Versionen fra 10. jan. 2017, 13:50 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. mar. 2018, 00:14 redigér fjern redigering Gjensen (diskussion \| bidrag) 1.181 edits m typos Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:Första kejsarens Mausoleum.jpg\|thumb\|Kort, der viser Terrakottahærens placering to kilometer øst for kejserens grav.]] '''Terrakottahæren''' ([[Kinesisk (sproggruppe)\|kinesisk]]: 兵馬俑, ''bīngmǎyǒng'') er et arkæologisk fund på ca 15.000 udgravede [[terrakotta]]modeller af soldater og heste i fuld størrelse, placeret i militær formation. Fundet blev gjort omkring to kilometer øst for Kinas første kejser [[Qin Shi Huang]]s (260-210 f.Kr.) grav. Terrakottahæren, som er en del af Qin Shi Huangdis mausoleum, ligger i Lintong cirka 30 kilometer øst for det centrale [[Xi'an]] i [[Shaanxi]]-provinsen i [[Kina]]. Terrakottahæren er opdelt i tre huller, hvor man i det største af dem, har 8.000 soldater. Et fjerde, tomt hul er fundet i tilslutning til de øvrige huller, hvilket indikerer at gravkomplekset aldrig blev gjort færdigt. Alle soldaterne er dog heller ikke gravet ud, da man mener at det kun er en lille del man har udgravet. Ved ~~hjælpe~~hjælp af skannere, har man i jorden, set omrids af mange flere. Alle soldater i Terrakottahæren er unikke og repræsenterer forskellige militære rangtrin. Under gravning af en brønd i 1974, fandt nogle bønder Terrakottahæren, hvilket blev en af 1900-tallets største arkæologiske opdagelser. Fundet var en stor overraskelse, da Terrakottahæren ikke er nævnt i nogen historiske kilder. Qin Shi Huangdis mausoleum, som Terrakottahæren indgår i, er på [[UNESCOs Verdensarvsliste]]. Siden 1979 har Terrakottahæren været tilgængelig for offentligheden på museet for Qin Shihuangs mausoleum uden for Xi'an. Line 58 ⟶ 60: Fundet af Terrakottahæren har bidraget med mange historiske oplysninger om tiden før de stridende stater og om Qin-dynastiet. Især hvordan det militære forsvar var opbygget, men også en hel del om industrialiseringen og standardiseringen, som kendetegnede Qin-dynastiet. En stor del af de fundne våbne blev fremstillet i årene 232-228 f.Kr., inden Qin vandt krigen og samlede Kina. Bladklingerne på våbnene er markeret med fremstillingsår, ~~håndværken~~håndværkeren og den tilsynsførende. Visse våben har også skader fra anvendelse, hvilket til sammen stærkt taler for, at Terrakottahærens våben er repræsentative for dem, der blev anvendt af Qin.<ref name="bok1"/> Terrakottahæren menes at være opstillet i en for Qin typisk krigsformation, gældende både kavaleri, stridsvogne, bueskytter og fodfolk. Man har kunnet drage mange slutninger om, hvordan Qin handlede militært og hvad der gjorde, at Qin kunne vinde den store krig under de stridende staters tid. Forskerne har også fået et godt billede af, hvordan de enkelte soldater var udrustet.<ref name="bok2"/> Analyser af våbenmaterialerne viser, at pilespidserne blev fremstillet i forme med ethundrede stykker ad gangen. Analyserne har også vist, at den kemiske sammensætning har været tilpasset våbentypen.<ref name="rsc"/> Mekanismen til armbrøsterne er helt standardiseret, så de enkelte dele kan udskiftes ved en eventuel reparation. Det samme gælder hjul og aksler på stridsvognene, der har standardiserede mål, for let at kunne udskiftes.<ref name="bok2"/>

Terrakottahæren: Forskelle mellem versioner