Den danske guldalder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved EeveeSylveon, fjerner ændringer fra 5.103.130.120 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
No edit summary |
||
Linje 110:
Om forholdene i Danmark taler [[Christian Elling]] om en overgangsfase i 1760'erne hvor barokhaven blev blødt op, "... at en ny Opfattelse af Havens Væsen saa smaat begynder at faa Udtryk".<ref>Elling, side 17</ref> I 1780'erne begyndte omlægningerne for alvor,<ref name="elling21">Elling, side 21</ref> støttet af udgivelsen af [[C.C.L. Hirschfeld|Hirschfelds]] ''Theorie der Gardenkunst'' – der blev "en Bibelbog for alle Dyrkere af den frie Havekunst"<ref name="elling21" /> – med [[Næsseslottet|Dronninggaard]] 1781-86, [[Søndermarken]] 1785-88, fra 1790'erne [[Liselund Slot|Liselund]] og [[Marienborg (Møn)|Marienborg]] på Møn og fra omkring 1794 Bülows [[Sanderumgård#Johan von Bülows romantiske haveanlæg|Sanderumgaard]] ved Odense.
<gallery widths="220px" heights="200px" perrow="3" caption="Partier fra romantiske haveanlæg
Gartenkunst vol1 p185 Hirschfeld.png|[[C.C.L. Hirschfeld]]s <br />''Theorie der Gardenkunst'' var inspiration ved omlægningerne. -<br />Af [[Johann Heinrich Brandt]] o. 1779
Liselund Park from west.JPG|Parti fra parken ved [[Liselund Slot]]
Linje 125:
Oehlenschlägers nordiske [[tragedie]]r og Heibergs nationale [[syngespil]] som Elverhøj prægede scenen.
C. Hostrups sangspil Genboerne, 1844, viste på teatret et "kig ind ad egne vindever": Kobbersmedefamilien kom på besøg hos genboerne på Regensen og kunne kigge ind ad vinduerne hos sig selv overfor. Stykket viser tidens kendte forfattere som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og B.S. Ingemann på scenen sammen med den upålidelige løjtnant von Buddinge. Og kobbersmedesvendens mesterstykke med løvefødder og gesvejsning. De unge elskende får hinanden.
Balletmester Bournonvilles ''Et Folkesagn'' viste vejen tilbage i tiden. Musikken skrev C.E.F. Weyse, [[Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau|Kuhlau]], Niels W. Gade og H.C. Lumbye. Gerne inspireret af tonen fra [[folkevise]]rne. H.C. Andersen lod sig også inspirere af folkeviserne.<ref>[http://www2.kb.dk/elib/mss/hcateater/ Digterens teaterdrømme – H.C. Andersen og teatret]</ref> Blandt andet [[opera]]en ''Liden Kirsten'' med musik af [[J.P.E. Hartmann]].
| |||