Versionen fra 8. sep. 2017, 18:20 redigér Kaitil (diskussion \| bidrag) 29 edits m utgivelsesår ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. mar. 2018, 15:28 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits Infoboks Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Infoboks Wikidata person \| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne --> \| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner --> \| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen--> \| billede = \| billedtekst = \| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) --> \| fødselsdato = \| fødested = \| dødsdato = \| dødssted = \| bopæl = \| hvilested = \| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon\|Danmark}} Dansk --> \| politik = <!-- politisk tilhørsforhold --> \| religion = \| forældre = \| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} --> \| partner = \| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste --> \| børn = \| kendtfor = \| beskæftigelse = \| hjemmeside = \| signatur = }} [[Fil:Kjartan Fløgstad cafe sting.jpg\|thumb\|Kjartan Fløgstad under litteraturfestivalen 2007 på [[Café Sting]]{{Byline\|Jarle Vines}}]] '''Kjartan Fløgstad''' (født [[7. juni]] [[1944]] i [[Sauda]] i [[Rogaland]]) er en [[Norge\|norsk]] [[forfatter]] som skriver på [[nynorsk]]. Fløgstad studerede litteratur- og spogvidenskab ved [[Universitetet i Bergen]]. Derefter arbejdede han i en periode som industriarbejder og sømand før han debuterede som lyriker med digtsamlingen ''Valfart'' i 1968. Han er far til forfatteren og journalisten [[Aslak Nore]], født 1978. == Forfatterskabet == Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med ''Den hemmelege jubel''. I 1972 kom novellesamlingen ''Fangliner'', hvor han lader søfolk og ~~skiftholdsarbejdere~~skifteholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens [[marxistisk]]e grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen ''Dalen Portland''. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I ''[[Fyr og flamme]]'' er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed. ▼ ~~[[Fil:Kjartan Fløgstad2.jpg\|left\|200px\|thumb\|Kjartan Fløgstad i Stavanger {{byline\|Jarle Vines}}]]~~ ▲Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med ''Den hemmelege jubel''. I 1972 kom novellesamlingen ''Fangliner'', hvor han lader søfolk og skiftholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens [[marxistisk]]e grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen ''Dalen Portland''. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I ''[[Fyr og flamme]]'' er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed. I romanen ''Kniven på strupen'' fra 1991 er hele handlingen lagt i samtiden, og romanen er en stram satire over [[stress]], [[Urbanisering\|urbanisme]] og [[postmodernisme]]. Flere af hans bøger handler om personer, som bevæger sig i lovens gråzone eller på den anden side af loven, som «terroristromanen» ''Fimbul''. I tillæg har han skrevet to rene kriminalromaner under [[pseudonym]]erne K. Villun og K. Villum. Fløgstad har været en aktiv ~~kulturdebatør~~kulturdebattør og essayist. På samme vis som romanerne demonstrerer essayistikken et tvetydig forhold til norsk industrikultur på den ene side og international kulturindustri på den anden. Han har skrevet en [[biografi]] om digteren [[Claes Gill]], rejseskildringer fra [[Latinamerika]], om norske udvandrere til [[Sydamerika]], og har ~~dessuden~~desuden gendigtet latinamerikanske lyrikere. ''Arbeidets lys'' er en analyse af sværindustrien i Sauda, og ''Osloprosessen'' tager for sig afstanden mellem hovedstadens ~~selforståelse~~selvforståelse og byens minskende betydning for landets værdiskabelse. Med ''Brennbart'' kaster han sig ind i debatten om forholdet mellem [[riksmål]]sbevægelsen og [[Nasjonal Samling]]. I ''Brennbart'' viser han, at den nynorske [[Noregs Mållag\|målrørelse]] ikke samarbejdede med [[Quisling]]-styret, som mange har troet. Det gjorde derimod riksmålsbevægelsen, hvilket få har været klar over. Han angreb også historikerne [[Hans Fredrik Dahl]] og [[Lars Roar Langslet]] for at forfalske sproghistorien. Med romanen ''Grand Manila'' greb Fløgstad tilbage til temaerne i bøger som ''Dalen Portland'' og ''Fyr og flamme''. En af hans sidste udgivelser er den essayistiske rejsbog ''Pyramiden. Portret af ein forlaten utopi'', om en nedlagt sovjetisk mineby på [[Svalbard]]. Fløgstad dyrker en særpræget stil i romanerne såvel som i sagprosaen; han blander sprog fra forskellige ~~stilnivauer~~stilniveauer, leger med ordspil og [[allusion\|alluderer]] til andre tekster og til film. Han er en af de fremmeste repræsentanter for [[magisk realisme]] på norsk, og realistiske handlingsforløb slår pludselig over i det fantastiske. ==Bibliografi== Line 95 ⟶ 120: *[http://www.dagsavisen.no/kultur/nye-boker/henter-latin-amerika-tilbake-til-norge/ Om Latinamerika og Norge] {{autoritetsdata}}▼ {{FD\|1944\|\|Fløgstad, Kjartan}} ▲{{autoritetsdata}} [[Kategori:Romanforfattere fra Norge]] [[Kategori:Novelleforfattere fra Norge]]

Kjartan Fløgstad: Forskelle mellem versioner