Den danske guldalder: Forskelle mellem versioner

'''''Den danske guldalder''' er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850.<ref>[http://www.guldalder.dk/ Guide til dansk guldalder.]</ref> I begyndelsen af 1820’erne kan man tale om en egentlig københavnsk kunstskole, der gjorde [[København]] til et kunstcentrum på lige fod med [[München]], [[Dresden]], [[Berlin]] og andre storbyer i Europa. Det var [[C.W. Eckersberg]] og [[J.L. Lund]], der lagde fundamentet til ''Københavnerskolen'' gennem deres undervisning af kunstnere som [[Christen Købke]], [[J.Th. Lundbye]], [[Wilhelm Bendz]] og [[Constantin Hansen]].<ref>"... Københavnerskolen, som især har vundet indpas i udlandet, og som skal markere den betydning, København havde som kunstcentrum med et kunstakademi, der tiltrak en række tyske kunstnere som [[Caspar David Friedrich]] (1774-1840) og Philipp Otto Runge (1777-1810)." fra [http://tilbygningen.dk/arkivet/artikel/149 ''Om guldalderen''- en introduktion] af Kasper Monrad.</ref>'''''

'''''To begivenheder nævnes som begyndelsen på guldalderen: [[Heinrich Steffens]]' hjemkomst efter sin [[dannelsesrejse]] og hans foredrag om turen og [[Guldhornene|Guldhornstyveriet]].'''''

'''''Guldalderen sluttede omkring 1850, da flere af kunstnerne døde eller holdt op med at udøve deres kunst.<ref>Kasper Monrad, ''Det Danske Landskab – De danske malere på J.C. Dahls tid'', ISBN 978-82-7326-103-8, side 36</ref> Andre vigtige begivenheder var [[Treårskrigen]], [[Danmarks historie (1814-1848)#Enevælden afskaffes|enevældens]] ophør, vedtagelsen af [[Grundloven]] i [[1849]], [[Koleraepidemien i København 1853|koleraudbruddet]] i [[København]] i [[1853]] og "[[Københavns volde|voldenes fald]]", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.'''''

'''''Den danske kultur blomstrede inden for forskning, litteratur, billedkunst og musik i perioden: fysikeren [[H.C. Ørsted]], digterne [[Adam Oehlenschläger]], [[N.F.S. Grundtvig]], [[B.S. Ingemann]], forfatterne [[H.C. Andersen]] og [[Søren Kierkegaard]]. Maleren [[C.W. Eckersberg]], billedhuggeren [[Bertel Thorvaldsen]] og komponisterne [[C.E.F. Weyse]] og [[J.P.E. Hartmann]].'''''

'''''I 1890 brugte [[Valdemar Vedel]] første gang begrebet ''guldalder'' i sin doktorafhandling med titlen ''Studier over Guldalderen i dansk Digtning'' og [[Vilhelm Andersen]] nævner 1896 Henrich Steffens som årsagen til ''Guldalderens'' begyndelse i sin [[disputats]] ''Guldhornene''. Det var nu indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.<ref>Claus M. Smidt og Mette Winge, ''Hen over torv og gade, Mennesker og huse i Guldalderens København'', ISBN 87-00-25216-6, side 17</ref>{{,}}<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?ff_id=64&p_fpkat_id=indl&nnoc=#a1.3 "Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion"] fra Adl.dk, ''Arkiv for Dansk Litteratur'' — Johan Fjord Jensen har dog en noget køligere vurdering i Bind III af ''Efter Guldalderkonstruktionens sammenbrud'', Modtryk 1981, side 19ff, hvor han bl.a. kalder guldalderkonstruktionen for en effektiv modmodel mod den radikalborgerlige hjemløshedsdigtning, der havde udviklet sig efter 1870. (side 20)</ref> I en europæisk sammenhæng kalder man perioden for ''[[romantikken]]'', og i tysk og østrigsk sammenhæng bruger man begrebet ''[[biedermeier]]'' især om billedkunst og kunsthåndværk.'''''

=== HaveanlægKneppeanlæg... Århhhh min gud ===