Forskel mellem versioner af "Kjartan Fløgstad"

848 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Infoboks
m (utgivelsesår)
(Infoboks)
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato =
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| beskæftigelse =
| hjemmeside =
| signatur =
}}
[[Fil:Kjartan Fløgstad cafe sting.jpg|thumb|Kjartan Fløgstad under litteraturfestivalen 2007 på [[Café Sting]]{{Byline|Jarle Vines}}]]
'''Kjartan Fløgstad''' (født [[7. juni]] [[1944]] i [[Sauda]] i [[Rogaland]]) er en [[Norge|norsk]] [[forfatter]] som skriver på [[nynorsk]]. Fløgstad studerede litteratur- og spogvidenskab ved [[Universitetet i Bergen]]. Derefter arbejdede han i en periode som industriarbejder og sømand før han debuterede som lyriker med digtsamlingen ''Valfart'' i 1968.
 
Han er far til forfatteren og journalisten [[Aslak Nore]], født 1978.
 
== Forfatterskabet ==
Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med ''Den hemmelege jubel''. I 1972 kom novellesamlingen ''Fangliner'', hvor han lader søfolk og skiftholdsarbejdereskifteholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens [[marxistisk]]e grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen ''Dalen Portland''. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I ''[[Fyr og flamme]]'' er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed.
[[Fil:Kjartan Fløgstad2.jpg|left|200px|thumb|Kjartan Fløgstad i Stavanger {{byline|Jarle Vines}}]]
Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med ''Den hemmelege jubel''. I 1972 kom novellesamlingen ''Fangliner'', hvor han lader søfolk og skiftholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens [[marxistisk]]e grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen ''Dalen Portland''. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I ''[[Fyr og flamme]]'' er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed.
 
I romanen ''Kniven på strupen'' fra 1991 er hele handlingen lagt i samtiden, og romanen er en stram satire over [[stress]], [[Urbanisering|urbanisme]] og [[postmodernisme]]. Flere af hans bøger handler om personer, som bevæger sig i lovens gråzone eller på den anden side af loven, som «terroristromanen» ''Fimbul''. I tillæg har han skrevet to rene kriminalromaner under [[pseudonym]]erne K. Villun og K. Villum.
 
Fløgstad har været en aktiv kulturdebatørkulturdebattør og essayist. På samme vis som romanerne demonstrerer essayistikken et tvetydig forhold til norsk industrikultur på den ene side og international kulturindustri på den anden. Han har skrevet en [[biografi]] om digteren [[Claes Gill]], rejseskildringer fra [[Latinamerika]], om norske udvandrere til [[Sydamerika]], og har dessudendesuden gendigtet latinamerikanske lyrikere. ''Arbeidets lys'' er en analyse af sværindustrien i Sauda, og ''Osloprosessen'' tager for sig afstanden mellem hovedstadens selforståelseselvforståelse og byens minskende betydning for landets værdiskabelse. Med ''Brennbart'' kaster han sig ind i debatten om forholdet mellem [[riksmål]]sbevægelsen og [[Nasjonal Samling]]. I ''Brennbart'' viser han, at den nynorske [[Noregs Mållag|målrørelse]] ikke samarbejdede med [[Quisling]]-styret, som mange har troet. Det gjorde derimod riksmålsbevægelsen, hvilket få har været klar over. Han angreb også historikerne [[Hans Fredrik Dahl]] og [[Lars Roar Langslet]] for at forfalske sproghistorien. Med romanen ''Grand Manila'' greb Fløgstad tilbage til temaerne i bøger som ''Dalen Portland'' og ''Fyr og flamme''. En af hans sidste udgivelser er den essayistiske rejsbog ''Pyramiden. Portret af ein forlaten utopi'', om en nedlagt sovjetisk mineby på [[Svalbard]].
Fløgstad dyrker en særpræget stil i romanerne såvel som i sagprosaen; han blander sprog fra forskellige stilnivauerstilniveauer, leger med ordspil og [[allusion|alluderer]] til andre tekster og til film. Han er en af de fremmeste repræsentanter for [[magisk realisme]] på norsk, og realistiske handlingsforløb slår pludselig over i det fantastiske.
 
==Bibliografi==
*[http://www.dagsavisen.no/kultur/nye-boker/henter-latin-amerika-tilbake-til-norge/ Om Latinamerika og Norge]
 
{{autoritetsdata}}
{{FD|1944||Fløgstad, Kjartan}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Romanforfattere fra Norge]]
[[Kategori:Novelleforfattere fra Norge]]
40.178

redigeringer