag delt mellem [[Polen]] og [[Ukraine]]. Navnet ''Galicien'' stammer sandsynligvis fra [[latin]], hvor det betyder "gallisk" (keltisk). Som støtte for denne hypotese er mange mark- og vandløbsnavne.<ref>''Światowit'', Rocznik poświęcony archeologii i badaniom pierwotnej kultury polskiej i słowiańskiej. Państwowe Wydawn. Naukowe, 254. årg.: "Keltiske flodnavne for tilløbene til Weichsel, bl.a. Raba, Oil, San med flere".</ref><ref>Norman Davies og Elizabeth Tabakowska: ''Boże igrzysko'' i ''Znak'', 1989. side 77: "I nærheden af Krakow findes keltiske navne på steder og floder, så som Tyniec eller Sola [...]".</ref><ref>Irena Kwilecka: ''Etnolingwistyczne i kulturowe związki Słowian z Germanami'', Instytut Słowianoznawstwa (Polska Akademia Nauk), 1987, ISBN 978-83-04-02472-4, side 64: "Sammenlign med det gammelindiske ''sindhu-'' = "flod", det irske "Shannon" og flodnavnet "Sinn""</ref>

Derefter blev de områder, der indgik i de polske besiddelser opdelt i en række [[voivodskab]]er. Det indledte en æra af polske bosættelser blandt den ruthenske befolkning. [[Armenien|Armensk]] og [[jøde|jødisk]] indvandring fandt samtidigt sted i stort antal. Talrige slotte blev bygget i løbet af denne tid og nogle nye byer blev grundlagt: Stanisławów (Stanyslaviv på ukrainsk, nu [[Ivano-Frankivsk]]) og Krystynopol (nu [[Chervonohrad]]).

 

 

=== Galicien under Polens tre delinger ===

 

 

Ved [[Polens tre delinger|Polens første deling]] blev området annekteret af [[Østrig]] i [[1772]], med det nye navn ''[[Kongedømmet Galicien og Lodomerien]]'', eller bare ''Galicien'' støttende sig på Ungarns historiske krav; hertil føjedes 1786 Bukovina, som Tyrkiet havde måttet afstå til Østrig (1777). Ved Polens sidste deling i 1795 erhvervede Østrig også distriktet Ny- eller Vestgalizien, men ved freden i Wien 1809 blev Vestgalizien med Kraków afstået til [[Storhertugdømmet Warszawa]], og 1810 blev et stykke af Østgalizien, egnen omkring [[Tarnov]], afstået til Rusland. Dette sidste område genvandt Østrig ved freden i Paris 1814. Galicien blev den største, mest befolkede, og nordligste provins af Østrig, og forblev under østrigsk styre frem til sammenbruddet af [[Østrig-Ungarn]] mod slutningen af [[1. verdenskrig]].<ref name=autogeneret1 />

Under [[1. verdenskrig]] var der voldsomme kampe mellem [[Rusland|russiske]] på den ene side og [[Tyskland|tyske]] og [[Østrig-Ungarn|østrigske]] styrker på den anden. Efter at russerne havde slået de østrigske styrker lige efter krigsudbruddet i [[1914]], blev de presset ud af en fælles tysk-østrigsk offensiv i [[1915]].

 

 

Efter Polens indtagelse af Østgalicien var den rutenske befolkning den største minoritet i landet på omkring 15 %, hvilket skabte store spændinger.

=== Tysklands besættelse ===

 

 

[[Molotov-Ribbentrop-pagten]] førte til, at området øst for floderne San, [[Bug (flod)|Bug]] og [[Neman]], herunder en stor del af Galicien, blev overtaget af [[Sovjetunionen]]. Da området blev besat af [[Nazi-tyskland]] under [[Operation Barbarossa|angrebet på Sovjet]] i [[1941]] blev området indlemmet i ''[[Generalguvernementet]]'' som ''Distrikt Galizien''. Nazisterne betragtede området som [[arisk]] og civiliseret, og den ikke-jødiske befolkning blev ikke udsat for de samme forfølgelser som i de ukrainske områder, mens [[jøde]]rne, der ikke flygtede, blev [[Holocaust]]ofre.

=== Under Sovjetunionen ===

 

 

== Galiciens flag ==