Versionen fra 31. mar. 2018, 16:42 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. apr. 2018, 15:15 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Smårettelser Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Kylverstenen futhark.jpg\|thumb~~\|220px~~\|Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.)]] [[Fil:Themsensvärdet.jpg\|thumb~~\|220px~~\|[[Themsensværdet]] fundet i [[Themsen]] med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.)]] [[Fil:Kragehul.jpg\|thumb~~\|220px~~\|lanseskaft fra [[Kragehul]] med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.)]] '''Runealfabetet''' er et skriftsystem, der opstod i 2. århundrede e.Kr., og som hovedsageligt blev brugt i [[germansk]] og [[nordisk kultur]].<ref>Gertrud Pettersson; ''Svenska språket under sjuhundra år'', Lund, 2005 ISBN 91-44-03911-5</ref> Som skrifttradition var runerne udviklet uafhængigt af den latinske.<ref>Damsgaard Olsen (1994) s. 154</ref> "Runerækken" kaldes '''fuþark''' efter de seks første runestaver. De ældste eksempler på runer stammer fra slutningen af 100-tallet e.Kr., og de var kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Først omkring 1000-tallet begyndte de i Norden at blive erstattet af det [[latinske alfabet]], men runerne overlevede længe efter som alternativt skriftsystem.<ref name="Meulengracht-Sørensen">Meulengracht-Sørensen (2006) s. 37</ref> Linje 42: I Norden var jernalderens og [[vikingetid]]ens kultur mundtlig, men man rådede over et skriftsystem. Det egnede sig ikke til lange tekster. [[Skriftkultur]] var ikke ukendt, og den fandtes i flere af nabolandene.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 16</ref> I vikingetiden bliver den latinskkyndige indflydelse mere tydelig, fx står indskrifter pænt på linje som i et dokument. Runerne fik også en dokumenterende funktion, fx ved at beskrive og fastholde begivenheder, handlinger og situationer. Traditionelt var de monumentale runesten demonstrerende og fastholdende, men i sidste halvdel af vikingetiden fik de også en kommunikativ funktion fx i forbindelse med arvesager, hvor en sten rejses med oplysninger om slægtskabsforhold og ejendom. Den store ~~Jellingesten~~Jellingsten er det fremmeste eksempel på denne udvikling. Her proklamerede [[Harald Blåtand]] sine politiske bedrifter: ''Den Harald som sig vandt Danmark og al Norge og gjorde danerne kristne.''<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 46-47</ref> Der, hvor der gengives fortællinger, er det stadig kun som hentydninger, de mundtlige fortællinger var stadigvæk den væsentlige form.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 51</ref> Meulegracht-Sørensen har derfor tolket vikingetidens runesten som et levn til en begyndende skriftkultur i Norden.<ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 17</ref> I 11. og 12. århundrede opbygges de første lærdomscentre i Norden, og først her begynder en egentlig latinsk skriftkultur at slå rod. Alligevel vedblev runerne med at være i brug længe efter. Og de blev i middelalderen opfattet som et fuldgyldigt og oprindeligt nordisk alfabetet, og ikke som en ufuldstændig og degenereret udgave af det latinske. Endnu i 13. århundrede blev runekundskaber regnet som vigtige kompetencer for en mand. [[Damsgaard Olsen]] mener, at baggrunden for det var, at runerne var en mere funktionel skriftform i dagligdagen: De kunne fremstilles vha. en kniv, noget som alle dengang gik med, og en genstand med en ikke for hård overflade, fx ben, træ, bly o. lign. De var tilgængelige for alle i modsætning til den latinske skrifttradition, der krævede professionelt udstyr. I 12. og 13. århundrede blev runerne endda absorberet af det gejstlige og latinkyndige miljø.<ref>Damsgaard Olsen (1994) s. 154-160</ref> Linje 629: == Noter == {{reflist\|230em}} == Litteratur == * Harry Andersen: "Til Skivum-stenen" (''Danske Studier'' 1943; s. 97-112) * S. A. Andersen: "Tawido paa Stenmagle-Æsken og paa Guldhornet" (''Danske Studier'' 1949-50; s.147-148) Line 660 ⟶ 659: == Eksterne henvisninger == {{~~Commonskat~~Commonscat\|Runic writing}}▼ * [http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:381122/FULLTEXT01.pdf ''Futhark'', vol. 1 (2010)] (engelsk) * [http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:512970/FULLTEXT02.pdf ''Futhark'', vol. 2 (2011)] (engelsk) Line 700 ⟶ 699: * [http://ariadne.uio.no/runenews/ Det internasjonale tidsskriftet Nytt om runer: Meldingsblad om runeforskning publiseres hvert år av Runearkivet] * [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network..." * [http://runer.ku.dk Website med en database over alle danske runeindskrifter]. Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. ▲{{Commonskat\|Runic writing}} {{autoritetsdata}}

Runealfabet: Forskelle mellem versioner