'''Proteiner''' er store [[molekyle]]r (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer. De deltager i alle cellulære processer og fungerer som [[biologi]]ske byggesten og som [[enzym]]er ([[Katalysator (kemi)|katalysatorer]]) for de [[Kemisk reaktion|kemiske reaktioner]] der foregår i alle levende [[organisme]]r. Andre eksempler på proteiner er [[antistoffer]] ([[immunoglobulin]]er), (nogle) [[hormoner]], transportmolekyler, celleadhæsionsmolekyler og [[lectin]]er. "The human protein atlas" beskriver 20 035 humane gener og genprodukter<ref>[http://www.proteinatlas.org The human protein atlas]</ref>
Proteiner udgør en fundamental del af de levende organismer, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er "beskadiget" som efter en mutation eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte organismes funktion.
[[GPCR]] omtales som "det mest livsvigtige protein", egentlig en gruppe af mere end 800 membranbundne [[receptor]]er med lige så mange celle-funktioner.<ref>[http://www.livescience.com/28734-vital-proteins-explained-nigms.html Exploring the Elusive World of Life's Most Vital Proteins. Livescience]</ref> Det mest udbredte protein på Jorden antages at være [[RuBisCO]], det første enzym i [[fotosyntese]]n.
Proteiner i menneskets fødemidler er først og fremmest leverandører af [[aminosyre]]r, byggesten til syntesen af organismens egne proteiner. Proteiner er dog også energigivende [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]] og den [[fysiologisk brændværdi|fysiologiske brændværdi]] er 17kJ/g. Det kemiske [[energi]]indhold i proteiner er generelt større og afhænger af det specifikke protein.
For udforskningen af proteiners opbygning modtog den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Linus Pauling]] [[Nobelprisen i kemi]] i [[1954]].