Franz Halder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
Steenth (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: kup → Militærkup, Flossenbürg → Flossenbürg koncentrationslejr |
||
Linje 38:
En uge efter præsenterede Halder en plan for Hitler om at invadere [[Tjekkoslovakiet]] med en knibtangsmanøvre udført af general [[Gerd von Rundstedt]] og general [[Wilhelm Ritter von Leeb]]. Men Hitler bestemte, at Reichenau skulle gennemføre hovedangrebet mod [[Prag]]. Det blev ikke nødvendigt, da den britiske premierminister [[Neville Chamberlain]] ved [[München-aftalen]] opgav [[Sudeterlandet]] til Tyskland. Lige inden Chamberlain gav efter for Hitler, overvejede Halder og flere andre generaler at fjerne Hitler fra magten. Den [[29. september]] gav Chamberlain efter for Hitlers krav. Dermed mente Halder, at muligheden for at blive af med Hitler var tabt. Han lagde hovedet ned på skrivebordet og brast i gråd. <ref>Nicholson Baker: ''Menneskerøyk'' (s. 101), forlaget Spartacus, Oslo 2010, ISBN 978-82-430-0538-9</ref> To dage senere, den [[1. oktober]], gik tyske tropper ind i Sudeterlandet.
Halder mente, at Hitler var både sindssyg og ond. Han fortalte general Helmuth Groscurth, at Hitler og [[Göring]] agtede at "tilintetgøre og udrydde det polske folk". <ref>Nicholson Baker: ''Menneskerøyk'' (s. 151)</ref> I august 1938 havde Hitler begyndt at tale om at erobre Tjekkoslovakiet, men general Beck var imod det. Beck skrev også et notat, hvor han anbefalede generalerne at nægte at adlyde Hitler, hvis han beordrede dem til at invadere Tjekkoslovakiet. "Unormale tider kræver handlinger, der også er udenfor det normale," skrev han. Samlet modstand ville frelse dem alle fra "blodskyld". Hitler fik det at vide og forlangte Becks afgang. Beck overlod stilfærdigt kommandoen til Halder. "Nu afhænger alt af Dem," sagde han. Halder rådførte sig med andre, der også ønskede Hitler afsat; men de ville iværksætte et [[Militærkup|kup]] straks, mens Halder først ville se ubestridelige [[bevis]] for, at Hitler agtede at føre landet ud i en ny verdenskrig. Desuden var gruppen splittet i tre fraktioner: Halder og Beck ville have Hitler arresteret og stillet for retten; en anden gruppering ville have ham undersøgt af [[psykiater]] og erklæret sindssyg; mens en tredje ville have ham myrdet med det samme. <ref>Nicholson Baker: ''Menneskerøyk'' (s. 100-1)</ref>
== 2. verdenskrig ==
Linje 56:
I sommeren [[1942]] fortalte Halder Hitler, at Føreren undervurderede antallet af sovjetiske enheder, mens Hitler hævdede, at Sovjetunionen var lige ved at bryde sammen. "Et ubeskriveligt had bygger sig op mod os," havde general [[Ulrich von Hassell]] skrevet i sin dagbog i marts [[1941]], og konstaterede, at han på det nærmeste havde opgivet Halder og von Brauchitsch – de var knapt andet end Hitlers lakejer. <ref>Nicholson Baker: ''Menneskerøyk'' (s. 308)</ref> I øvrigt kunne Hitler ikke lide Halders indvendinger mod at sende general Mansteins 11. hær til hjælp ved [[belejringen af Leningrad]]. Halder havde også ment, at det var uklogt at angribe ind i [[Kaukasus]]. Hitler mente nu ikke, at generalen længere havde den rette aggressive krigsmentalitet og sendte ham på pension i "Führer Reserve" den [[24. september]] 1942.
Den [[20. juli]] [[1944]] forsøgte en gruppe tyske officerer at myrde Hitler. Dagen efter blev Halder arresteret af [[Gestapo]]. Hitler anså Halder for at være en mulig leder, som kunne styrte ham, og Halder blev sendt i [[koncentrationslejr]]en [[Flossenbürg koncentrationslejr|Flossenbürg]] og siden i [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]]. Da han i krigens sidste fase sad fængslet i [[Auschwitz]], så han flag af aske og røg komme drivende ind i sin celle. Han kaldte det "menneskerøg". <ref>Nicholson Baker: ''Menneskerøyk'' (s. 488)</ref>
Den [[31. januar]] [[1945]] blev Halder officielt afskediget fra hæren. Han og medlemmer af 20. juli-sammensværgelsen blev med andre prominente fanger overført til [[Tyrol]], hvor amerikanske tropper overtog ham den [[4. maj]] [[1945]], <ref>Hartmann, Christian: ''Halder. Generalstabschef Hitlers 1938-1942'', Paderborn: Schoeningh 1991, ISBN 3-506-77484-0</ref> efter at SS-vagterne var flygtet. Halder tilbragte de næste to år i en [[krigsfange]]lejr.
| |||