Irakkrigen: Forskelle mellem versioner

|tab2= '''Irakiske sikkerhedsstyrker''' (efter invasionen):<br />49.000<br />'''Koalitionens dræbte:'''<br />USA: 3.623 <br />Storbritannien: 140<br />Andre: 124<br />Private sikkerhedsfolk 769<br />I alt 4.325<br /><br />'''Koalitionens sårede:'''<br />USA: 24.314 sårede<br />26.188 alvorligt skadede<br />Storbritannien: ~310 sårede<br />2.199 alvorligt skadede<br />Private sikkerhedsfolk:<br />7.761 sårede og alvorligt skadede<br />andre:<br />39 sårede og alvorligt skadede<br /><br />I alt 60.811

}}

 

Krigen startede 20. marts 2003, da den amerikansk ledede [[koalitionen af villige lande|koalition af villige lande]] med [[Danmark|dansk]] deltagelse angreb Irak og væltede [[Saddam Hussein]]s regering i et forsøg på at skabe en ny pro-vestlig regering. Det lykkedes dog ikke at skabe stabilitet i landet, og der har siden invasionens afslutning været et oprør i landet og en begyndende borgerkrig mellem [[sunni]]muslimer og [[shia]]muslimer.<ref>[http://www.defenselink.mil/Transcripts/Transcript.aspx?TranscriptID=3879 DoD News Briefing with Secretary Gates and Gen. Pace from Pentagon] – US Department of Defense</ref><ref>[http://www.cbsnews.com/stories/2005/09/26/eveningnews/main886305.shtml Undeclared Civil War In Iraq]</ref> Danmark har siden invasionens afslutning haft en bataljon soldater udstationeret i det sydlige Irak. Et voksende antal af koalitionens lande har besluttet sig til at trække deres tropper ud af krigen,<ref>[http://web.archive.org/web/20080924043535/http://www.iht.com/articles/2007/02/21/news/troops.php U.K. to begin Iraq withdrawal] – Herald Tribune, 21. februar 2007</ref> Den danske regering meddelte i februar [[2007]], at de danske tropper bliver trukket hjem i august 2007 og erstattes af fire helikoptere og 50 mand.<ref name=autogenerated1>[http://politiken.dk/indland/article249648.ece Danske soldater hjem fra Irak til august] – Politiken, 21. februar 2007</ref> 5. august forlod de sidste danske landtropper Irak.<ref name= danmarkud2/>

 

Det var især spørgsmålet om mulige masseødelæggelsesvåben der blev lagt vægt på, og USA arbejdede ihærdigt i FN for at få accept for en invasion. Efter krigen sendte USA Iraq Survey Group til Irak for at finde beviser på eksistensen af masseødelæggelsesvåben, men gruppens konklusion i Duelfer-rapporten <ref>[http://www.lib.umich.edu/govdocs/duelfer.html Comprehensive Report of the Special Advisor to the DCI on Iraq's WMD (Duelfer-rapporten] – University of Michigan Library Documents Center</ref> var, at Irak ikke havde haft et masseødelæggelsesprogram efter Golfkrigen, selv om op mod 500 masseødelæggelsesvåben af ældre dato blev fundet.<ref>[http://www.foxnews.com/projects/pdf/Iraq_WMD_Declassified.pdf Deklassificeret rapport fra U.S. House of Representatives Permanent Select Committee of Intelligence]</ref> Der er heller aldrig fremkommet klare beviser på Iraks påståede forbindelse til al-Qaida.

 

Fordi invasionen begyndte uden eksplicit tilladelse fra FN's sikkerhedsråd mener nogle, herunder det daværende flertal i FN's Sikkerhedsråd, at den var et brud på FN-charteret.<ref>[http://dyhr.com/speciale/JustWarInIraq2003.pdf Just War in Iraq 2003] Juridisk speciale af Thomas Dyhr fra Københavns Universitet</ref> FN's generalsekretær [[Kofi Annan]] udtalte i september 2004 – "Vi og FN charteret ser invasionen som ulovlig" <ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A25685-2004Sep16.html U.S., Allies Dispute Annan on Iraq War – Washington Post – 17. september 2004]</ref>.

I sin tale til nationen [[17. marts]] [[2003]] krævede præsident Bush. at [[Saddam Hussein]] og hans to sønner Uday og Qusay skulle forlade Irak inden 48 timer. Dette krav blev afslået.<ref>[http://www.globalpolicy.org/security/issues/iraq/attack/2003/0318iraqreject.htm Iraq Rejects US Demand That Hussein Leave – Associated Press 18. marts 2003]</ref>

 

 

=== Den danske beslutning om deltagelse i krigen ===